Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Be Quiet! Silent Loop 2

Af Thomas Jensen | 09-10-2021 | 7765 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold, design og specifikationer

Jeg er altid oppe på tæerne, når der dumper en Be Quiet! køler ind ad døren, hvor jeg personligt er vild med det minimalistiske og simplificeret design, som tilkendegiver at alt ikke behøver at gå op i farver. Køler som Corsair h150i Elite Capellix er en æstetisk tiltrækkende køler i design, men hvad vi også har oplevet gennem tiden er, at mere RGB ofte giver et kompromis med kølerevnen, som primært henvender sig blæserne. På Silent Loop 2 fra Be Quiet! er der ingen RGB på blæserne, men i stedet et modent og simplificeret design, som centraliserer sig på holdbarhed og ydeevne! Til forskel fra Pure Loop, som havde en statisk hvid LED omkring pumpen, er dog nu blevet udskiftet med RGB på Silent Loop 2. Det har dog ikke indflydelse på den generelle kølerevne, og ej heller støjniveauet, som nok er de primære faktorer der åbner vores øjne og ører når kølerenheder omtales.

Der foreligger en god sammenligning og ensartethed mellem Be Quiet! og deres Silent Loop 2. Det giver et smil på læben med en google translate; ”Vær stille” kontra ”Støjsvag sløjfe”. Ensartetheden er dog, at begge navngives efter ’stilhed’ i en dobbelt betydning, hvilket Be Quiet! har forpligtet sig til siden de blev grundlagt i 2002, på deres først-producerede støjreducerende teknologi i deres strømforsyninger. Med denne forpligtelse er der ikke meget nyt i, at den er videreført til et specifikt produkt; Silent Loop 2.


Silent Loop 2 360 skulle efter sigende være Be Quiet!s Premium version af CPU-køler, og skulle på papiret performe bedre end Pure Loop 360, som er i Be Quiet!s Essential-kategori. Silent Loop 2 skulle have en bedre pumpe, hvor det nyere pumpedesign skulle forebygge mod eventuelle vibrationer, og derfor være mere støjsvag end pumpen fra Pure Loop, som har pumpen placeret tæt på radiatoren. Herunder er der en betydelig forskel i anvendte blæsere på begge. Silent Loop 2 bruger Be Quiet!s Silent Wing 3, hvor Pure Loop gør brug af Pure Wing 2. Begge er PWM-blæsere, men der er både en æstetisk- og herunder en ydelsesforskel mellem dem. Silent Wing 3 skulle på papiret have et større lufttryk end Pure Wing 2, med en forskel på 0.54. Derudover er Silent Wing 3 3,8 dB mere støjsvag end Pure Wing 2. Det interessante er, at Pure Wing 2 har 9 blæserblade mod Silent Wing 3’s 7 blæserblade. Det tilkendegiver, at hvordan luft gøres mest effektivt samtidig med et så lavt støjniveau som muligt er ret avanceret. En af de mere interessante forskelle er levetiden, hvor Pure Wing er rated til 80.000 timer. Dette er langtfra på niveau med Silent Wing 3, som er rated på hele 220.000 timer! Hvis min gamle matematiske sind har regnet dette nogenlunde korrekt ud, så vil det svare til 25 år konstant brug! Overkill? Måske! Men positive tal sælger!
En ekstra detalje på både Pure Loop 360 og Silent Loop 2 360 fra Be Quiet! er, at begge har inkluderet væske, hvor du samtidig får muligheden for, at fylde mere væske på ved mangel. Jeg har personligt ikke haft denne nødvendighed før, da jeg ender med at skifte min køler ud inden det bliver nødvendigt. Men at give muligheden, antager jeg da kun forlænger levetiden, hvis ikke andet vælger at gå i stykker før. Men det er ikke mange producenter til mit bekendtskab, der tilbyder dette i et lukket loop.


Jeg kan personligt godt lide det nyere design på Silent Loop 2, hvor pumpen har fået et mindre ansigtsløft, og pumpen er kommet tilbage ved kølerhovedet, herunder er RGB-belysning fundet sig en plads rundt om pumpen, som på Pure Loop kun kunne vises i hvid. RGB-belysningen er ikke softwarestyret, hvor Be Quiet! i stedet har simplificeret denne styring, med en mindre fysisk kontrolenhed, som placeres inde i kabinettet. Det er muligheden herpå, at justere farve og pre-konfigurerede profiler. Det sætter selvfølgelig en begrænsning i manuel styring fra blandt andet software, hvor man ofte kan lave egne profiler. Men med en mindre portion statiske farver og forskellige pre-sets, hvor du også har muligheden for at vælge ’Rainbow’, så har man efter min opfattelse dækket sig ind i de mest anvendte farver.


Inden testafsnittet tilgås, så er det værd at nævne garantien på Silent Loop, som vidst også gør sig gældende på Pure Loop, og er generelt garanti som Be Quiet! også tilbyder på eksempelvis deres kabinetter. Det er en garanti på 3 år, som man bund og grund skal lade sig være tilfreds med. Men i min optik kan garantien også være et eksempel på, hvor anerkendende en producent er for det producerede produkt. Hvorfor garantien i sig selv ikke gør meget, som vi kun skal være taknemmelig for, men når denne sammenlignes med konkurrenternes, så kan det godt sætte spørgsmål ved holdbarheden om produktet til sammenligning med andre producenters kølerløsninger, som har en længere garanti. Både producenter som NZXT og Artic tilbyder 6-års garanti, Corsair og Fractal tilbyder 5-års garanti, hvor den Cooler Master har en sammenlignelig garanti som Be Quiet! på 3 år. Det har måske ikke betydning for alle, men det er i hvert fald noget jeg kigger på, når jeg er på jagt efter en ny køler.


Specifikationer af Be Quiet! Silent Loop 2 360
  • Model: Silent Loop 2 360mm.
  • Dimensions radiator, incl. Fan (H x W x D): 394 x 120 x 52 (mm).
  • Total Weight: 1.33 kg.
  • Socket Compatibility: Intel: 1150 / 1151 / 1155 / 1200 / 2011(-3) Square ILM / 2066; AMD: AM4 / AM3(+) / sTRX4, TR4(optional, mounting-kit (BZ008)).
  • Noise level (dB(A)) @ 25 / 50% / 100% rpm: 17,7 / 23,9 / 39,8.
  • Fan model number: 3x Silent Wing 3 120mm PWM High-Speed.
  • Pump speed (rpm): 2800.
  • Pump adjustable: 9V – 12V.
  • Pump connector: 3-pin.
  • RGB connector: 3-pin 5V Adressable.
  • Tube length: 400mm.
  • Refil Port: Yes.



ANNONCE