Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

CoolerMaster MasterCase Maker 5t

Af Kaare H | 07-05-2017 | 50691 visninger | 3 kommentarer

Samling


Vi har nu kigget nærmere på både de ind- og udvendige features ved kabinettet, og vi skal til at se nærmere på hvordan det er at have med at gøre, når der skal samles i det. Som vanligt, så bruger jeg hardwaren fra vores testbænk, så der kommer et ATX bundkort, et GeForce GTX760 kort og en 1000 watt SeaSonic strømforsyning, sammen med en 2,5” SSD og en 3,5” HDD.
 
Til at starte med, så skal man montere stand-offs i bundkortspladen, da de ikke er monteret fra CoolerMasters side af. Dette er både godt og skidt, forstået på den måde at man kun monterer de stand-offs man har brug for, og et glimrende eksempel er det bundkort vi har i testbænken, da det går som værende et ATX kort, men da bundkort er en smule smallere end ATX kort normalt er, så skal de tre skruer ud mod fronten af kabinettet slet ikke bruges, da kortet slet ikke når helt herud. Der er det rart at jeg ikke skal sidde og fjerne tre stand-offs først. På den anden side er det lidt irriterende, at jeg netop skal sidde og montere stand-offs først, før jeg overhovedet kan montere mit bundkort, for nu har jeg jo fået mit nye kabinet, og vil bare i gang med at montere min hardware med det samme…
Rigtig mange ting i kabinettet sidder med fingerskruer, bl.a. PCI-e indstikskort samt drevrammerne til 2,5” og 3,5” drev, og man skal slet ikke bruge værktøj for at montere 5,25” eller 3,5” drev. 2,5” drev skal skrues fast på holderne med fire små skruer på undersiden, og som jeg skrev tidligere, så skal man være opmærksom på, at når diskene sidder på disse holdere, så skal man bruge kabler med lige stik på, da de ellers vil ramme ned mod bunden af kabinettet og i værste fald ødelægge stikket på ens diske.

Jeg valgte at flytte SSD’en om på bagsiden af bundkortpladen, da den ville sidde langt bedre her, med de kabler som jeg nu engang har til rådighed til vores trofaste testbænk. Kabeltræk er generelt let gjort, men en personlig erfaring fra når man bruger en fuldt modulær strømforsyning vil være, at enten lade være med at fastmontere PSU fuldt, eller fjerne 3,5” drevracket mens man monterer kabler, for der er ikke meget plads at gøre godt med i det nederste kammer. Havde der været længere kabler til vores SeaSonic PSU havde jeg helt klart været i stand til at lave et pænere kabeltræk, og det er absolut noget man SKAL gøre i et kabinet som dette, hvor siderne er lavet af glas, men ellers var resultatet jeg endte med ganske tilfredsstillende. Jeg har med vilje ikke gået all-in på kabeltrækket, som var det en dagligdagsmaskine, men jeg har stadig forsøgt at gøre det så pænt som muligt med de midler jeg har haft til rådighed.
Jeg valgte at montere maskinen med vores nyligt testede Kraken X62 vandkøler, og jeg valgte at lave en topmontering af denne, for at få en ide om hvordan det ville komme til at gå. Det er meget muligt at der er plads til to 140 mm blæsere i toppen, men jeg syntes ikke installationen med en 280 mm radiator var vellykket. Det ville have været nemmere at montere denne i fronten, og så i stedet monteret et par 140 mm blæsere i toppen til at hive den varme luft ud med. Dermed ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre, for det kunne det jo tydeligvis, men igen bliver man lidt presset med pladsen, ligesom med strømforsyning i bunden af kabinettet.



ANNONCE