Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Processor
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Skal virksomhed give mig CPUen til prisen?

Af Ultrabruger Remi | 24-03-2021 17:42 | 3240 visninger | 46 svar, hop til seneste
Jeg købte for nogen uger siden en CPU, men den blev hurtig udsolgt til prisen. Min ordre gik dog stadig igennem. De skrev til mig dagen efter: "Der var kun 2 stk til prisen og vores leverandør har ikke flere til den pris. Vi kan ikke afvise at der måske igen kommer det samme tilbud igen fra vores leverandør men lige nu ved vi ikke hvornår og om der gør. Skal vi lade din ordre ligge ben og se hvad der sker i næste uge eller vil du hellere finde på noget andet?" CPUen har de stadig på fjernlager, men nu til en anden pris, end den jeg købte den for. Jeg har stadig ordren, men skal de give mig CPUen uanset hvad, selvom prisen er ændret?
--
#1
Monze
Ultrabruger
24-03-2021 17:53

Rapporter til Admin
Ville ikke personligt bruge tid på det selvom du muligvis har en sag.
--
#2
DeeKay
Guru
24-03-2021 17:59

Rapporter til Admin
Har selv haft smidt ordre på grafikkort inden priserne steg og fik da også kortet udleveret til den bestilte pris når det kom på lager, kan ikke forstille mig at det skulle være anerledes for CPU's? *edit* Sidste af denne slags ordre jeg har modtaget var et RTX 3060Ti Asus TUF til 4100kr, det står dags dato til 5500kr.
--
Wise men talk, because they have something to say. Fools talk, because they have to say something.
--
Sidst redigeret 24-03-2021 18:01
#3
-Henrik-
Ultrabruger
24-03-2021 18:00

Rapporter til Admin
Ja, de skal. Om de vil, er en anden sag.
--
#4
Remi
Ultrabruger
24-03-2021 19:58

Rapporter til Admin
#2 Situationen er lidt anderledes her. Varen har hele tiden været på fjernlager. Men åbenbart kun et par enkelte af dem var på tilbud til en pris, som varede i cirka 24 timer. Derefter skiftede den tilbage til originalprisen.
--
#5
MalloDK
Junior Supporter
24-03-2021 19:58

Rapporter til Admin
De fleste butikker med respekt for sig selv skriver somewhere på deres hjemmeside: "Der tages forbehold for prisfejl og UDSOLGTE VARER. ..Og er dette tilfældet, så er de IKKE forpligtet til at sælge dig varen til udsalgsprisen.
--
Carpe Diem.
#6
Wut
Junior Nørd
24-03-2021 20:05

Rapporter til Admin
Har du fået en ordrebekræftelse eller kun en bestillingsbekræftelse?
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#7
Die_Happy
Semi Supporter
24-03-2021 20:58

Rapporter til Admin
#5 Det passer heldigvis ikke. Når du har indtastet dine kreditkortoplysninger og trykket "køb", så er handlen faktisk juridisk bindende for butikken, og de kan ikke fraskrive sig ansvaret i deres betingelser. Og hvis du ikke tror på hvad jeg skriver, så læs hvad e-mærket siger om det: https://www.emaerket.dk[...]
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#8
Qax
Mega Nørd
24-03-2021 21:04

Rapporter til Admin
Kontakt forhandleren og bed dem om at lavere den pågældende vare og mind dem om at "Bait n Switch" ikke er tilladt. Hvad de skal betale for en given vare er ikke dit problem, når/hvis de har sendt dig en ordrebekræftelse. For den er bindende. Så giv det et forsøg. Makker de ikke ret, så handler du bare aldrig der igen og fraråder andre at gøre det samme.
--
ASUS B550M TUF - 5800X - NZXT Kraken X62 G.Skill 2x8gb 3200Mhz CL14 Asus 3080 TUF - Acer XB271HU Adata XPG SX8200 Pro 1TB
#9
Remi
Ultrabruger
24-03-2021 23:22

Rapporter til Admin
Jeg har desværre kun fået en bestillingsbekræftigelse, så skal jeg bare droppe det eller?
--
#10
DeeKay
Guru
24-03-2021 23:26

Rapporter til Admin
#9 Lad ordren stå, det værste der kan ske er at shoppen senere hen melder at de ikke får produktet alligevel og så er den ski' slået. Får de så senere hen alligevel produktet på lager igen, kan du altid prikke til dem med påmindelse om din ordre ;)
--
Wise men talk, because they have something to say. Fools talk, because they have to say something.
#11
Karanka
Elitebruger
25-03-2021 08:56

Rapporter til Admin
9# hvis du kun har fået en bestillingsbekræftelse, så er den ikke juridisk bindende og de kan frit annullere din ordre. Det må næsten være DustinHome du har handlet hos, er en af de eneste jeg kender som sender bestillingsbekræftelser ud :P Det som typisk sker i sådanne situationer, er at ordren annulleres, med besked om produktet er end of life, et par dage senere oprettes en ny identisk varer med nyt varenummer som kan være en "ny" version. Så har de deres på det rene.
--
#12
Remi
Ultrabruger
25-03-2021 10:18

Rapporter til Admin
#11 Kan de stadig reservere beløbet på min bankkonto, selv om det kun er en bestillingsbekræftigelse? For de er reserveret. Jeg synes stadig situationen er underlig, fordi I misforstår det lidt. Varen har ALDRIG været udsolgt, den har altid været på fjernlager. Det er den samme vare, som havde en anden pris i ca. 24 timer, derefter vente den tilbage til den originale pris. Eksempel: - i7 10700 koster 2500 kr - den sættes ned om mandagen til 1700 kr, men om tirsdagen kommer den tilbage til 2500 kr - de mener, at den bliver "udsolgt" til den pris, der var kun 2 stk til den pris - den er stadig på fjernlager under hele forløbet
--
#13
Nicksen
Elite Supporter
25-03-2021 10:40

Rapporter til Admin
#12 Og der stod ikke noget om begrænset antal på siden, da du bestilte?
--
i7 5960x|ASUS Rampage V Edition 10|Crucial DDR4 16GB|GIGABYTE GTX980|Kraken X62|Corsair AX850|Phanteks P400s|
#14
FreZno
Monsterbruger
25-03-2021 10:48

Rapporter til Admin
#11 De bør ikke reservere pengene når det kun er en bekræftet bestilling, og du endnu ikke har fået en ordrebekræftelse. Jeg sidder med indkøb af IT-stumper i en større virksomhed, og oplever tilsvarende ofte. Forklaringen er egentlig logisk, men kan let skabe misforståelser. Forenklet eksempel: Proshop/Dustin/whatever har en håndfuld underleverandører og distributører, og butikkerne får flere gange dagligt priser og lager-status fra dem. Nu vil distributør X have tømt lageret for i7 CPU'er og sætter prisen ned på deres sidste 12 stk. Proshop etc. modtager de lavere priser og viser dem nu på shoppen. Når de 12 til lavpris er solgt, er vi tilbage til de andre distributører med normal-pris - og så har vi balladen, for deres priser og status opdateres sjældent instant. Jeg finder til tider en vare hvor der eksempelvis kun er 4stk på lager. Skal jeg bruge flere kan de ofte skaffes hos anden distributør til en højere pris
--
#15
MartinW
Megabruger
25-03-2021 10:51

Rapporter til Admin
#12 Ja, hvis det f.eks er et MasterCard Debit du har betalt med. Det er netop lavet på den måde at de reserverer beløbet. Alternativt skal du bruge et Visa/Dankort eller et MasterCard Credit card for at undgå reservationer af beløb. #11 Jeg oplever bestillingsbekræftelser alle steder jeg handler. Det eneste sted jeg ikke fik det var da jeg bestilte et 3080 Gaming X Trio ved SharkGaming, der kom en ordrebekræftelse istedet på 6299kr. Den har jeg så valgt at holde fast i, det er squ billigt i dag for et 3080 og de hænger på ordren til den pris nu :-)
--
9900K @5.2Ghz, Z390-F, 32gb ram, RTX 3080, 970 Evo Plus 1TB, RM850i, NZXT H700i, LG 27GN950-B (4K-160HZ)
#16
Havsgaard
Bruger Aspirant
25-03-2021 10:53

Rapporter til Admin
Nu arbejder jeg med SAP og CRM til dagligt, og hvis der er noget som i den grad bliver understreget igen og igen - hvis vi har sendt en bekræftelse og der efterfølgende opdages en fejl, måske i form af en for lav pris - så er det ris til egen røv så at sige og bare ærgerligt for firmaet, i så fald er det et tab vi må tage med. Hvis ordren er bekræftet - er firmaet forpligtet til den pris som står i den, det kan man ikke skrive sig ud af, selv om nogen måske prøver. Jeg mener dog at hvis man som kunde er i 'ond tro' og køber fx. en iphone til 10kr, hvor normalprisen er 8.000, så kan et firma godt annullere en ordre, man skal dog oplyse kunden om det på skrift - selv om den er bekræftet. Men at annullere en ordre fordi priserne er steget i mellemtiden, det har man ikke lovhjemmel til og er et no-go og et firma kan ikke sætte en ordre på 'hold' og vente til at priserne falder igen, fordi de ellers vil lide et tab. Stod jeg i din situation ville jeg køre sagen videre igennem forbrugerombudsmanden.
--
#17
GhostHuntr
Junior Nørd
25-03-2021 10:59

Rapporter til Admin
#16 Nu er det sådan i Danmark, at en ordre først er juridisk bindende når der er sendt en ordrebekræftelse, og IKKE en bestillingsbekræftelse.
--
Puls er en bonus!
#18
Wut
Semi Nørd
25-03-2021 11:00

Rapporter til Admin
Jeg ville nu også mene, at så længe der kun er tale om en bestillingsbekræftelse, så kan virksomheden annullere ordren. Der er ikke indgået en handel (så vidt jeg ved), før man har modtaget en ordrebekræftelse. Man kan så overveje, om man vil handle et sted, som har den moral at de annullerer en ordre, fordi de mener, at de kan sælge varerne dyrere til andre - eller ikke tager den på egen kappe, at de har taget imod en bestilling i et system, som ikke kunne håndtere at lukke for salget, når alle varerne til tilbudspris var blevet bestilt af kunder. Jeg har selv bestilt 2 stk RTX-kort, som jeg kun har fået bestillingsbekræftelser på (hhv Proshop og Komplett), men de har da begge valgt at sende mig en ordrebekræftelse og sende mig varen til den originale pris efterfølgende. Så er man en glad kunde!
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#19
Remi
Ultrabruger
25-03-2021 11:04

Rapporter til Admin
#13 Der stod ikke begrænset antal. Blot at den var på fjernlager og med grøn ikon. Det er denne vare, og den er stadig på fjernlager, men til en anden pris nu: https://www.licotronic.com[...] #15 Ja, det er netop Mastercard, som jeg har. Så det giver god mening. Jeg har som sagt stadig bestillingen, og jeg kan få den, hvis deres leverandør får flere af dem til den pris. Lyder som sagt bare lidt mystisk at leverandøren kan levere den samme varer til forskellige priser, men det har jeg ikke rigtig forstand på.
--
#20
Die_Happy
Semi Supporter
25-03-2021 11:06

Rapporter til Admin
#12 + #18 Nej. Læs #7. Og her igen, når køber har trykket "køb" er handlen endelig og bindende for butikken! De kan IKKE fraskrive sig det ansvar i deres betingelser. https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] "Når man handler på nettet, vil der typisk være indgået en bindende aftale, når kunden har afgivet sin ordre, dvs. som regel når kunden afsluttende har trykket på ”Køb”- eller ”Bestil”-knappen." "Det er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse et urimeligt aftalevilkår, hvis sælgeren forbeholder sig retten til at kunne annullere en aftale, efter den er indgået, pga. trykfejl, forkerte prisoplysninger eller varen er udsolgt mv."
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#21
Karanka
Elitebruger
25-03-2021 11:06

Rapporter til Admin
12# Hvis du har betalt med et debit kort(Mastercard ell. Visa electron), laver NETS en reservation af beløbet som forhandleren skal ind og frigive, eller afvente det sker automatisk. Det kan være en reel nok situation for leverandør 1, har en CPU på lager de skulle af med til en lavere pris en leverandør 2. 16# Korrekt hvis der sendes en ordrebekræftelse, men ikke bestillingsbekræftelser. Jeg har siddet ved en af de største spillere i DK som ansvarlig for kundeservice og har fået lukket og vundet en række sager ved forbruger ankenævnet på netop ord valget i forbindelse med bekræftelser.
--
#22
Wut
Semi Nørd
25-03-2021 11:12

Rapporter til Admin
#20 Interessant! Det må da være lavet om på et tidspunkt så. Der var da meget snak for nogle år siden om, at nu ville butikkerne holde op med at sende ordrebekræftelser ud, men kun bestillingsbekræftelser, netop fordi så kunne butikkerne nå at gå bestillingerne igennem inden de sendte en ordrebekræftelse. Nå men så blev man da så klog :) Ok #21 skriver så, det samme som jeg oprindeligt skrev, at det handler om hvilken type bekræftelse, man har modtaget. Hvad skal man så nu tro på? :-/
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 25-03-2021 11:16
#23
Sejr93
Gigabruger
25-03-2021 11:18

Rapporter til Admin
Jeg vil umildbart mene, at virksomheden bør sælge dig en CPU til aftalte pris. Virksomheden kan ikke argumentere for, at du har handlet i ond tro, når tilbuddet netop var reelt nok, blot for et begrænset antal. Dertil så vil jeg mene, at de ikke kan påstå at varen er udsolgt, hvis du kan købe samme produkt lige nu, blot til en højere pris. De burde have oplyst om, at prisen kun var gældende for et begrænset antal. Men det kommer klart an på, hvordan man definerer udsolgt. "fjernlager", betyder jo egentligt, at deres leverandør har varen på lager. Derved kan de jo godt påstå, at de har udsolgt, da de ikke selv har flere på lager. Hvis de på samme tid kan dokumentere, at prisen ved leverandøren er steget i mellemtiden, så kan de nok forsvare deres sag. At få afgjort sådan en sag, kan tage lang tid. Jeg vil forsøge med en besked til virksomheden om, at du mener dette umildbart fremstår, som "bait and switch" markedsføring. Hvis de blankt afviser dig, så ville jeg overveje om det virkelig er besværet værd :) Men ja, det virker til, at du har en god sag. Dog er intet afgjort på forhånd.
--
#24
Die_Happy
Semi Supporter
25-03-2021 11:21

Rapporter til Admin
#22 Du skal tro på hvad e-mærket og forbrugerstyrelsen skriver :) Ved prisfejl handler det om hvorvidt køber har været i god eller ond tro.
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#25
ToFFo
Guru
25-03-2021 11:25

Rapporter til Admin
Bestillingsbekræftelse = Vi har modtaget din anmodning om at du gerne vil købe X antal af Y vare til Z pris. Det betyder ikke at vi kan/vil sælge og sende varen, men blot at vores system har modtaget din forespørgsel. Ordrebekræftelse = Vi har accepteret og godkendt din anmodning om at du gerne vil købe X antal af Y vare til Z pris. Det betyder at vi har en aftale og vi skal/vil sende dig det du har anmodet om. Sådan er det som udgangspunkt. Med mindre de skriver noget andet i deres bestillingsbekræftelse. Hvor meget billigere fik du varen hos dem, fremfor hos andre? Sagt på en anden måde, hvad er besværet værd?
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 25-03-2021 11:26
#26
Remi
Ultrabruger
25-03-2021 11:42

Rapporter til Admin
#25 2.157,- vs. 2.959,- hos dem. Den kan fåes til 2700 nu andre steder. Så ved det ikke helt. Gigapro kørte vidst med det samme tilbud på samme tidspunkt. i9 er rimelig overkill til mit forbrug. Jeg har kigget på i7 i noget tid, og så faldt jeg over tilbudet.
--
#27
Die_Happy
Semi Supporter
25-03-2021 11:58

Rapporter til Admin
#25 Nej.. Læs nu hvad e-mærket og Forbrugerklagenævnet skriver. e-mærket: https://www.emaerket.dk[...] "Sagen er dog den, at du er som udgangspunkt er bundet af aftalen, når kunden først har accepteret købet." Her er også noget: https://www.computerworld.dk[...]
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#28
ToFFo
Guru
25-03-2021 12:18

Rapporter til Admin
#26 - Ja okay, det var alligevel en slat :P #27 - Jeg har skam læst det og her er hvad jeg får ud af det. Fra linket til emærket: Det handler om hvad der sker er 'efter' handlen er indgået, hvilket jeg ikke vil mene den er når der ikke er en ordrebekræftelse: Det er en udbredt misforståelse, at en webshop kan annullere en ordre, efter handlen er indgået. Og her vil jeg så jf. nedenstående mene, at handlen ikke er indgået før man får en ordrebekræftelse. Fra linket til Computerworld: Her står der at de faktisk også anbefaler man laver en bestillingsbekræftelse FØR man laver en ordrebekræftelse, så man netop har mulighed for manuelt at gennemgå ordren, inden den er bindende. De skriver: Her kan du overveje at indrette din webshop sådan, at aftalen først er bindende, når du har haft mulighed for at tjekke, om varen er på lager. Og: Du skal tydeligt gøre kunden opmærksom på, at aftalen først er bindende, når du bekræfter orden. Vi anbefaler, at du skriver det på webshoppens forside, ved siden af varekurven, i dine handelsbetingelser og dér, hvor kunden accepterer dem. Derudover er det vigtigt, at kunden først modtager en bestillingsbekræftelse og derefter en egentlig ordrebekræftelse, når du manuelt har godkendt ordren. Så igen... Bestillingsbekræftelse er ikke ordrebekræftelse. Bestillingsbekræftelsen er bare mig der siger "jeg vil gerne købe mælk!" og ordrebekræftelse er "vi vil gerne sælge mælk!". Alternativet til ovenstående er jo at ingen sender en bestillingsbekræftelse. Så bliver det jo en regulær telefonstorm med "har i modtaget min ordre!?" hvis man ikke må sende en bekræftelse på at ordren er gået korrekt igennem. Det holder jo på ingen måde. Man bliver nødt til på en eller anden måde give kunden bekræftelse på, at systemet har modtaget ønsket om at købe vare X til pris Y. Der står (som regel) altid i en bestillingsbekræftelse at den ikke er bindende og det er alle danske webshops der gør det. Jeg kender i hvert fald ikke nogen der ikke gør. Og hvis det var ulovlig praksis, var det nok lukket ned for 10+ år siden.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 25-03-2021 12:24
#29
Karanka
Elitebruger
25-03-2021 14:16

Rapporter til Admin
27# derudover er alt som E-mærket skriver retningslinjer ikke lovgivning :P
--
#30
Remi
Ultrabruger
25-03-2021 14:44

Rapporter til Admin
#28 "Bemærk at købet først er bindende når vi har sendt en ordrebekræftelse til dig." Det står i mailen. Så der er vidst ikke så meget at komme efter. Tak for hjælpen til jer allesammen!
--
#31
sebson
Ultrabruger
25-03-2021 15:04

Rapporter til Admin
#30 Kan se du er kommet til den konklussion jeg også ville skrive, du skal ikke regne med det store. Det kommer meget an på hvor flinke de er. De fleste virksomheder skriver sig ud af sådanne situationer med tekster på siden og i din mail som at der tages højde for lager og prisfejl osv osv osv. Alt sammen for at de ikke taber penge. Men igen nogle virksomheder æder så tabet for at have en glad kunde
--
Ryzen 3900X, Asus ROG 1080 SC
#32
ToFFo
Guru
25-03-2021 15:27

Rapporter til Admin
#30 - Øv, ja så er slaget tabt. Oh well, du prøvede, den gik ikke, så er der ikke nogen grund til at køre mere rundt i det. Der er sikkert mange som er i samme situation, som tager det langt fra lige så pænt. Så jeg forestiller mig deres kundeservice bliver kimet ned og får masser af skæld ud :D
--
- Indsæt signatur -
#33
A.ndersen
Mega Supporter
25-03-2021 16:22

Rapporter til Admin
1. Salget ER bindende i forbrugerombudsmandens øjne - Ordrebekræftelse eller ej. AFTALEN ER BINDENDE Når man handler på nettet, vil der typisk være indgået en bindende aftale, når kunden har afgivet sin ordre, dvs. som regel når kunden afsluttende har trykket på ”Køb”- eller ”Bestil”-knappen. Efter forbrugeraftaleloven findes der forskellige definitioner på, hvornår en kunde har afgivet sin ordre. Læs om afgivelse af ordrer i "Nettjek" side 12. https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] At aftalen er bindende betyder, at virksomheden som udgangspunkt har pligt til at levere varen til den aftalte pris. 2. Nettjek: Indgåelse af aftaler om køb Her kan du læse, hvornår der er indgået en bindende aftale. Du kan også se, hvordan du er stillet, hvis aftalen har fået et forkert indhold – fx fordi du har oplyst en for lav pris. Aftalen indgås normalt på den måde, at kunden går ind på din side og finder den vare, han eller hun vil købe. Kunden lægger herefter varen i indkøbskurven, accepterer dine aftalebetingelser, vælger betalingsform og afgiver sin ordre (accepterer dit tilbud). Hvis din virksomhed er indrettet således, vil der være indgået en bindende aftale, når kunden har afgivet sin ordre. Hvad betyder det, at aftalen er bindende? At aftalen er bindende betyder, at kunden har ret til at fastholde købet, og at du som udgangspunkt har pligt til at levere varen til den aftalte pris. Leverer du ikke varen, kan du blive forpligtet til at erstatte kundens eventuelle tab i den forbindelse. Tabet kan fx være den merpris, kunden vil være nødt til at betale ved at købe varen i en anden net-butik. At aftalen er bindende betyder, at kunden har ret til at fastholde købet, og at du som udgangspunkt har pligt til at levere varen til den aftalte pris. Leverer du ikke varen, kan du blive forpligtet til at erstatte kundens eventuelle tab i den forbindelse. Tabet kan fx være den merpris, kunden vil være nødt til at betale ved at købe varen i en anden netbutik. Med andre ord - Forbrugerombudsmanden støtter ikke det ordrebekræfteri - Det er butikspladder og er et konstant "Get out of jail free card" som nogen butikker burde fodres med til de lå med himmeltvendte øjne kvalt i deres eget bræk af.. Jeg gik hele vejen og fik mine 2 bundkort ved netop at henvise til disse to samt tage fat i forbrugerombudsmanden. Det krævede jeg handlede dem ved en anden butik og havde udlægget - Men i sidste ende fik jeg min kompensation af Dustin. Jeg handler dog ALDRIG nogen sinde i Dustin igen. For mig var det ikke de 2 x 278kr jeg kunne spare, men at de lod som om jeg havde gjort noget forkert ved at handle et tilbud - Samt at de ikke formåede at eje egen fejl eller oplyse om begrænset antal på forhånd og dermed ikke kun lokkede mine penge ud af mig, men af mange andre.. Ihvertfald ifølge trustpilot..
--
Tro kan flytte bjerge - Men almindelig sund fornuft kan få folk til at gå udenom.
--
Sidst redigeret 25-03-2021 16:26
#34
Ali
Maxi Nørd
25-03-2021 16:41

Rapporter til Admin
Spild af tid....køb andetsteds, skriv en anmeldelse på Trustpilot og kom videre.
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.
#35
RainbowAuto
Superbruger
25-03-2021 16:50

Rapporter til Admin
Min forståelse er at Licotronic fungerer lidt ligesom Dustin (i hvert fald på rigtig mange af deres vare), der er egentlig bare er et salgsvindue for deres underleverandører. Så kan forestille mig de har skrevet sig ud af problemer som disse i deres handelsbetingelser ;) Jeg har handlet en del gange hos dem og har kun gode erfaringer. Ved en handel var der lidt kludder i deres information (den kommer direkte fra deres leverandør og var blevet parret med den forkerte vare) om hvorvidt der var PSU med til kabinettet - så kontaktede dem da jeg fik de forkerte vare og fik derefter de rigtige til den rigtige pris :) Så min erfaring siger mig at de nok skal indrømme når de har jokket i spinaten ;)
--
i5 8600k @ 5.0 // KFA RTX 2070 // 2x8 GB Vengeance 3000 MHz // 1240 GB blandet ssd // FD Celsius 360 AiO // Acer XB240H //
#36
Daniel
Guru
25-03-2021 17:15

Rapporter til Admin
#30 Hvis du for et øjeblik ser bort fra hvad de må og ikke må, regler og lovgivning. Har du så overvejet at prøve at ringe til dem og spørge om de har en anden løsning der tilgodeser du gerne vil have dit build færdigt i næste uge, så kan du selv forslå den på fjernlageret, om ikke andet kan de måske finde noget andet rabat på en anden processor til dig.
--
#37
Heylel
Maxi Supporter
25-03-2021 18:13

Rapporter til Admin
#33: Hatten af for at du tog kampen op. #34: Jeg forstår sådan set godt din holdning. Af og til er man bare nødt til at tage et standpunkt og sige "nok er nok". Hvis alle bare lægger sig ned hver gang noget ikke er i orden, eroderes alle rettigheder lige så stille, millimeter for millimeter. Det gælder i alle mulige forhold, ikke kun netkøb. #36: Godt forslag - hvis det ikke er afprøvet, bør en dialog forsøges. Det kunne jo være at de rent faktisk kunne løse det.
--
-- Just...wow...: https://xkcd.com[...]
#38
Die_Happy
Semi Supporter
25-03-2021 19:16

Rapporter til Admin
#28 Det hjælper ikke så meget hvad du mener gør en aftale bindende, men derimod hvad dem der har forstand på det mener :) Du sprang let henover det link til forbrugerombudsmanden, hva? https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] "Når man handler på nettet, vil der typisk være indgået en bindende aftale, når kunden har afgivet sin ordre, dvs. som regel når kunden afsluttende har trykket på ”Køb”- eller ”Bestil”-knappen." https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] Ugyldige eller urimelige aftalevilkår: • Sælgeren forbeholder sig ret til at annullere aftalen, efter at der er indgået en bindende aftale, hvis der er prisfejl, varerne er udsolgt eller hvis der er andre fejl. Der er normalt indgået en bindende aftale, når forbrugeren lægger varen i kurven og afgiver sin bestilling.
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#39
Caspian
Nørd Aspirant
25-03-2021 19:22

Rapporter til Admin
"Når man handler på nettet, vil der typisk være indgået en bindende aftale, når kunden har afgivet sin ordre, dvs. som regel når kunden afsluttende har trykket på ”Køb”- eller ”Bestil”-knappen."
--
#40
Klatretoesen
Super Supporter
25-03-2021 20:18

Rapporter til Admin
#38 Det er fordi der typisk sendes en ordrebekræftelse i det der betales. Du kan ikke bare springe skridt over og så konkludere ud fra enkeltstående sektioner. Det vil blive pillet ned før du overhovedet har fået tanken om at klage. Derfor er flere gået over til at sende en bestillings-bekræftelse, indtil de er klar til at indgå en handel med kunden. Proshop sender eksempelvis en "forventet levering" umiddelbart efter der er trykket køb. Ordrebekræftelsen sendes sammen med T&T når varen er afsendt.
--
Sidst redigeret 25-03-2021 20:20
#41
Die_Happy
Semi Supporter
25-03-2021 20:30

Rapporter til Admin
#39 & #40 En konkret sag: https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] "Forbrugerombudsmanden udtalte, at udgangspunktet er, at udbud af varer i "internetbutikker" anses for bindende tilbud. Det betyder, at der er indgået en bindende aftale, når forbrugeren lægger varen i kurven og sender sin bestilling. Den erhvervsdrivende kan herefter ikke ensidigt ændre eller annullere aftalen. Forbrugerombudsmanden henviste i den forbindelse til direktivet om urimelige kontraktsvilkår, hvor der i bilag 1, litra c, nævnes, at vilkår, der har følgende formål eller virkning, almindeligvis vil være urimelige: ”at skabe en bindende forpligtelse for forbrugeren, mens den erhvervsdrivendes ydelser er underlagt en betingelse, der alene afhænger af hans vilje." Er der derimod tale om en åbenbar prisfejl, og måtte forbrugeren indse dette, kan den erhvervsdrivende kræve sig løst fra aftalen efter aftalelovens § 32."
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#42
Caspian
Nørd Aspirant
25-03-2021 20:42

Rapporter til Admin
Fra samme side "Hvis en erhvervsdrivende i overensstemmelse med aftalelovens § 9 vil fravige det almindelige aftaleretlige udgangspunkt om, at tilbud i en internet butik er bindende, skal det fremgå meget tydeligt af siden, at tilbuddene på hjemmesiden alene er ”en opfordring til at give et tilbud”, og at der ikke er indgået en bindende aftale, før sælgeren har accepteret køberens tilbud."
--
Sidst redigeret 25-03-2021 20:44
#43
Die_Happy
Semi Supporter
25-03-2021 21:16

Rapporter til Admin
#42 Og lige sætningen videre "Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at vilkåret er omtalt under de almindelige handelsbetingelser eller lignende.".
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#44
Klatretoesen
Super Supporter
25-03-2021 21:27

Rapporter til Admin
#41 Du kan læse helt nede i bunden, at indlægget er fra 2010 og markedsføringsloven som det dengang gik ind under blev ophævet i 2012. Ting foregik liidt anderledes for 11 år siden.
--
#45
Klatretoesen
Super Supporter
25-03-2021 21:40

Rapporter til Admin
#41 derudover er sidste afsnit nok noget du har overset; "Den erhvervsdrivende ændrede herefter sin hjemmeside, således at det på forsiden og under indkøbskurven - hver gang den fremkom - blev anført, at bestillingen er ”uden forbindtlighed, og at aftalen først er endelig indgået, når kunden modtager en ordrebekræftelse”. Det samme var anført under pkt. 1 i salgs- og leveringsbetingelserne, og forbeholdet ”poppede” op på skærmen, når kunden valgte ”gå til betaling.”" https://www.forbrugerombudsmanden.dk[...] Altså det alle hjemmesider gør i dag.
--
#46
ToFFo
Guru
25-03-2021 23:13

Rapporter til Admin
#38 - Nu tog jeg udgangspunkt i de links du postede, i det indlæg jeg svarede på. De links du poster i det indlæg jeg svarer på, er lidt i strid med det du mener er korrekt. Sprang jeg let henover et link, 'hva'? Lad os nu holde en moden tone :) Man skal være meget opmærksom på hvordan tingene skrives. Denne type skrivelser er altid lavet med en masse forbehold og er ikke altid så brugbare, da der ofte skrives "som udgangspunkt" dit og "som regel" dat. Her er lige et par eksempler fra dine egne indlæg ovenfor: Fra #38: Når man handler på nettet, vil der typisk være indgået en bindende aftale,..., dvs. som regel når kunden afsluttende har trykket... Fra #41: Forbrugerombudsmanden udtalte, at udgangspunktet er... De forbehold gør det meget svært at navigere i om man har ret i sit krav, eller ej. Hver enkelt sag skal vurderes for sig, og så kan man drage paralleller til tidligere afgjorte sager, som muligvis minder om situationen man selv står i. Jeg synes også #42, #44 og #45 har nogle rigtig gode pointer. Derfor mener jeg stadig at en bestillingsbekræftelse ikke er bindende, så længe forhandler gør opmærksom på det. Hvis der ikke blev sendt bestillingsbekræftelser til kunder, som fortæller dem, at systemet virker og ønsket om at bestille ER modtaget, ville det være et kaos at handle på nettet. Hvis du kan finde noget fra en gældende/gyldig myndighed, hvor der helt firkantet står at forhandleren er forpligtet til at gennemføre en handel, hvis kunden har mulighed for at lægge varer i en kurv og trykke på køb, så giver jeg dig hjertens gerne ret. Jeg er ikke bleg for at indrømme når jeg tager fejl, heller ikke for offentlig skue :)
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 25-03-2021 23:15

Opret svar til indlægget: Skal virksomhed give mig CPUen til prisen?

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning