Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2

Gå til:

Be Quiet! Pure Power 11 FM 750W

Af Thomas Jensen | 20-10-2021 | 5349 visninger | 0 kommentarer

Unboxing: Kassens indhold, design, specifikationer og sammenfatning

Be Quiet! har et større marked indenfor strømforsyninger, hvilket også var et sortiment som de startede ud med, da Be Quiet! blev stiftet tilbage i 2002. Næsten to årti senere, har Be Quiet! nu seks strømforsynings-serier af; Dark Power 12, Straight Power 11, Pure Power 11, System Power 9, SFX Power og TFX Power 3, hvor førstnævnte er deres Premium top-model. Med et blik på deres midt-segment, har jeg derfor mulighed for at se nærmere på Pure Power 11 FM 750W, hvor vi i fremtiden vil se på muligheder, så vi kan teste dem som så meget andet her på Hardwareonline. Jeg har efterspurgt Be Quiet! et par gange om, hvorvidt en strømforsyning med et fysisk display kunne komme på tale, som andre producenter er begyndt så småt at lancere til strømforsyningsmarkedet. Corsair har som en tilføjelse hertil, gjort det muligt at se strømforbrug m.fl. i deres ICUE-software, hvor andre som førnævnt, har gjort det muligt at se det generelle og overordnet strømforbrug fysisk på enheden, hvilket også har været efterspurgt fra forbrugerne. Jeg har ikke haft mulighed for at få et direkte svar på det endnu fra Be Quiet!, men man kunne håbe at det blev en fremtidig mulighed.

Be Quiet! har det med at opdele deres sortiment i to primære kategorier; Premium og Essentiel, hvor Pure Power 11 FM 750W bliver placeret i sidstnævnte. Det gør den ikke mindre relevant, eftersom prisen ofte afspejles herefter, men det er to kategorier som Be Quiet! blandt andet også bruger på deres kølere; Silent Loop og Pure Loop. Beskrivelsen ’Pure’ deles med denne strømforsyningen, som ser ud til at være produkter tilhørende Essentiel-kategorien hos Be Quiet!.



Jeg er personligt stor tilhænger af designet fra Be Quiet!, som formår at centralisere deres produkt midt i den sorte baggrund, uden for mange forstyrrende farver, som nogle gange er tilfældet fra andre producenter. En af begrundelser for dette fra andre producenter, er med stor sandsynlighed tilføjelsen af RGB, hvor jeg ikke engang tror Be Quiet! vil ændre deres tilgang til kasse-designet på deres produkter af den grund. Deres indpakning er unik, minimalistisk og simpel, hvor kun produktet bliver belyst, hvilket også er det mest væsentlige. Tilbehøret i æsken er simpelt, hvor du får Pure Power 11 FM 750W-strømforsyningen, en brugermanual, kabler og skruer til montering.



Det ekstraordinære på Be Quiet!s køler er deres design, som jeg også tilkendegav på den forrige artikel her på Hardwareonline om Straight Power 11 850W fra deres Premium-kategori. Med en aluminium-lignende ring omkring blæseren, giver det en god kontrast, så alt ikke bare forbliver sort. Det er dog en farve Be Quiet! gør jævnlig brug af, som også er med til at gøre deres produkter stilrene, som vil passe ind i stort set alle computer setups. Strømforsyningen i serien Pure Power, kan fås helt ned til 300w og op til den maksimale 750W, som jeg har fået lov at se nærmere på denne gang. 750W er rigeligt til de fleste maskiner i dag, hvor andre ville mene det kan blive i underkantet på de nyere RTX 3090 grafikkort. Ikke desto mindre, så skulle en 750W være rigeligt til 3080 eller mindre. Det er der dog stadigvæk en omvandrende diskussion om, hvor meget watt er nok i denne tid.



Pure Power 11 FM 750W kommer med to stærke indbyggede 12V-rails, og hvad Be Quiet! kalder for en avanceret stabiliserende spændingsregulering, som skulle være på baggrund af brugen af LLC, SR og DC-DC. Hvad der ikke beskrives helt åbenlyst fra Be Quiet! er, hvilken blæser de har anvendt på Pure Power 11 FM 750W. Det der skrives er; ”Silence-optimized 120mm Be Quiet! fan.”, som kunne være hvilken som helst blæser fra Be Quiet! Men ud fra blæserdesignet, så antager jeg at man har brugt deres støjsvage Silent Wing 3-blæser, som til min viden er den eneste i deres sortiment der har 7 blæserblade, hvor deres Pure Wing 2 har 9. Det giver en mindre forskel end hvad Be Quiet! før har foretaget sig. Eksempelvis ses deres Pure Loop-køler bruge Pure Wing 2 blæsere, hvilket man derfor skulle formode gøre sig gældende fortsat i andre Pure-produkter. Men det ser ud til man har placeret en Silent Wing 3 på Pure Power strømforsyningen i stedet, hvilket kun er et positivt tiltag, som både har et større lufttryk og har et støjniveau der er 3.8 dB lavere end Pure Wing 2.



Be Quiet! Pure Power 11 FM 750W leveres blandt andet med fire PCIe kabler (2 kabler med 6+2), to CPU-kabler (1x 8-pin & 1 2x 4-pin). Derudover medfølger der med selvfølgelighed 3x sata-kabler og et 20+4-pin strømkabel. Det er begrænset med kabler, men rigeligt til en 750W strømforsyning og sammenligneligt med andre producenters strømforsyning i samme segment.

Min primære kritik til Pure Power 11 FM 750W og Be Quiet! generelt er, at de generelt har en lavere produktgaranti end deres konkurrenter. Et mindre eksempel er Corsairs RM750x, som der hertil tilbydes en garanti på 10 år! Be Quiet! tilbyder det halve på 5 år på Pure Power 11 FM 750W! En ting er at producenterne konkurrerer mod hinandens produkter, end anden ting er den medfølgende garanti, som ligeså meget har en signalværdi, som nogle producenter ser ud til at glemme. Det er derfor mig uforstående, at man ikke har taget højde for netop dette, hvor mange producenter tilbyder en garanti på op til de 8-10 år på deres strømforsyninger.



Be Quiet! beskriver yderligere Pure Power 11 FM 750W, som en strømforsyning der er bygget til multimedia, gaming eller systemer med en overclocked high-end GPU. Det er selvom du har bygget en computer hvor støjniveauet er prioriteret eller et gamersystem, hvor ingen kompromis er taget. Så beskriver Be Quiet!, at Pure Power 11 FM 750W altid vil være det rigtige valg! Jeg har selv gjort brug af Be Quiet! strømforsyninger uden nogle problemer, hvor deres støjniveau er eftertragtet og bedre end andre på markedet. Jeg har især i mit netværk lagt mærke til en tendens, som er at man ikke åbenlyst antager strømforsyningen som enhed der afgiver støj. Det ligger ofte til grund for, at andre dele larmer mere, hvorfor det ikke altid er hørbart. Det skal siges, at strømforsyninger er kun blevet bedre med årene, hvilket også gør sig gældende på støjniveauet. Nu har jeg snart haft et par strømforsyninger i hænderne gennem årene, hvor jeg desværre ikke har kunne måle dem på en dB-måler, men Pure Power 11 FM 750W, sammen med den tidligere anmeldte strømforsyning Straight Power 11 850W, så er Be Quiets! strømforsyninger nogle af de mere støjsvage på markedet.

Specifikationer af Be Quiet! Pure Power 11 FM 750W:
  • Model: Pure Power 11 FM 750W.
  • Continous Power (W): 750.
  • Peak Power (W): 820.
  • Form Factor: Version 2.52.
  • Form Factor EPS 12V: Version 2.92.
  • Modular Cable Management: Yes.
  • Topology: LLC + SR + DC/DC.
  • Wire-free design (DC-side): Yes.
  • Voltage (Vac): 100 – 240.
  • Frequency (Hz): 50 – 60.
  • Input Current (A): 10 / 5.
  • PFC: Active.
  • Power Factor at 100% Load: >0.98.
  • Compliant to Intel C6/C7: Yes.
  • Power Consumption in Standby (W): <0.14.
  • Average Life time (h / 25C): 100.000.
  • Operation temperature up to (C): 40.


Be Quiet! Pure Power 11 FM 750W er en ganske glimrende strømforsyning, hvor Be Quiet! fortsat leverer et design i høj byggekvalitet og en bevarelse af deres effektivitet på op til 93,9%. Pure Power 11 FM 750W kan levere fuld strøm, med en temperatur på kun 47 grader! Pure Power 11 FM 750W er rated op til 100.000 timer ved 25 grader, hvilket svare til 15 år uafbrudt brug, hvis mine matematiske evner stadig holder. Det tages i betragtning af en produktgaranti fra Be Quiet! på kun 5 år, er derfor en mindre skuffelse, når man sammenligner garantien hos konkurrenterne på 10 år. Men en strømforsyning behøves ikke at nedprioriteres, eftersom Pure Power 11 FM 750W fås til en ganske glimrende pris, som på anmeldelsestidspunktet endda er lavere end Corsairs RM750x. Design er en præferencesag, men et moderne design synes jeg altid Be Quiet! har formået at levere, på trods af at man i mange kabinetter fortsat skjuler strømforsyningen, så er det ikke en nødvendighed med Pure Power 11 FM 750W i sit minimalistiske sorte design.
 

Se priserne hos PriceRunner.

 
Plusser
  • Okay pris.
  • Fuld modulær.
  • God byggekvalitet.
  • Effektivitet på op til 93,9%.
  • Levering af fuld strøm på kun 47 grader.
 
Minusser
  • Konkurrenterne tilbyder højere garanti end 5 år.

Side « forrige 1 2


ANNONCE