Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Philips 328E8QJAB5

Af Jonas | 15-08-2017 | 3422 visninger | 0 kommentarer


Producent: Philips
Sponsor: Philips
Introduktion

I dag vi tager vi et nærmere kig på Philips nye 32 tommer PC skærm, som henvender sig til det mere budget orienterede marked. Skærmen kommer med buet panel, og slår sig op på at være en budgetvenlig skærm med et godt panel. Skærmen kommer med både AMD Freesync og Philips eget ”SmartImage” brand, som tilbyder at optimere oplevelsen i spil.

Vi kigger derfor nærmere på netop skærmens brugbarhed i forhold til både gaming, og generelt brug. Vi kigger også nærmere på om skærmen lever op til de præmisser der stilles.

Det skal dog siges at skærmen ikke er testet med et AMD grafikkort, men at FreeSync/Adaptive Sync heller ikke ville have været relevant i dette tilfælde, da vi ikke på noget tidspunkt kom under skærmens maksimum opdateringshastighed.  

Indpakning & Indhold

Skærmen er pakket i en hel typisk hvid Philips kasse, som deler design med blandt andet Philips TV-serie. Skærmens størrelse taget i betragtning kan man da også komme i tvivl om de reelt set har sendt os et TV til test i stedet for, men den er nu god nok. Med en lille underoverskrift står der klart indikeret at det altså er en regulær PC-monitor vi har fingrene i her.
Derudover er der ikke meget information på kassen. Forsiden er prydet med et billede af selve skærmen. En lille infoboks med opløsning, paneltype, Adaptive Sync, samt en masse af Philips marketings termer er også at finde på boksen.
Indholdet er heldigvis til at have med og gøre. Den regulære flamingo indpakning er der rigelig af, og vi får allerede i toppen af kassen mulighed for at hive et væld af medfølgende kabler ud af kassen. Selve skærmen kommer selvfølgelig uden selve foden monteret, men foden er lige til at skrue på, både med og uden skruetrækker.
De medfølgende kabler i kassen strækker sig over:
  • 1x 3-polet C5 strømkabel
  • 1x strømforsyning til selve skærmen
  • 1x HDMI kabel
  • 1x VGA kabel
  • 1x mini-Jack kabel til brug sammen med VGA kablet.
Derudover var der de klassiske quick-quides med i kassen. Under testen har skærmen været sat op med et DisplayPort kabel.



 

Side 1 2 3 4 5 næste »