Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak

Rent a Geek, firma ide

Af Bruger Aspirant AsdQ | 27-01-2022 22:27 | 1317 visninger | 14 svar, hop til seneste
Hej HOL Jeg har i længere tid hjulpet en del med at sammensætte deres systemer (både indkøbslister samt samling af selve systemerne), hvor jeg i det fleste tilfælde har gjort det gratis eller imod et aldeles symbolsk beløb. Jeg har igennem denne "hobby" fået mig en del bekendte/venner som der også syntes at det er ret sjovt at samle for andre, eller at sælge færdigbygget systemer. Dette startede en tanke i mit hoved den anden dag: "Hvad hvis man på en hjemmeside kunne 'leje' en nørd til at assistere med at samle ens computer ud fra ens egne ønsker?". Tanken kom hånd i hånd med at flere af dem jeg hjalp havde overvejet at købe færdigbygget systemer fra f.eks. Topdata/MMvision/Ogaming, men blev lidt skuffet over det ret begrænset udvalg de har at vælge imellem. Et problem man bestemt ikke har som individuel bygger. Princippet skulle derfor være således: - Hver nørd/bygger for en score efter hvert system bliver leveret. - Når en udlejer/køber skal vælge sin nørd får de oplyst, hvor mange systemer de har bygget og en gennemsnitlig score, samt hvad det vil koste at få et system sammensat og bygget af denne person og den forventet ventetid. - Nye nørder/byggere skal levere X antal systemer gratis som en "oplæring/portefølje opbygnings periode". Her efter kan de selv sætte deres krav til hvor meget det skal koste. - Nørder/byggere skal indgå en form for kontrakt der gør at de har ansvaret for alt udstyr, i alle aspekter inkl. beskadigelse, RMA osv. - Jeg er ikke sikker på denne men, vil det være en ide at byggeren først får betaling for systemet når det sendes? Jeg er både for og imod dette da en nybegynder sjældent har 10-20k liggende i kapital til at bygge et system for, som de ikke får noget for at bygge. Derudover kommer man sindssygt hurtigt over kravet om CVR registrering, hvis du skal registrere 10-20k omsætning pr. system i stedet for 0kr-X00kr for samlingen af systemet. Så dette punkt søger jeg nok mest input til. Jeg vil rigtig gerne hører jeres tanker om dette, og hvilken konstruktiv kritik/input i evt. kunne ligge inde med. Venlig hilsen En PC bygge entusiast.
--
#1
tuwk
Semi Nørd
27-01-2022 22:36

Rapporter til Admin
Jeg har haft samme idé men kastede den lynhurtigt bort fra mig, da jeg begyndte at tænke på reklamationer, fejlsøgning, løbende support og hvad der nu ellers måtte komme af brok og utilfredsheder fra højtidlige mennesker, som mener de har ret til at svine andre til når de har betalt sig til en service. Jeg nægter simpelthen at have med uvidende slutbrugere at gøre, som ikke kender forskel på en bug i et spil og en hardware defekt (true story).
--
Jeg synes, at en signatur er unødvendig.
#2
SShadowS
Guru
27-01-2022 22:41

Rapporter til Admin
Du vil have ansatte? Don't. Feriepenge Opbevar og håndter persondata på din medarbejder korrekt Husk at tegne den lovpligtige arbejdsskadeforsikring Få udarbejdet en APV Få styr på reglerne om varsling af ferie Overvej sygedagpengeforsikring Overvej behovet for personalepolitikker Altid ansat en med mindre du vil bruge LANG tid på papirarbejde.
--
5950X|Crosshair VIII Formula|64GB RAM ASUS3090STRIX-OC|PG279Q 980 PRO 2TB|970 EVO+ 2TB|Samsung 860 PRO 2TB 2xSamsung860 QVO 2TB|Corsair AX1600i
#3
tuwk
Semi Nørd
27-01-2022 22:43

Rapporter til Admin
#2 Som jeg læser det, skulle det var en slags freelance/konsulent-arbejde hvor salæret bliver udbetalt som B-indkomst. Så slipper man for virkelig meget bøvl.
--
Jeg synes, at en signatur er unødvendig.
#4
Jesper
Gæst
28-01-2022 01:58

Rapporter til Admin
Hvor mange nørder vil lige købe pc-dele hjem for 5000-15000 kroner, samle, hvorefter køber måske springer fra når der skal betales/leveres, fordi han har ombestemt sig/fundet et andet tilbud i mellemtiden. Risikoen skal tages uden fortjeneste x gange og derefter med en minimal fortjeneste for at kunne være konkurrencedygtig. Not gona happen. Eneste mulige gang på jorden dette muligvis har, er at køberen får vejledning til stumperne og selv bestiller hjem, hvorefter nørden ankommer og samler. (Så skal nørden ikke lægge pengene ud og står ikke for garantien) Der er dog forsat problemet når nørden får bukket cpu-pins etc eller pcen ikke vil kører optimalt af en og anden årsag, altså ansvaret. Samt regnskabsbøvl osv. Jeg tror ikke på ideen. Folk kan jo kontakte eks TopData og de fleste andre færdigbygger og få samlet lige den pc de ønsker, hvis de vil betale det som kræves. At firmaerne ikke har alle mulige variationer som standardtilbud, betyder jo ikke, at man ikke kan bestille, såfremt de ønskede stumper kan fremskaffes (selvbyggere vil ha samme problem med at fremskaffe, særligt gfx). Og hvor ville jeg som køber helst henvende mig, hos tilfældige nørder der ikke har økonomisk ansvar, eller hos et etableret firma med mange år på bagen og fuldt ansvar for slutproduktet? Gæt selv. Glem det, eller start en konkurrent til TopData mm-Vision mv (Der kommer du ret sikkert til kort)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
NiceRag
Semi Nørd
28-01-2022 02:08

Rapporter til Admin
Jeg tror ærlig talt ikke der er et stort nok marked til at det bliver noget du kommer ud og "arbejde" med mere end en gang eller to om året? (hvis overhovedet så meget) De fleste computer-saml-selv personer har selv kontakter, eller kan finde en youtube video eller lign. derudover så skal du huske at så snart du tager penge for sådan noget, så står du også til ansvar for dit arbejde... det kan være lidt trælst at rode med :D
--
#6
BabaMac
Ultra Nørd
28-01-2022 09:00

Rapporter til Admin
Har selv leget med tanken, men har droppet den i sin grundform.. Eneste rentable måde at køre det på, ihvertfald som jeg kom frem til, er hvis du kan få en/flere af de større spillere på markedet med på idéen som en ekstra service til deres kunder, fx tilkøbsmulighed hos Komplett/Proshop og lignende.. Jeg pønser stadig på at give det et skud, men det sidste års tid har været dedikeret til skole og svendeprøve, men måske i løbet af 2022 vil jeg afsætte tid til at gøre noget ud af det :)
--
Min hukommelse kører ikke på alle cylindre, reminders modtages gerne!! Mine salgstråde kører med al sandsynlighed også på Dba.dk..
#7
ToFFo
Guru
28-01-2022 09:16

Rapporter til Admin
Haha RentAGeek! Det har jeg prøvet at få i luften før. Endda med præcist samme navn! Jeg tænkte også på at gøre det dansk og kalde det for Lej En Nørd. Det er vel små 20 år siden efterhånden... Faktisk bare et ripoff af GeekSquad. Mit Rent A Geek var til alle mulige opgaver. Opsætning af TV, kalibrering, fikse/rense/optimere PC'er, installation af HiFi... Alt det der jazz. Men det tog desværre aldrig fart. Det viste sig at være alt, alt for omstændigt og der var allerede flere om buddet, så min idé skilte sig ikke ud. Så jeg turde ikke tage springet da konkurrencen var for hård i forvejen, fra de etablerede firmaer. Hvis du gør det ønskes du al held og lykke herfra :)
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#8
Tux
Guru
28-01-2022 09:41

Rapporter til Admin
Det er ikke fordi det er en dårlig idé, det er bare at jeg kan ikke kaste en sten ud af vinduet uden at ramme en "hobby nørd" der gør netop alle de ting. Ofte for en cola og en pizza, andre imod beskeden betaling. Kender flere bekendte der stadig gør det. De hjælper venner, naboer, og bliver anbefalet igennem dem til andre somde også hjælper med diverse "IT" ting. Det bliver svært at skulle etablere en forretning ud af det. Det øjeblik det er "officielt", skal du lige pludselige tænke på reklamation, support, osv osv. Timeprisen vil reflektere de ekstra udfordringer, og det i sig selv vil få folk til at få "ham de kender" til at gøre det. Yderligere tilbyder de fleste hardware pushere allerede mange af de ting, helt gratis eller imod igen beskeden betaling for at købe delende hos dem. De rådgiver, indkøber og samler for en. Selvom de ikke har det på deres shop, kan man ofte de fleste steder vælge dele der ikke er i deres sortiment. Selvom det ikke er på TopData/MM's webshop, har jeg oplevet før at de nok skal skaffe dele hvis man har et specifikt ønske. Men ønsker dig da alt held og lykke, jeg skal da overhovedet ikke kunne sige om markedet netop nu er til det eller ej.
--
Don't feed the trolls.
#9
Thomas G
Elitebruger
28-01-2022 09:41

Rapporter til Admin
Stadig et fedt navn, men netop ansvaret er meget problematisk. Tænk at man står med et defekt 3080 eller lign, så er der altså pludseligt ballade og hul i kassen. Derudover kommer der moms og skat i spil. Når det er sagt og gjort, kan jeg se at mange ældre kæmper en brav kamp for at forstå IT, især når det begynder at fejle (netværk, devices etc).
--
#10
Gill Bates
Elite Nørd
28-01-2022 10:14

Rapporter til Admin
Drømmen er fin nok men der er slet ikke et marked for idéen (kun på vennehjælp plan). Meget få køber desktop computere som "de vil have samlet" af en fremmed tredjemand og betale dyrt for ekstra transport + løn. Og dem der vil bygge/samle selv vil da selv nørde med det. Som regel (gamere osv. de synes jo det er sjovt at rode med selv) Resten bruger bærbar eller køber samlet/custom i en shop. Men hvis du ændrer idéen til at være om support, så ser det anderledes ud, da mange har brug for support. Ellers hold idéen til kun at være online hjælp, dvs. hjælp til sammensætning så de rette komponenter bliver købt af personen selv. Dvs. hjælp til indkøbsliste
--
Sidst redigeret 28-01-2022 10:17
#11
Ronson
HOL Moderator
28-01-2022 12:09

Rapporter til Admin
#7: "Faktisk bare et ripoff af GeekSquad. Mit Rent A Geek var til alle mulige opgaver. Opsætning af TV, kalibrering, fikse/rense/optimere PC'er, installation af HiFi... Alt det der jazz." Det var præcis hvad Expert forsøgte for 10-12 år siden da jeg var ansat. De tog til USA på studietur og skrev efterfølgende i det interne nyhedsbrev at de ville lave noget nær en kopi af best buy's geeksquad. Det gik ikke særlig godt, det endte i en masse dyre servicepakker med helt fastsatte opgaver. De fik lavet en masse små (tomme) produktkasser der hang på en væg og så skulle kunden tage en med op til kassen. Total hul i hovedet, hvor vi før tog en snak med kunden og fandt ud af hvad der skulle laves og fandt en god pris så skulle kunden nu stå og læse en masse punkter på en papkasse til (som regel) over dobbelt pris af hvad vi plejede at tage. Det var så udansk - måske fungerede det i en stor "upersonlig" butik i et storcenter, men ikke i alle de butikker der overlevede på at finde en løsning med kunden. Anyway... Danmark er så lille at marked at jeg tvivler på #0 kan fungere. Alene "gratis eller imod et aldeles symbolsk beløb" er jo et rødt flag - ville de samme mennesker betale en timeløn for samme arbejde?
--
Klik her for evig lykke: http://chipsguiden.dk[...] Klik her for HOL Bladet: http://chipsguiden.dk[...]
#12
Benny
Gæst
28-01-2022 12:17

Rapporter til Admin
Hvis man skulle lave noget skulle det nok være noget ala franchise virksomhed hvor en geek kunne blive franchisetager i en bestemt by. Her kunne man så for en fast timepris køre ud og lave ting for kunderne. Der ville dog nok skulle være forsikring på centralt for det gav mening. Så kunne man fra central side af stå for koncept, hjemmeside, markedsføring og forsikring. Men tvivler på markedet er specielt stort. Nu kan jeg se i er fra Århus - hvis i kan finde jer et billigt lokale et sted kan i jo evt. lave en fysisk lokation hvor folk kan komme forbi og købe eksempelvis rådgivning i byg af pc samt hjælp til at samle den.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
ToFFo
Guru
28-01-2022 12:20

Rapporter til Admin
#11 - Ja okay det var ikke helt ligesom det jeg tænkte dengang. Jeg lavede alligevel så meget IT service hos venner og bekendte at jeg troede jeg kunne tjene penge på det. Jeg havde også hjulpet en skole med noget infrastruktur og sat en masse printere op og sådan.. Den slags opgaver. Det var mere som en slags udkørende timelønnet nørd der kunne alt fra at vægmontere TV til HiFi installationer, opsætning/rengøring/klargøring af computere. Alt det der. Men det var bare alt alt for omstændigt at gå i gang med for en knejt på knap 20 :P
--
Handels stats: Samme bruger i 18 år. B/W liste score: +31/-0
#14
gfunknown
Mega Nørd
28-01-2022 16:37

Rapporter til Admin
Samme tanker som alle de andre. Og så ville jeg aldrig selv indgå i sådan noget hvor man skal "optjene" ret til at tage penge for dit arbejde. Jeg har nok samlet 2000 computere over alle år jeg har arbejdet med computere, og gør det i mit job, bare med bærbare computere. Der er ofte en forventning om fra dem man samler for, at der er hjælp hvis de selv opgradere eller sætter noget andet i, og det ikke virker. Til mine venner anbefaler jeg de køber en færdig samlet. Det er billigt, og delene er ok. Ikke megen ydelse går tabt kontra sidde og matche dele, og så skal lande på samme pris. Men brænder du for det. Så sæt i gang. Alt kan lade sig gøre. Havde selv en lille forretning som kørte ok, men knækkede halsen på at skille lave regnskaberne. Så sørg for der står snorlige.
--

Opret svar til indlægget: Rent a Geek, firma ide

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE