Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

ARCTIC Liquid Freezer II 420 RGB

Af Thomas Jensen | 24-02-2022 | 12528 visninger | 2 kommentarer

Test

Selvom denne test nok er en af de sidste test der foretages fra min side på 11900K, hvor vi så småt overgår til 12900K, så har Arctic virkelig formået at levere en velproduceret og Premium køler til en pris man kun turde håbe på var muligt! Det har været en ren fornøjelse at montere pumpehoved, som har et skjold af hård robust plast, som fortsat ligner helikopteren RAH-66, hvilket jeg også nævnte i artiklen fra Liquid Freezer II 360. Jeg tænker, at pumpedesignet nok kan være enten hit or miss, hvilket nok især gør sig gældende i denne tid, hvor alt næsten skal være med RGB. For mig, synes jeg det giver noget stilrent og aggressivitet på samme tid, derudover med de robuste slangebeskyttere, hvor der også er foretaget kabelføring i for et renere æstetisk design. Alt i alt rammer design og æstetikken plet i mit nørdede gamerhjerte, som samtidig giver et præg af RAH-66!



Efter den nemmere montering og installering af diverse RGB-kabler, så kunne strøm-knappen aktivere den gigantiske køler, som desværre ikke gav lys til blæserne. Jeg fandt desværre aldrig ud af fejlens placering, men ved at tage alle kablerne fra hinanden og på igen virkede dette upåklageligt. RGB-lyset er naturligvis også softwarestyret, hvor du kan styre det med Arctics egen eller køre det over bundkortet med ASUS Aura, Gigabyte RGB Fusion, MSI Mystic Light eller Polychrome fra ASRock.

Selvom RGB-universet stadig er et nyt territorie for Arctic, så synes jeg alligevel de formår at levere tilfredsstillende RGB-belysning fra deres P14-blæsere.



Den største forskel ses på bundlinjen og når temperaturen nærmer sig de 70 grader til sammenligning med 360-versionen af samme serie fra Arctic. Men det er en kæmpe overraskelse at se, at der er hele 9 grader at hente til sammenligning med køleren fra Be Quiet! Pure Loop 360 mm. Under Cinebench R15 multicore-testen var der endnu en betydelig forskel i temperaturen med en forskel på hele 11 grader i forhold til Be Quiet! Pure Loop, herunder beskeden men alligevel væsentlig 3 grader til Liquid Freezer II 360-køleren. Intel 11900K er en CPU der kan blive varm, men synes alligevel at Liquid Freezer II 420 RGB formår at holde temperaturen i skak og har en fremragende idle-tempartur til sammenligning med de andre på listen. Forskellen ligger i størrelsen på radiatoren og de 140 mm blæsere fremfor 120 mm, som de andre på listen er monteret med. Dette giver en klar fordel til Liquid Freezer II 420 RGB, som derudover også har et væsentlig andet støjniveau til sammenligning i den lave ende.



ANNONCE