Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Er Soundfoam, det jeg søger?

Af Elitebruger Quinkle | 04-08-2020 22:29 | 2266 visninger | 11 svar, hop til seneste
Hey HOL, Er lige flyttet i ny lejlighed, hvor jeg har en "stor"(25-30kvm) stue, hvor der pt. (og nogen tid frem) kun står mit skrivebord/pc. Kan dog høre at når jeg snakker kommer der gevaldigt meget ekko/genlyd, hvilket jeg ønsker at reducere, på en lidt billig måde. Så her kommer nogle sprøgsmål: 1. Hjælper soundfoam på ekko/genlyd i rummet? - evt. hvordan skal de sættes før det hjælper?(Havde tænkt bag ved pc skærmen) 2. Hjælper soundfoam med at reducere støj til og fra naboer? 3. Hvilke skal man kigge efter/ og hvor? Havde overvejet 2 af disse bag ved skærmen: https://www.thomann.de[...] mvh Quinkle ;D
--
yas
#1
Business
Mega Supporter
04-08-2020 22:49

Rapporter til Admin
Jeg havde samme problem, selv fuldt møbleret havde jeg et ekko. Jeg tænkte at jeg ville prøve noget andet, og købte to af disse: https://www.bygmax.dk[...] De er meget fleksible, så jeg skruede noget træ bag, hvor jeg imellem puttede noget sort stof. De står bare op ad væggen, det er lidt mindre "gamer" agtigt end de dér skumpudder, og det virker faktisk. Idéen var, at det skulle imiterer den form for akustikloft, bare på væggene. https://imgur.com[...] (Står godt nok en cykel i vejen, men lige det eneste billede jeg havde :P)
--
Sidst redigeret 04-08-2020 22:52
#2
Evil Mushroom
Junior Supporter
05-08-2020 06:38

Rapporter til Admin
Før i tiden brugte vi æggebakker på væggen til diffusion. Alt hvad der kan sprede eller minimere stående lydbølger kan bruges. Jeg så en gang en gut på tv som bare havde sat et par tykke håndklæder op på væggen med tegnestifter. Det havde også en vis virkning. Kønt: nej - billigt: ja. Men kan da bruges som inspiration.
--
Lasciate ogne speranza, voi ch'intrate (Lad alt Haab fare, I, som indtræder [i Helvede] (Dantes Divina commedia I, 3,9).)
#3
Lovegreen
Giga Supporter
05-08-2020 08:08

Rapporter til Admin
Der findes videoer på youtube omkring samme problematik. Men du skal nok først prøve at finde ud af hvorfra ekko'et kommer. Har du fx højt til loftet, eller loft til kip ? Det kan give ret meget genlyd. Der vil de skumplader fra thomann ikke være kønne. Man kan fx lave en ramme af 4 lægter, fylde den med isoleringsplader, og sætte stof udover.
--
#4
Wut
Monster Supporter
05-08-2020 08:33

Rapporter til Admin
Genklang/ekko kan stoppes på næsten alle flader - nogle er mere effektive end andre, men generelt handler det om at have nogle bløde overflader, der kan suge lyden. Et stort tæppe på gulvet hjælper ret meget. Ekkoet kommer dog mest af, hvis man har parallelle vægge, som er rå, så kan lyden stå og bounce imellem dem. Et vægtæppe (bare et stort gulvtæppe hængt op på væggen) er meget effektivt til at suge lyden og bryde ekkoet. Det kan fint laves, så det også ser godt ud. Hvis man tager et tæppe, så det dækker hele væggen, eller så det giver en firkant, man kan hænge billeder på osv, så ser det ud som en del af indretningen. Altså det ligner bare en malet væg eller en god baggrund for billeder. Og så koster det ofte mindre end de relativt dyre akustiske plader.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
#5
Quinkle
Elitebruger
05-08-2020 10:23

Rapporter til Admin
#1 Det kan da være jeg skal en tur over og se om jeg kan få sådan noget i et af byggemarkederne i nærheden. #2 God ide, men så vil jeg hellere spendere de 120 kroner på SoundFoam XD #3 Ved ikke hvorfor jeg ikke havde tænkt på at se youtube videoer omkring emnet, må jeg nok hellere igang med. #4 Et vægtæppe er måske ikke lige mig :D #3-4 Har desværre hverken værktøjet, eller evnen til at lave noget selv, som ser pænt ud. #alle Vil soundfoam bag ved skærmen slet ikke hjælpe noget?
--
yas
#6
Wut
Monster Supporter
05-08-2020 10:34

Rapporter til Admin
#5 Men synes du, at det er kønnere med de der skum-plader/æggebakker? ;) Vi købte sådan et 3x3 meter mørkegråt tæppe i Ikea og fyldte den ene endevæg med det. Det ligner bare, at væggen er malet mørkegrå. Og så et par sort/hvid billeder på af ungerne, så ser det fint ud. Vi kunne også have lagt tæppet på gulvet, men fordi det er spisestuen, og vi ikke vil have mad ned i tæppet, så røg det på væggen. Jeg målte lyden med min telefon, og kunne høre ekkoet fra når jeg klapper i hænderne i 2,6 sekunder (det er lang tid). Efter tæppet kom op, så er genklangtiden nede under 0,7 sekund. Det er en stor forskel.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
--
Sidst redigeret 05-08-2020 10:35
#7
Nissehamp
Skribent
05-08-2020 14:38

Rapporter til Admin
#5 Det vil stoppe det direkte ekko fra den væg, men det er ikke dér dit problem er. Ekkoet fra væggen lige bag skærmen er så hurtigt efter at du har talt at det ikke er hørbart i praksis. (Eksempel: Du sidder 1.5 meter fra væggen, og taler imod den. Så skal lyden rejse 3 meter (til væggen, og tilbage til dig), hvilket tager ca. 0,01 sekund. (lydens hastighed er ca. 343 m/s, så 3 meter divideret med 343 er lidt under 0,01 sekund). Det du hører, og som er forstyrrende, er den lyder der bliver kastet omkring i lokalet flere gange, før det kommer tilbage. Skummet på væggen vil ganske rigtigt dæmpe noget af det (specifikt den del der bliver reflekteret derfra til at starte med), men en stor del af lyden flyver i alle mulige andre retninger, og vil derfor kun blive påvirket af måtten, hvis den tilfældligvis kommer forbi det stykke væg i processen. Det er også grunden til at eksempelvis et vægtæppe som #4 taler om vil virke glimrende, for så har du dækket en meget større procentdel af de flader lyden kan reflektere på, og dermed mindsket sandsynligheden for at væsentlige dele af lyden kommer tilbage som forsinket ekko, ligesom en stor blød sofa også vil have en dæmpende effekt på genklang. En helt anden ting som folk ofte glemmer er at store vinduer reflekterer lyd enormt effektivt (og som regel ret forvrænget), så hvis du har store vinduer i din stue vil et gardin kunne virke ligesom et vægtæppe, men uden at du behøver at se på det hele tiden (eller behøver væsentlige evner udi håndværk for at hænge det op) :)
--
Lyd-nørd
--
Sidst redigeret 05-08-2020 14:41
#8
Gant
Elitebruger
05-08-2020 14:48

Rapporter til Admin
Et par store gulvtæpper vil hjælpe meget. :)
--
Z390 Gigabyte Aorus Pro | 9900k | ASUS ROG Strix GTX 1080
#9
Grand28
Bruger
05-08-2020 14:59

Rapporter til Admin
Der er masser af muligheder. Skru nogle store Troldtekt-plader op på væggen. Det gjorde vi hos en kammerat der konverterede en garage (med plads til lastbil), om til stue. De blev hængt på væggen forskellige steder, og tog helt enormt meget af lyden. Denne størrelse: https://www.10-4.dk[...] Ellers er der også kork som alternativ. Der er i hvert fald masser af muligheder. https://www.kork24.dk[...]
--
#10
Mr. WoLF
Guru
05-08-2020 15:36

Rapporter til Admin
Noget i den her stil på loft og væg, et gulvtæppe på noget af gulvet: https://www.google.com[...]
--
#11
gnOsis
Giga Nørd
05-08-2020 16:41

Rapporter til Admin
Det du ønsker dig er møbler, ville ikke bruge penge på en midlertidig løsning. Så køb dig hellere en sofa (evt. en billig/gratis en fra fra facebook eller dba), få nogen billeder på væggene evt. noget hvor der er tænkt lyddæmpning ind i hvis du tænker det bliver et problem på sigt... Med mindre rummet er en cigar kasse af beton, så kommer du ikke til at få problemer når først rummet er møbleret.. Ville 100% gå efter en løsning med nogen møbler der bryder de hårde overflader (sofa, gulvtæppe, blødestole, el.) eller andre møbler, ting der gør at lyden ikke reflektere en parallel flade og kastes frem og tilbage... Hvis du vil ud i større løsninger, så kan et akustik loft være vejen frem, og kan gøre i alle prisklasser, har selv et troldtekt loft jeg er meget tilfreds med, men det kræver rummet kan bære det, uden det kommer til at ligne en institution fra 90'erne. Men det er mange muligheder.
--

Opret svar til indlægget: Er Soundfoam, det jeg søger?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE