Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Rense USB stik for sukkervand

Af BOFH Thomas | 11-12-2023 11:22 | 920 visninger | 9 svar, hop til seneste
Her i weekenden var jeg til julefrokost på arbejdet og der var jeg så uheldig at en af mine kollegaer tabte et helt glas Mojito udover mig. Hovedparten af det landede i min højre lomme hvor min telefon lå med USB stikket opad. Resultatet er at lige nu vil min telefon ikke oplade på flere af de opladere som jeg plejer at bruge. der er dog en enkelt som gerne vil lade, så tænker at jeg har sukkervand siddende på kontakterne som så forhindrer at min telefon kan oplade. Så nu er spørgsmålet, hvordan får jeg det bedst renset? Jeg har prøvet at skylle efter med vand (telefonen er IP68 vandtæt) men det gjorde ikke nogen forskel. Håber på nogle gode råd.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk

--
Sidst redigeret 11-12-2023 11:24
#1
NitroBlast
Guru
11-12-2023 12:22

Rapporter til Admin
Nede i USB-C stikket, som jeg går ud fra, at der er tale om, sidder der i midten en plastik-dims med kontakter på begge sider. Du tager et stykke printer-papir og klipper en strimmel, der er samme bredde som plastic-dimsen i stikket (ca. 6mm), og folder det så mange gange, så det går ned på siden af plastik-dimsen med en lille smule modstand. Dyp papiret i kontaktspray / isopropylkalkohol, og stik det ned på den ene side af kontakterne og træk det ud igen. Gentag processen og vrik det lidt fra side til side også. Dette gøres på begge sider af plastic-dimsen, og det er en fordel at skifte papirstrimmel flere gange.
--
http://xlinx.dk[...] i7 2600K, 16GB PC3-12800, GA-Z68XP-UD4 R1, GTX 560Ti HAWK, 250GB 840 EVO
#2
Fc Junkies
Monster Nørd
11-12-2023 12:31

Rapporter til Admin
Måske en billepudseklud https://www.matas.dk[...] og så isopropylkalkohol som #1 siger
--
Mvh Fc Junkies
#3
jbred
Monster Supporter
11-12-2023 12:35

Rapporter til Admin
Der er ikke noget der ikke kan fikses med lidt linolie og en lighter. Men man skal være både lidt forsigtig og hurtig. :-)
--
#4
Jesper Gæst
Semi Nørd
11-12-2023 12:47

Rapporter til Admin
#0 Jeg ville nok gå med pudsekluden som #2 er inde på (den suger bedre end alm printerpapir og toiletpapir risikerer du at efterlade noget af i stikket), evt kombineret med en neglefil etc inde i kluden, så den er nem at "tørre rundt" nede i stikket. Først godt våd klud til opløsning, så tør klud til at tørre efter/suge. Gentag nogle gange. Husk at lade den tørre lidt ekstra tid før der sættes strøm til. #3 Efter dit råd prøvede jeg det for at fjerne noget maling fra bilen, men er i tvivl om jeg var hurtig nok. https://gyazo.com[...]
--
Sidst redigeret 11-12-2023 12:51
#5
jbred
Monster Supporter
11-12-2023 12:48

Rapporter til Admin
#4 den er fin, sådan skal en lidt brugt Dacia se ud :-)
--
#6
ToFFo
Guru
11-12-2023 13:08

Rapporter til Admin
Isopropylalkohol og noget som IKKE er metallisk, eller i det hele taget meget hårdt. Det er temmelig fin mekanik, så du skal ikke være for voldsom når du roder rundt inde i stikket. Undgå at bruge noget som efterlader snask, som fx vatpinde. De kan efterlade nogle vat-tråde. Et eller andet clean, som allerede er foreslået.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
#7
Jesper Gæst
Semi Nørd
11-12-2023 13:16

Rapporter til Admin
#6 En neglefil INDE i kluden vil absolut ikke udgøre et problem, Thomas er jo ikke så tosset at han direkte yder vold. (Man skal godt nok gnubbe længe og hårdt med en klud for at skade kobberbanerne)
--
#8
kikophil
Junior Nørd
11-12-2023 16:18

Rapporter til Admin
Vand kan godt opløse sukker, men det tager lang tid! Optil 24 timer. Mohito indeholder så også både Rom og lime, men ved ikke, hvordan det evt. ændrer udfaldet. Selvf. skyl efter med lun vand. Vandet burde jo ikke nå længere ind end monitoren. Det sker kun på mennesker, hvor det får dem til, at lave hovsa og ups forestillinger til feks julefrokoster ha ha.. Håber du får knald på mobilen igen, så du kan få sendt nogle juleønsker og hilsener afsted :) God jul
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--
Sidst redigeret 11-12-2023 16:23
#9
STJO
Supporter Aspirant
12-12-2023 11:05

Rapporter til Admin
Brille-pudsekluden er OK. Men er der ikke plads nok til den, så brug et stykke af et kaffefilter som er foldet til rette tykkelse. Det suger også fint og efterlader heller ikke "snask" Men husk lidt væske, isopropyl er fint, ellers er karburatorsprit også eminent, hvis man har sådant noget stående, men uanset, så skal mængden ikke overdrives, kun lige til kaffefilteret føles fugtigt. Har man en VHS-maskine eller en DAT-båndoptager... af nostalgiske grunde er kaffefilteret også godt til at rengøre de roterende magnethoveder. God fornøjelse med regøringen
--
- 1 - 2 - 3

Opret svar til indlægget: Rense USB stik for sukkervand

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE