Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Programmering og webdesign \ Programmering

Side hustle for softwareudvikler

Af Supporter Aspirant Mathiasnielsen0 | 14-05-2022 21:54 | 1683 visninger | 13 svar, hop til seneste
Hej folkens! Jeg arbejder fuldtids som .NET Udvikler, og er uddannet softwareingeniør. Nogle weekender/aftener mangler jeg lidt at få tiden til at gå med. Derfor har jeg leget lidt med tankerne om noget freelance udvikling, eller en anden form for sidebeskæftigelse for at tjene lidt ekstra (ikke at jeg har en dårlig løn), men mere set som et 'fornuftigt' tidsfordriv, andet end at sidde og spille computer f.eks. Er der evt. andre udviklere herinde som har erfaring/idéer til noget i den stil?
--
#1
Fl4zher
Semi Supporter
14-05-2022 23:00

Rapporter til Admin
Har investeret lidt tid i 3D print og sidder med noget Arduino/RPI lige pt. Det er dog modsatte af at tjene penge :D
--
#2
Mathiasnielsen0
Supporter Aspirant
14-05-2022 23:08

Rapporter til Admin
#1 Haha, ja det har jeg nu også brugt en del timer på under studiet. Det kan bestemt være sjovt :-) Men som du siger er det det modsatte af at tjene penge :-) - I øvrigt kan jeg anbefale at lege med Cypress PSoC, personligt kunne jeg meget bedre lide at arbejde med den end en arduino!
--
#3
Canzer
Maxi Nørd
14-05-2022 23:35

Rapporter til Admin
Fiverr, upwork etc. Det er faktisk muligt at tjene rigtig fornuftige sidepenge hvis du har evnerne til at tage freelance opgaverne, scope dem rigtigt timemæssigt og få gode reviews..
--
:)
#4
Steffen
Gæst
15-05-2022 06:55

Rapporter til Admin
Jeg ville finde en eller anden form for ide og så bygge noget selv… Så kan man jo selv overveje om det skal være web, app eller hardware bundet. Der er med garanti en masse områder du kan lære om som vil gøre dig dygtigere til hele paletten, om det så er noget buzzword agtigt noget som web3 eller machine learning eller noget mere nede på jorden som en app eller en brugerrettet web app hostet i skyen, det finder du jo selv ud af. der er måske ikke så stor sandsynlighed for at du kommer til at tjene penge på det direkte, men hobbyprojekter du kan vise frem og som har andre teknologier forbedrer dit CV, giver flere jobmuligheder og ultimativt højere løn. - og man kan finde ud af hvad man synes er sjovt og samtidig lære at gøre hele processen selv, hvilket er enormt sundt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Pendor
Maxi Supporter
15-05-2022 07:59

Rapporter til Admin
Hvis ellers du klarer dig fint for din løn, så vil jeg klart anbefale at kaste dig over nogle projekter du synes er sjove, i stedet for flere timer med det samme du laver til hverdag. Når børnene flytter hjemmefra vil jeg hellere arbejde mindre for at få tid til mine hyggeprojekter, end at at arbejde mere for at tjene penge jeg reelt ikke har behov for, men det afhænger nok også meget af hvor man er i livet. Jeg har et par gange været kortere eller længere tid involveret i nogle små startups, det er sjovt i starten, men ekstra faste timer hver uge efter arbejde bliver hårdt på et tidspunkt, så er det langt federe at have sine egne hyggeprojekter som man kan hive frem når man har tid, men hvor der ikke er pres og en deadline. Det kræver selvfølgelig at man kan finde noget at kaste sin tid over. Jeg bruger min fritid på at rode med gamle Commodore computere fra min barndom/ungdom, det har virkelig været fedt og der et kæmpe community hvor jeg har snakket med masser af andre nørder. Det koster selvfølgelig lidt penge, men giver så meget mening for mig.
--
#6
JimmyPind
Ultrabruger
15-05-2022 10:19

Rapporter til Admin
Det kommer vel også lidt an på hvor sketchy din “arbejdsgiver” må være og hvor langt ned i kaninhullet du tør gå. Der er f.eks fine penge og ret spændende problemstillinger i P2P verdenen.
--
You can run, but you can't hide
#7
Mathiasnielsen0
Supporter Aspirant
15-05-2022 12:44

Rapporter til Admin
Tak for svarene, super dejligt med lidt input fra andre! #3 Jeg vil lige prøve at give det et kig begge steder. Kender dem godt, men havde faktisk ikke lige overvejet Fiverr som en platform til det. #4 Tak for dit input! Jeg har også siddet og rodet lidt med hobbyprojekter, men nogle gange kan det også være lidt mere motiverende med en pengepose ;-) #5 Ja, jeg forestiller mig også at det skal være projekter uden alt for faste deadlines, som man kan hoppe lidt fra og til. Men det er nok ikke altid lige nemt at finde den slags med betaling :-) #6 Er det noget du selv har erfaring med?
--
#8
Lindquist
Super Nørd
15-05-2022 14:01

Rapporter til Admin
Husk lige at tjekke din kontrakt. Nogle kontrakter indeholder klausuler, at du ikke må påtage dig opgaver indenfor den branche du er ansat i. Bare lige en lille til at være opmærksom på :)
--
[Mere] Kaffe, net-etikette & saglighed [Mindre] Skjult reklame, aggressivitet & biased input.
#9
Chucara
Mega Nørd
15-05-2022 23:21

Rapporter til Admin
Har du spurgt din arbejdsgiver om i kunne finde en løsning der? Altså at du kom på en 40 eller 45 timers kontrakt istedet for en 37 mod tilsvarende lønstigning. Altså hvis det har interesse. Jeg har prøvet at freelance lidt, men fandt jeg brugte flere timer på at finde opgaverne end på at løse dem, så jeg droppede det igen. Dem, der ikke har deadlines, har ofte lidt urealistiske forventninger til hvad en softwareudvikler skal have i timen i 2022 :D Kan være at jeg ikke har magtet at bruge Fiverr korrekt, men gider ikke sætte min timeløn efter indiske priser :D
--
#10
Crunch
Juniorbruger
16-05-2022 06:20

Rapporter til Admin
Kan være at jeg ikke har magtet at bruge Fiverr korrekt, men gider ikke sætte min timeløn efter indiske priser Lige præcis.
--
#11
tehturner
Maxibruger
16-05-2022 09:59

Rapporter til Admin
Hvad med at gå i gang med at lære nye sprog? Du kunne kigge på Rust. Kæmpe potentiale. Det er aldrig en dårlig investering at holde sig selv up to date. Personligt er jeg gået i gang med Learnui.design, fordi den del mangler jeg virkelig i min værktøjskasse.
--
#12
LgT
Mega Supporter
16-05-2022 10:13

Rapporter til Admin
#0 i stedet for at gå efter de hurtige penge - så overvej hvor du gerne vil være henne om 5 år? Hvis det primært er økonomi der er din bekymring, keep going! Men har du snakket med din leder om muligheden for at påtage mere ansvar? (alternativt kigge på en anden arbejdsplads?). Overvej dog at selv Kent Beck (en af forfatterne bag Agile Manifesto) anbefaler at respektere din work/life balance for ikke at brænde ud på sigt: (læs de 10 core Practices side 6/7: https://athena.ecs.csus.edu[...] ).
--
#13
Mathiasnielsen0
Supporter Aspirant
22-05-2022 21:44

Rapporter til Admin
Beklager sent svar. Jeg så ikke lige der var kommet flere svar på tråden. Tak for alle jeres input! Jeg kiggede lidt på Upwork og fiverr, og var også ret overrasket over de lave timelønninger, så det gik jeg lidt fra igen hehe. #11 Har skrevet mig op til notifikation derfra, det så spændende ud!
--

Opret svar til indlægget: Side hustle for softwareudvikler

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE