Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Computerskærme
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

E-Reader eller Hardback?

Af Bruger Aspirant SPECTRE | 14-03-2015 09:13 | 899 visninger | 8 svar, hop til seneste
Jeg elsker at læse, men det er en dyr vane at ville læse i kvalitet da jeg foretrækker hardbacks. Derfor har jeg overvejet at købe en e-reader tablet kun til læsning, og timevis af det. Tænker på en Kindle eller lign, men jeg ved ærligt talt ikke om at jeg skulle holde mig til det sprøde papir? Ikke noget som at vende papiret for sidste gange en sen aften, ligge bogen fra sig og falde direkte i søvn. Jeg ved ikke om samme effekt kan komme fra at trykke på power knappen og ligge sin tablet til opladning.. Hvis man foreudtager at E-Books er frit tilgængelige for mig, mens at en hardback bog ville koste mig 2-300 kr, vil det være værd for mig at købe en e-reader, og hvis da hvilken? Læser i alle belysninger, og når jeg kan, så en justerbar belysning er et must, og jeg vil ikke investere en formue i den da jeg hellere vil opgradere når bedre teknologi kommer. Håber der er folk med erfaringer her?
--
-SPECTRE
#1
Allan_A
Bruger
14-03-2015 09:37

Rapporter til Admin
Når man er glad for bøger kommer man ikke udenom at der er ting som en e-bogslæser bare ikke kan. Det er sådan helt basale ting. Det er ikke så ligetil at gå en lille håndfuld sider tilbage og se hvad det nu var der stod på en side. Man kan ikke hurtigt flippe gennem alle sider for at finde et bestemt sted man ved hvordan ser ud men ikke helt ved hvor er. Man har ikke på samme måde som med en normal bog en følelse af hvor langt i bogen man er. Det her er issues som nogen synes er enormt ligegyldige og som andre lader sig gå på af om de vil det eller ej. Jeg har en kindle paperwhite (version 2 vist nok), og både jeg og min kæreste læser meget og har brugt kindlen. Forskellen på os er at mens vi begge elsker at læse, så har min kæreste et andet forhold til bogen som medie end mig, og når hun bruger kindlen savner hun bogen, fordi det at holde ved den fysiske bog er en del af oplevelsen for hende. Sådan har jeg det ikke. Det der har solgt kindlen for mig er nogle andre ting. Kindlen er let, og den holder strøm virkelig længe. Jeg vil sige at du kan tage på ferie en uge eller to uden opladeren uden problemer (ikke at det er et issue, for den kan lades med en standard smartphone oplader). Det er godt til rejser. Derudover er e-bøgerne ofte billigere, og de er nemmere at få - ingen venten på transport osv. Men det der virkelig har været et hit hos mig er vægten. Jeg læser meget når jeg ligger i sengen og synes det er enormt praktisk at den vejer så meget mindre end en hardcover bog. Læser for tiden en hardcover bog på omkring 700 sider, og jeg stopper ofte fordi jeg er træt i armene, selvom jeg gerne vil læse mere. På kindle er det ikke et issue. Derudover har paperwhiten backlighting (ikke givet på alle maskiner), og det har den klare fordel at jeg kan læse i et helt mørkt rum, og min kæreste kan sove ved siden af uden det generer hende. Det lyder måske som noget der er hårdt for øjnene, men det er det overraskende nok ikke. Det er svært at give et godt råd, synes jeg. Jeg kan 100% stå inde for en kindle paperwhite sådan som produkt. Spørgsmålet er hvor meget bogformatet betyder for din læseoplevelse. Ud fra dit udgangspunkt om at e-bøger vil være gratis er en kindles pris på niveau med omkring 4-5 hardcoverbøger. Hvis du sluger bøger kan du måske se det som en slags trial periode hvor du køber kindlen og læser den mængde bøger der på den. Så kan du derefter gøre op med dig selv om du er til det eller ej.
--
#2
maddenlover
Supporter Aspirant
14-03-2015 10:51

Rapporter til Admin
Hvis prisen betyder en hvis del, og det fornemmer jeg den gør så synes jeg du skal kaste dig ud i e-bøger. Har læst en del af mine tekster på universitetet digitalt, dog bare på en bærbar som dog havde en speciel "reading mode" ala det kindle kan. Og det var svært de første par timer, men efter det, lagde man slet ikke mærke til det
--
(Her indsættes rigtig gode computer specs)
#3
ByteMe
Ultrabruger
14-03-2015 11:14

Rapporter til Admin
Jeg købte en Kindle 3 da den kom frem (den gamle model med tastaturet) og det har jeg bestemt ikke fortrudt så meget som et sekund. Jeg er lidt af en bogorm og læser hver eneste gang jeg har chancen. :) En Kindle, vel at mærke de modeller der har E-ink skærm er fantastiske og bortset fra at man ikke rører ved et stykke papir, så synes jeg at det er helt som at læse en bog. Skriften står så tydeligt som om den var trykt og man kan læse i enhver belysning, både inde og ude i solskin, noget man jo ikke kan hvis det er en LCD skærm som på en telefon eller de Kindle modeller med farveskærm. Det er fedt at en Kindle kan køre i ugevis på en opladning og at den kan rumme hundrevis af bøger, så der altid er en ny bog klar. Ja selv hvis der ikke er det, så kan man købe en fra Amazon direkte på Kindlen på få sekunder. (Amazon har forøvrigt også masser af helt gratis bøger man bare kan hente) En anden dejlig ting ved en ebogslæser som Kindle er at har man Kindle app'en på sin mobil og sin PC, så sync'er de inbyrdes, så man kan læse den samme bog på alle enheder uden at skulle tænke på hvor man kom til. Så kan man hurtigt snuppe et kapitel i frokostpausen eller på tønden. ;) En lille forskel fra den gamle Kindle og så de nyere modeller er at de nye ikke har lyd. Den gamle Kindle 3 kan både læse en bog højt og afspille mp3 filer, altså musik eller lydbøger. Det kan de nyere Kindles ikke. Derfor er jeg glad for at min gamle Kindle 3 stadig lever, for jeg elsker at smide mig i hængekøjen med min Kindle og tænde for lidt stille musik imens jeg læser. OK, så kunne man selvf bruge sin mobil til musikken, så det er jo en mindre detalje. :) Jeg kan kun give ebogslæsere med e-ink skærm min anbefaling. :)
--
#4
ReneSDK
HOL Moderator
14-03-2015 12:03

Rapporter til Admin
Jeg har ikke fortrudt min investering i en Kindle 4th gen :) men jeg køber stadig engang i mellem fysiske bøger.
--
FFHAU!
#5
SPECTRE
Bruger Aspirant
15-03-2015 05:11

Rapporter til Admin
Det var alt jeg havde brug for at vide og mere til :) Tak for at dele jeres erfaringer, og er nu fast besluttet på at købe en! Spørgsmålet er bare hvilken en jeg skal købe.. Den bedste ser ud til at være Amazon Kindle Voyage, men den er enormt dyr desværre..
--
-SPECTRE
#6
mikst
Juniorbruger
15-03-2015 07:02

Rapporter til Admin
#5 en paperwhite kan sagtens gøre det. Jeg har i hvert fald været igennem en del bøger siden jeg fik min :)
--
MSI B85 / Intel i5-4400 / 8 GB ram / MSI GTX 770 OC / XFX proseries 650W
#7
EQuiNoX
Semi Nørd
15-03-2015 10:20

Rapporter til Admin
5# drop voyagen den er spild af penge. Har haft kindle i snart 6 år og har ikke fortrudt et sekund at jeg droppede papir bøgerne. Kindlen er bare så nem og tilgengælig at have med rundt alle vejne, så istedet for at læse 1 bog pr måned læser jeg nu 4-5 .. og det koster mig kun en 1/3 del af hvad den ene papir bog gjorde.
--
Capitalism is the extraordinary belief that the nastiest of men for the nastiest of motives will somehow work for the benefit of all.
#8
ByteMe
Ultrabruger
15-03-2015 10:21

Rapporter til Admin
#5 jeg ville nok vælge en af de to billigste modeller. Hvis man ser på Amazons sammenligning af de 3, så synes jeg ikke der er ret meget ved Voyage man får ekstra for det store beløb den er dyrere. http://www.amazon.com[...] Desuden så er Paperwhite modellen på tilbud lige nu hos Amazon.de til €99 (738 kr) Amazon.com tager 845 kr for den samme
--

Opret svar til indlægget: E-Reader eller Hardback?

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login