Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Mindre varer uden for EU bliver dyrere at købe

Af Elitebruger goldeneye | 17-05-2021 15:50 | 8129 visninger | 89 svar, hop til seneste
Fra TV2: Fra 1. juli bliver det dyrere at købe selv mindre varer fra lande uden for EU. Årsagen er, at EU har besluttet at ophæve den bagatelgrænse, der har fritaget varer købt for under 80 kroner i ikke-EU-lande for moms. Men med nye momsregler ophæves den grænse. Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse. Toldstyrelsens pressemeddelse: https://www.toldst.dk[...] Priseksempel: Et par høretelefoner til 40 kr. ender på 200 kr.Anne giver 40 kr. (inkl. fragt) for et par høretelefoner i en kinesisk netbutik. Men da hun modtager sine høretelefoner, ender den samlede pris på 200 kr., fordi hun også skal betale moms og et gebyr til transportøren. Fra 1. juli 2021 er du ikke længere fritaget for at betale moms, når du køber varer under 80 kr. fra et land uden for EU. Varer købt uden for EU tillægges 25% moms. Derudover kommer der et transportørgebyr, oven i prisen, som typisk er på mellem 150-250 kr. Høretelefoner: Pris med fragt: 40 kr. Moms: 10 kr. Told: 0 kr. Transportørgebyr: 150 kr. Den samlede pris: 200 kr. Se forklaringer til priseksemplet på hjemmesiden undgåprischok.dk.
--
Sidst redigeret 17-05-2021 15:51
#1
Don Kristensen
Semi Nørd
17-05-2021 15:53

Rapporter til Admin
Endnu en gang skal vi kneppes hårdt bag i af tåbelige EU regler.
--
#2
Fc Junkies
Giga Nørd
17-05-2021 15:56

Rapporter til Admin
Så får vi da stoppet transporten af billigt lort fra Kina.
--
Mvh Fc Junkies
#3
Lindquist
Super Nørd
17-05-2021 15:58

Rapporter til Admin
Det er vel ikke mere indviklet end at bruge et varelager i EU. Aliexpress har i hvert fald i Spanien. Amazon har i stort set hele Europa. Det kommer de fleste andre store vel også til.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#4
LgT
Mega Supporter
17-05-2021 16:01

Rapporter til Admin
#2 - bare du holder dig fra Harald Nyborg, Tiger, søstrene Grene og alle mulige andre junk butikker - så bliv du bare i troen om at vi ikke har mere kinesisk junk. Ja, vi får nogle uregulerede stumper ud, men rigtig mange andre ting får vi bare lov at betale 5x for fra nu af, hvis man overhovedet kan skaffe dem.
--
#5
Jimminez
Mega Supporter
17-05-2021 16:12

Rapporter til Admin
Aliexpress sender fra kina til holland og så til dig vis du vælger Aliexpress shipping har købe de første 50 ting hvor måske 4 er taget i tolden
--
#6
Peter.
Ultrabruger
17-05-2021 16:15

Rapporter til Admin
"Kan jeg undgå transportørgebyret?" > Transportøren skal udarbejde en importangivelse, hvori der opkræves moms og evt. told. Transportøren tager et gebyr for at udarbejde importangivelsen. Som privatperson har du mulighed for selv at lave en importangivelse, men det kan alene ske efter aftale med transportøren. Det kræver også, at du selv?kan udfylde en importangivelse, som skal indleveres fysisk til nærmeste toldsted.? < Bliver spændene om nogen af dem vil tillade det, og om det er bøvlet værd :/ Det er sku lidt trælst, det sidste jeg købte var nye keycaps til nogle taster der var knækket på mit tastatur, de kostede ~10 kr, men hvis man skal op og give 160, ender det nok på lossepladsen istedet for at blive fikset og genbrugt herhjemme, så er det sku nemmere bare at købe nyt, og nej har sgu ikke set nogen i EU der har haft dem til salg :( (Andet end de generiske taster, men ikke special taster som en aflang enter key der går over 2 rækker).
--
#7
isbjørnen
Elitebruger
17-05-2021 16:18

Rapporter til Admin
Det bliver rart når de 160kr i gebyr til postnord bliver fjernet. Og så kan det være at det fjerner nogen af de butikker der sælger importeret skrammel til overpriser
--
life just suckz
#8
N. Tak
Gæst
17-05-2021 16:22

Rapporter til Admin
#7 Bliver gebyret afskaffet? Har du links?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Peter.
Ultrabruger
17-05-2021 16:23

Rapporter til Admin
#7 det bliver jo netop ikke fjernet?, det ændrer bare navn til transportørgebyr, og er stadig på 160 kr for postnord.
--
#10
isbjørnen
Elitebruger
17-05-2021 16:31

Rapporter til Admin
Der har tidligere været nævnt at det gebyr på 160kr bliver fjernet. Bla her https://finans.dk[...] It-systemet indebærer, at importgebyret på 160 kr. til PostNord for at håndtere momsopkrævningen forsvinder. Men mon ikke der bliver lavet en finde, hvis der stadigvæk skal betales et gebyr for det. Jeg har ikke lige kigget denne ordentlig igennem. Den var på aliexpress reddit. https://ec.europa.eu[...]
--
life just suckz
--
Sidst redigeret 17-05-2021 16:34
#11
BoreBissen
Junior Nørd
17-05-2021 16:36

Rapporter til Admin
Fint. Så er der forhåbentlig færre til at lægge penge hos det kommunistiske diktatoriske land.
--
Se specs. i profil. https://hardwareonline.dk[...]
#12
Mr. WoLF
Guru
17-05-2021 16:49

Rapporter til Admin
Købte en Tintin dykker til min bror som kun kunne købes i England, pris ca. 660 kr., plus 160 kr. til postnord og import moms på 170 kr
--
#13
BabaMac
Ultra Nørd
18-05-2021 07:53

Rapporter til Admin
#0 Genialt, så kan jeg helt automatisk få begrænset mine impulskøb fra Aliexpress og Wish, og behøver ikke tage stilling til hvorvidt jeg har et problem :)
--
Min hukommelse kører ikke på alle cylindre, reminders modtages gerne!! Mine salgstråde kører med al sandsynlighed også på Dba.dk..
#14
the688
Guru
18-05-2021 08:01

Rapporter til Admin
Endelig!
--
"ORK SATME!"
#15
Comicsdk
Ultra Supporter
18-05-2021 10:32

Rapporter til Admin
"Prøv at se her! Alt det her affald skal deles ud her i kvarteret. Jeg har to sække mere i i bilen!" Jeg kender et postbud der krydser fingre for det betyder færre skraldesække fyldt med kræmmermarkedsvarer der skal omdeles.
--
#16
Brianhenneberg
Semi Supporter
18-05-2021 10:39

Rapporter til Admin
Det bliver markant dyrere at være Youtuber med deres evindelige: VI PAKKER 800 PAKKER SKRALD UD FRA WISH!!! videoer.
--
#17
Kenneth T
Juniorbruger
22-05-2021 22:35

Rapporter til Admin
Jeg ville egentlig gerne nå at købe en I/O bagplade fra ebay til et ældre z97-a bundkort inden 'lukketid' d. 1 juli. Brevet i mit eksempel bliver sendt fra Hong Kong, hvor leveringstiden er sat til mellem d. 8. juni og 9 juli. Så brevet risikerer selvfølgelig at komme frem efter d. 1 juli, og så kan det jo blive dyrt. Men hvor stor er risikoen egentlig i form af penge? Produktet koster 60 kr, og det tab vil jeg gerne risikere at lide. Men kan jeg egentlig overhovedet bare afvise brevet uden nogen ekstra regning, eller er transportgebyret tvunget på mig efter de nye regler, så at sige? Lad os sige at PostNord afleverer brevet til mig efter d. 1 juli, hvor der er klistret en opkrævning på brevet. Det er sådan noget, jeg er bekymret for. Og kan jeg blive pålagt en regning for returneringen af brevet til Hong Kong? (hvis jeg faktisk har mulighed for at afvise brevet). Jeg har prøvet at google mig frem til svar på mine spørgsmål, men efter en 1 time, er jeg stadig i tvivl. Tak.
--
Sidst redigeret 22-05-2021 22:39
#18
Gæsten
Gæst
22-05-2021 22:45

Rapporter til Admin
#10 Artiklen er fra 2019, PostNord gebyret er der stadigvæk, og jeg tvivler på at de vil lade en selv udfylde den, for så tjener de jo ikke de 160kr.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
nikolaj
Gæst
23-05-2021 10:06

Rapporter til Admin
#17 Du kan bare afvise brevet det sker der ikke noget ved. Sælgere på ebay sender typisk med lorte fragt, hvor i mod på aliexpress skal alle varer til mere end 5$ sendes med tracking/hurtigere fragt. Hvis du er smart så hopper du ind på aliexpress og finder den og bestiller den der. Vælger du aliexpress standard shipping, så når den med 95% sikkerhed at komme. Jeg har modtaget alt på under en måned det sidste halve år. Alternativt så betal for aliexpress premium shipping, så når den helt sikkert at komme.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
Jørgen
Gæst
27-05-2021 23:23

Rapporter til Admin
Hvordan er reglerne hvis det bliver sendt som gave eller value på 0$?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#21
Klump
Elitebruger
28-05-2021 00:05

Rapporter til Admin
#20: At du bliver anmeldt af SKAT til Politiet og kommer i fængsel.. Hvad tror du selv? Eneste forskel er at bagatelgrænsen bliver ophævet, således at der skal betales moms på alle vare som er købt udenfor EU. Så køber du noget på wish for 10kr, så skal du betale 25% moms af de 10kr + transportørgebyr.
--
#22
aznbull
Supporter
28-05-2021 01:18

Rapporter til Admin
https://skat.dk[...] nyeste opplysninger vedr køb af varer udenfor EU. Jeg havde håbet på at "Transportørgebyr" forsvandt, og man selv afregnede momsen med forhandleren. Så det eneste der er sket, er at den nedre momsfri grænse på 80kr er fjernet.
--
Punch first, ask while punching
#23
Senses
Elite Supporter
28-05-2021 01:19

Rapporter til Admin
Hvor er det fantastisk! Alle børn som tror det her er en dårlig ide burde uddanne sig selv lidt om hvordan et lands økonomi hænger sammen
--
#24
Slettetbruger8086
Semibruger
28-05-2021 01:36

Rapporter til Admin
#23 Så kan jeg uddanne dig med, at det bare er danske importører der henter det hjem fra Kina, og sælger det til ågerpriser. Hvordan tror du at mytrendyphone har overlevet? Hvorfor tror du, at de er gået konkurs? Der er ikke noget fantastik ved protektionisme - altså medmindre man hedder Trump og støtter den idiot. Politikerne råber hele tiden, at vi som befolkning skal omstille os til en global verden - og vi lever i global tid. Problemet er bare, når det rammer overklassen - så er det pludselig ikke så fedt mere. Men nu kan vi så købe alle vores importerede varer med dansk moms, dansk fortjeneste. Det er ikke dig lille mand der kommer til at tjene på det her. Folk der slynger om sig med "billigt kinabras" ved ikke rigtig så meget om det. Men jeg har købt batterier, vaper ting, ørepropper og værktøj - alt sammen noget jeg kan købe herhjemme til 2-3 gange prisen for nøjagtig samme vare.
--
#25
Jens
Gæst
28-05-2021 02:23

Rapporter til Admin
Kan jeg undgå transportgebyret? Transportøren skal udarbejde en importangivelse, hvori der opkræves moms og evt. told. Transportøren tager et gebyr for at udarbejde importangivelsen. Som privatperson har du mulighed for selv at lave en importangivelse, men det kan alene ske efter aftale med transportøren. Det kræver også, at du selv?kan udfylde en importangivelse, som skal indleveres fysisk til nærmeste toldsted.? Se, hvordan du udfylder importangivelsen. Skal dette forstås sådan at man som privat person kan slippe for transportgebyret ved selv at lave importangivelse?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#26
Lindquist
Super Nørd
28-05-2021 15:35

Rapporter til Admin
#25: Se #18.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 28-05-2021 15:35
#27
kikophil
Elite Supporter
28-05-2021 19:41

Rapporter til Admin
Jeg er også lidt bekymret over de kommende regelændringer 1/7 da jeg har et fedt Ncore V1 cpu kølerhoved i ordre fra UK. De skriver på deres hjemmeside, at Kickstartere kommer først, og resten i kø, hvorfor jeg så ikke ved, hvornår jeg kommer på tale :( Jeg venter lige 14dg. før jeg skriver/spørger dem om, de kan nå at sende/levere før 1/7 da jeg ellers vil annulere ordren - og nok engang ændre system strategi :) https://nudecncshop.com[...]
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--
Sidst redigeret 28-05-2021 19:43
#28
Slettetbruger8086
Semibruger
29-05-2021 02:04

Rapporter til Admin
#27 Som jeg har læst det inde på SKATs hjemmeside, er det ikke nok at varen bliver sendt før 1.7. Den skal være i landet inden denne dato - ellers klapper fælden.
--
#29
LTC
Monsterbruger
29-05-2021 09:38

Rapporter til Admin
Er der nogen der ved hvad der vil ske med pakker med NL tracking nummer? De fleste pakker jeg bestiller med Aliexpress Standard Shipping kommer med et Hollandsk tracking nummer, og er (7-9-13) aldrig blevet fortoldet på sådan en.
--
#30
kikophil
Elite Supporter
29-05-2021 10:01

Rapporter til Admin
#29 - Jeg skal netop til at klage over et sådant hollandsk firma, der får varerne hjem fra Kina, og videresender dem til os. Jeg bestilte 2 varer der begge fik samme fragt/pakkenummer, hvor så kun den ene kom frem for små 3md. siden. 2 rykkere til dem hvor de var så glade for min tålmodighed - corona, ventetid i lufthavne bla bla. og helt ignorerede mit ønske om tilbagebetaling på de 744 kr. Nu er der gået 100dg. så man kan ikke finde mere tålmodighed hos mig, og jævnfør dit spørgsmål, er det netop interessant hvad disse firmaer vil gøre fremover, så følger spændt med I deres reaktioner på handelsændringerne :)
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
#31
isbjørnen
Elitebruger
29-05-2021 11:21

Rapporter til Admin
#29 der er ingen herinde der ved mere end hvad der står på skats hjemmeside, medmindre de arbejder hos aliexpress og har kontaktet skat om en så specifik ting. Alt er gætterier. Så der er ikke andet for end at vente og se hvad der sker.
--
life just suckz
#32
Gill Bates
Elite Nørd
29-05-2021 13:18

Rapporter til Admin
Fedt. Så kommer der flere penge til danske butikker. Køb dansk
--
#33
7430
Giga Nørd
29-05-2021 13:28

Rapporter til Admin
Gad vide hvad jeg ender med betale for dem her så https://www.ebay.co.uk[...] Kan ikke opdrivesi dk med de dimensioner
--
jep jep
#34
LTC
Monsterbruger
29-05-2021 15:59

Rapporter til Admin
#32 Ja fordi vi producerer jo helt vildt meget her i lille Danmark.. Det her vil kun komme til at forøge fortjenesten for de butikker som i forvejen allerede importerer fra Kina mm. Jeg er egentlig ikke så meget imod de nye regler, hvis bare vi undgik at PostNord tog 160 kr for at åbne en pakke. Jeg betaler glædeligt moms af mine pakker, men havde håbet at vi efterhånden selv kunne opgive dette, udenom PostNord.
--
#35
Cossie
Juniorbruger
29-05-2021 17:32

Rapporter til Admin
#32 ja mega fedt at de grådige tjener endnu flere penge og dem som ingen har skal betale endnu flere penge af nogle penge som de ikke har? MEGA FEDT!
--
#36
Slettetbruger8086
Semibruger
30-05-2021 02:45

Rapporter til Admin
#34 Det er jo netop derfor de har lavet denne "transportør" afgift på. Det er helt bevidst. Man vil blokere alt privat handel fra resten af verden (ikke kun Kina). Det er mere spændende hvad USA kommer til at sige til dette. Siger de nej, skal EU nok rette ind - de plejer jo at ligge røv til alt hvad USA siger vi skal gøre.
--
#37
Rodael
Supporter Aspirant
30-05-2021 11:28

Rapporter til Admin
Synes nu altid at de pakker jeg bestiller ryger gennem Holland, så det ændrer ikke noget for mig :). Med de danske priser er det alligevel billigere at æde gebyret og få det leveret fra Kina - skulle der komme et gebyr altså.
--
Silent Base 802 | hx750i | 5800x | 2x16GB 3600mhz CL16 | Asus b550-f strix | RTX 3090 | 1tb evo 970 | LG 27GL850 + AOC Q27G2U
--
Sidst redigeret 30-05-2021 11:28
#38
Martin.v.r
Guru
30-05-2021 12:32

Rapporter til Admin
nej for flere af den har lager i EU,så det stopper ikke # 37 ja du har ret #36 det har været dyrt længe,en bog fra US kommer der 200+kr på
--
MSI MAG Z490 TOMAHAWKIntel Core i5-10600K Processor @ 5GHZ HyperX Fury RGB DDR4 3600MHz 4x8GB cl 17 1000W Sinlet Pro ROG STRIX-GTX1070-O8G-GAMING
--
Sidst redigeret 30-05-2021 12:34
#39
peterlravn
Ultrabruger
30-05-2021 14:40

Rapporter til Admin
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor der er så meget hate på disse nye regler. Kina har massivt udnyttet en 200 årig gammel regel, der har betydet, at de har fået voldsomme rabatter på fragtpriserne: https://finans.dk[...] Det er derfor, at der ofte er gratis fragt på Kinesiske varer, men at det samtidigt for eksempel ville koste 25 kroner at sende varen indenlands. Fragten er bare betalt af den danske stat. Derudover er der ikke blevet betalt moms af samtlige varer under 80 kroner, hvilket har kostet statskassen mindst en halv milliard kroner: https://www.danskerhverv.dk[...] Det er virkeligt konkurrenceforvridende, hvilket de nye regler forhåbentligt forbedrer!
--
Sidst redigeret 30-05-2021 14:40
#40
sebqbe
Juniorbruger
30-05-2021 16:38

Rapporter til Admin
Jeg synes ikke at kunne finde oplysninger om hvorvidt man skal betale transportgebyr hvis man allerede har betalt moms (som man f.eks. skal når man køber fra amazon.com)? Undgåprischok.dk får det til at lyde som om at man skal betale transportgebyr uanset hvad, hvilket er fuldstændig hul i hovedet. #39 Første side du linker til er fra 2017 og snakker om en udfasning fra 2018 til 2021. Har ikke lagt mærke til højere forsendelsespriser men måske bare mig? Men folk er utilfredse over transportgebyret. Før kunne jeg f.eks. købe en reservedel for 50 kr inkl. forsendelse fra kina. Hvis det bare var, at jeg fremadrettet skulle betale 62,5 kr i stedet, så havde det været helt fint. I stedet lader det til at jeg skal betale 222,5 kr pga. det skide transportgebyr. Dér lorten ligger.
--
#41
TottiNo10
Megabruger
30-05-2021 17:03

Rapporter til Admin
Nye skodregler. Fair nok, at Post Nord ikke tjener noget på at levere de mange pakker, og gerne vil have noget for det, da det ikke er få pakker, de døjer med fra Kina. Det har jeg forståelse for, men så må de smide et noget mindre gebyr på end de 150-200,-, det ender med - det er ganske enkelt for sindssygt, at de skal have SÅ meget. Mange af de varer, er jo noget som danske webshops henter hjem og sælger til 4-5-6-7 gange pengene jo! Nå, men jeg har rigtigt travlt disse dage med at købe Gillette Fusion kopiblade hjem på en lidt hurtigere levering, så de skulle nå hjem inden d. 1-7. De er ganske enkelt klasse til ca. 20-30kr for en pk med 4 blade. Det er i hvert fald forskellen værd, i forhold til at betalle originalprisen, som ofte er på 25kr pr. blad for de originale blade, og så meget bedre, synes jeg heller ikke de er, når man kan købe 1 pk. for samme pris. Så skal jeg også lige have hentet de sidste 12-14 stykker Tasmanske Djævel fiskespinner hjem, som jeg har savnet siden jeg var barn og gik at fiskede ved Halkjær Å. Dem fandt jeg til ca. 3$ på Alieexpress også, og de er virkelig gode til prisen også, og så vækker de nogle skønne medier. Ellers kommer jeg ikke lige til at savne ret meget andet fra de kinasider, og jeg er spændt på, om Post Nord kommer til at snyde med de sidste ting, der vælter ind den kommende md. Så man skal nok være ops på at følge tracking, så man ikke blive forsøgt bonget af Post Nord for noget, der "ikke var i landet før d. 1-7". Tilliden til dem er på nulpunktet i forvejen, så der skal de ikke snyde sig til så meget som en krone i deres latterligt høje gebyrer.
--
Ryzen 5 [email protected]|B450-A PRO MAX|16GB LPX@3600MHz/CL16|GT710 PT :(|128GB NVMe|1TB Crucial MX500 SSD|Corsair TX550M|Arctic Freezer 34|
--
Sidst redigeret 30-05-2021 17:06
#42
kikophil
Elite Supporter
30-05-2021 17:32

Rapporter til Admin
#39 - Fordi det gør det dyrere fremover for vi forbrugere selv at importere tingene, og derfor skal vælge mellem pest og kolera, da de danske importører/forhandlere jo ikke sætter priserne ned over vores bitre tårer.. Så det er muligt at danmark får flere kroner i kassen, men de kommer hovedsageligt fra forbrugerne hvoraf mange også har "lidt" økonomisk under coronaen. En økonomisk rokering for at få flere penge dirigeret ud til de handelsdrivende (som jeg lige ser det) Det er så noget, der har været tale om i lang tid før coronaen, men vist ingen tvivl om, at virussen har presset på for hurtigere ændring. Vi står så også overfor div. asiatiske modtræk mfl. da samhandelsaftaler i megaklassen allerede er aftalt - over there - og flere lande har vist interesse for medlemskab (vist også Australien) og mon ikke UK (så længe det nu hedder det) også ku` tænke sig, at få fusserne ind i en gog varm asiatisk frihandelsaftale :) Anyway - Det bedste ved denne ret så turbulente/accelerende tid, er vel underholdsværdien samt de konstante ændringers muligheder, med ups and down`s all around - indtil selvf. man får egne (multible) kroner i klemme :) #40 - Biden har offentligt udtalt, at han vil ha` fat i ørerne på netop Amazon og deres handelsplatforms uønskede fordele. Måske derfor Jeff Bezos netop er gået over til at være direktør - hwo knowes :)
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--
Sidst redigeret 30-05-2021 17:36
#43
kikophil
Elite Supporter
30-05-2021 17:47

Rapporter til Admin
Apropòs Biden :) Han har også bedt kongressen om 6000 milliarder dollars til at ændre us` handelsstrategi overfor kina, og lur mig om ikke dette kan gøre vores kinavarer endnu dyrere, da det gode gamle ordsprog - Når det regner på præsten drypper det på degnen - jo stadigvæk har relevans indenfor mange ting...
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
--
Sidst redigeret 30-05-2021 17:48
#44
Slettetbruger5612
Guru
30-05-2021 21:20

Rapporter til Admin
#42 Drop sølvpapirs hatten, det her har været på skrivebordet længe før corona og fristen for hvornår det skulle træde i kraft er sågar blevet forlænget under corona.
--
Sidst redigeret 30-05-2021 21:20
#50
Lindquist
Super Nørd
31-05-2021 10:29

Rapporter til Admin
#49 Moms-reglerne er vedtaget i 2017 og har formentlig været forhandlet i mange år inden da: https://www.danskerhverv.dk[...] Derudover, så er Jeff Bezos ikke "gået over til at være direktør", men er netop stoppet som administrerende direktør (CEO). Han slipper jo ikke for virksomhedens problemer, da han jo som formand for Amazon's bestyrelse stadig kommer til at være med til at sætte "retningen". Slutteligt, som jeg også skrev højere oppe: Virksomhederne kommer blot til at have et lager i EU og så varetager de importgebyret og spreder omkostningen ud på alle deres importerede varer. Problemet ligger jo typisk ikke i told eller moms, da det er relativt til beløbets størrelse. Problemet ligger i transportørgebyret, som nogle gange kan være 400-500% af det købtes værdi.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#51
Homosapien
Supporter
31-05-2021 14:09

Rapporter til Admin
#29 + 37 At forsendelsen routes gennem PostNL i Holland gør desværre ingen forskel. Stregkoden afslører oprindelseslandet uanset, og hvis det er uden for EU, ja så klapper fælden når PostNord scanner den på det internationale postcenter i Kastrup.
--
Mumble server - sapien.dk:64738
#52
Lindquist
Super Nørd
31-05-2021 14:41

Rapporter til Admin
#51 Forskellen er ikke, at det bliver sendt med PostNL, men nærmere, at når PostNL bruges, så er det formentlig sendt fra et lager i Holland - og så har Aliexpress, eller hvem man nu køber af, allerede betalt told/moms/import-gebyr. I stedet betaler man formentlig blot en marginalt højere pris for varer sendt fra lageret i EU.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#53
Lindquist
Super Nørd
31-05-2021 14:56

Rapporter til Admin
Her er et eksempel på et smart watch fra Xiaomi, hvor du kan vælge om det sendes fra Kina eller Spanien. Så koster det bare 80,- dkk mere fra Spanien (cirka 22% mere). https://www.aliexpress.com[...]
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 31-05-2021 14:56
#54
Homosapien
Supporter
31-05-2021 15:02

Rapporter til Admin
#52 Indlæggene #29 og 37 som mit svar er henvendt til, beskriver køb fra Kina og Aliexpress. Bestiller du en vare, der vitterligt starter rejsen for at nå dig i Holland (som vi er helt enige om er et EU land), er der naturligvis ingen fortoldning. .. når PostNL bruges, så er det formentlig sendt fra et lager i Holland .. Dette er ikke korrekt. Holland huser "bare" et knudepunkt for alverdens forsendelser i form af et gigantisk distributionscenter driftet af PostNL, og det er undtagelsen nærmere end reglen, at et PostNL tracking nummer på en genstand købt via Aliexpress automatisk er lig med afsendelse fra Hollandsk lager. #53 er til gengæld et fint eksempel på en vare der decideret afsendes fra indersiden af EU.
--
Mumble server - sapien.dk:64738
#55
Lindquist
Super Nørd
31-05-2021 16:23

Rapporter til Admin
Så tror jeg bare, at vores uenighed stemte fra semantik og ordvalg. Det var derfor jeg gav et konkret eksempel. Konklusionen forbliver dog den samme :) Hvis man vil købe en "lille dims" til 20-50,- så skal man blot vælge afsendelse fra et EU-lager - og så slipper man for problemer med transportørgebyret.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#56
Slettetbruger8086
Semibruger
01-06-2021 01:06

Rapporter til Admin
#55 Der er mange varer der bliver sendt via NL - og det slipper man desværre ikke for told og moms. Det har jeg i hvert fald prøvet med et iRobot batteri, som blev taget i tolden uagtet at det var sendt via PostNL.
--
#57
Lindquist
Super Nørd
01-06-2021 01:32

Rapporter til Admin
#56 Jeg skriver ikke via. Jeg skriver fra. Du bliver som forbruger ikke fortoldet af varer, der er solgt og sendt fra EU. Det er ikke et tolkningsspørgsmål. Det er det, der hedder "det indre marked i EU". Præcis det samme som #51 beskriver. Du kan læse reglerne her: https://skat.dk[...] Det er meget muligt, at der er et samarbejde med visse europæiske postselskaber, der gør at posten bliver dirigeret gennem specifikke postcentraler eller -selskaber på vejen, trods at den er sendt fra et land udenfor EU. Det ændrer dog ikke på, at pakken er købt og sendt fra et land udenfor EU - og derfor skal du betale gebyr. Det inkluderer også England efter brexit.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 01-06-2021 01:33
#58
Kenneth T
Juniorbruger
01-06-2021 13:35

Rapporter til Admin
@#17 Ok, du spørger jeg lige igen, selvom jeg fik et svar før, fordi jeg så lige videoen 'Her finder Anders ud af, at han har overset de nye momsregler'. Her har 'Anders' angiveligt modtaget sin pakke sammen med et opkrævningsbrev. I så fald er man jo på den, fordi man kan ikke afvise pakken efter at have modtaget den. Og hvis opkrævningen er brevet klistret på pakken og lagt ved døren, eller lagt i postkassen, så kan man ikke nå at snakke med postmanden (og afvise pakken). Måske er videoen galt på den, eller jeg er. En pakke bør vel ikke afleveres før betaling er sket (ved døren eller via andre måder). Også, hvad sker der hvis ens pakke ankommer til DK før d. 1 Juli, men så ligger på et postcenter i en måned? Det er vist meget normalt. De siger jo det glæder fra at pakken ankommer til landet (og ikke efter ydeligere behandling). Så det håber jeg da passer.
--
Sidst redigeret 01-06-2021 13:38
#59
Slettetbruger8086
Semibruger
01-06-2021 14:03

Rapporter til Admin
#57 Så lad mig citere dig i stedet, hvis du ikke vil stå ved det. "Forskellen er ikke, at det bliver sendt med PostNL, men nærmere, at når PostNL bruges, så er det formentlig sendt fra et lager i Holland" Og det er forkert! Uanset hvordan du prøver at snakke dig udenom det. På aliexpress får man desuden aldrig muligheden for at få ting afsendt fra Holland - hvilket dræber din teori. Nogle få forhandlere (Aliexpress er IKKE en forhandler, ligesom Wish heller ikke er), tilbyder at sende fra Spanien - men det er meget få. Som det er nævnt andetsteds, så bliver det stadig sendt via Kina til Holland - og det har stadig en stregkode fra Kina. Derfor bliver det fortoldet - også selvom det er via PostNL. Du behøver ikke belærer en 47 årige gammel mand om hvad det indre marked er. ;) Om de får lagre i fremtiden må tiden vise. Jeg kan dårligt forestille mig, at de ikke gør det. Al handel vil jo stoppe på den her måde.
--
Sidst redigeret 01-06-2021 14:05
#60
isbjørnen
Elitebruger
01-06-2021 14:07

Rapporter til Admin
Jeg har fået taget en pakke i tolden selvom den var sendt med postnl fra aliexpress. Så den kan man ikke ta og så tro at alt er godt.
--
life just suckz
#61
Lindquist
Super Nørd
01-06-2021 16:14

Rapporter til Admin
#59 Som du kan læse, så gør jeg den antagelse at varer, der er sendt med PostNL formentlig (altså: en antagelse) er sendt fra Holland. Jeg har som sagt ikke indsigt i, hvordan alle forhandlere sender deres varer. Min pointen er altså, at det ikke er PostNL, der udgør den udslagsgivende faktor, men afsendelsesstedet - uanset om den kommer forbi PostNL. Hvis man ikke slipper for told/moms med PostNL, så er det enten held eller fordi den rent faktisk er sendt fra EU/Holland. Hvordan kan den antagelse være forkert? Hvis du ikke har mulighed for at vælge afsendelse fra Spanien (eller anden eksplicit europæisk lokation) direkte hos den kinesiske forhandler/grossist/formidler/markedsplads (vælg selv din beskrivelse, hvis det er vigtigt for dig), så bliver det sendt fra Kina og så er det held og kontrolkapacitet, der afgør om du bliver taget i tolden - ikke postfirmaet. Jeg kender jo ikke din alder over internettet og du kunne vel lige så vel være en 16 årig, der måske ikke kendte til reglerne for det indre marked. Det er jo dem, der er afgørende her. Jeg tror, vi grundlæggende er enige, så jeg kan ikke se, hvad vi diskuterer :) Vi er i hvert fald enig om, at de kommer til at oprette en række distributionslagre (f.eks. i Spanien, Holland, Tyskland og/eller Tjekkiet). Hvis det er en god forretning for Amazon at have distributionslagre i EU, hvorfor skulle det så ikke være en god forretning for Alibaba? Det vil jo være et greb i lommen for et firma af den størrelse.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#62
Lindquist
Super Nørd
01-06-2021 16:36

Rapporter til Admin
Rettelser til #61: Hvis man ikke slipper for told/moms med PostNL, så er det enten held eller fordi den rent faktisk er sendt fra EU/Holland. Det er selvfølgelig hvis man slipper for told/moms og ikke hvis man ikke slipper.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#63
Lindquist
Super Nørd
01-06-2021 17:14

Rapporter til Admin
Jeg tjekkede også lige nogle brands mht. afsendelseslokationer: Xiaomi laptop: https://www.aliexpress.com[...] Sendes fra Kina, Frankrig, Spanien, Belgien Mpow In-ears: https://www.aliexpress.com[...] Sendes fra Kina, US, UK, Rusland, Spanien Roborock robotstøvsuger: https://www.aliexpress.com[...] Sendes fra Kina, Rusland, Frankring, Spanien, Belgien, Polen Bosch kompatibelt 18V batteri: https://www.aliexpress.com[...] Sendes fra US, Kina, Tyskland, Spanien. Det var bare, hvad jeg lige kunne slå op. Jeg har hovedsageligt købt headsets gennem Aliexpress, så jeg ved ikke, hvad hele udbuddet er. Jeg prøvede bare lige nogle tilfældige ting af, jeg tænkte ville være typiske bud og jeg synes ikke, det er så svært, at finde afsendelsesmuligheder fra EU.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 01-06-2021 17:15
#64
Slettetbruger8086
Semibruger
02-06-2021 00:38

Rapporter til Admin
#63 Det jeg mente var sådan set, at fordi det går igennem PostNL, er ikke det samme, som at det bliver sendt fra Holland. Det har det faktisk aldrig været, når jeg har fået TT med postNL. Du glemmer lige at tjekke efter i dine links. Hvis modtagerlandet er Danmark, så er det desværre ikke altid at de ville afsende det fra f.eks Rusland eller andre lande. Jeg vil tro at i 95% af tilfældende, så tilbyder de ikke andet forsendelse end fra Kina - til Danmark. Ikke som det er i dag - men mon ikke de får lavet det om? Alle mine forsendelser er blevet sendt fra Kina, og når jeg har haft en mulighed for at få varen sendt fra andet land - så fortæller den mig bare, at det ikke er tilgængeligt. Men det kommer også i høj grad an på hvad man vil bestille - og det er nok derfor det er relativt let for dig at finde forsendelses muligheder fra EU - netop fordi det er let tilgængelige varer man i forvejen kan købe i EU.
--
#65
Lindquist
Super Nørd
02-06-2021 01:48

Rapporter til Admin
#64 Så er vi sådan set enige om forsendelse - nemlig at postselskabet ikke har den store relevans for fortolding. Mht. links, så har du ret. Jeg havde ikke tjekket linkene andet end at søge på siderne , men det har jeg så nu. De kan alle leveres til Danmark fra EU. Jeg skal så ikke kunne sige, om det altid er situationen. Der skal sikkert være en masse, der ikke vil sende til Danmark, som jeg bare ikke er stødt på. Jeg har bestilt en 10-12 headsets (bluetooth og cabled) og en række underlige og aparte computerdele/tilbehør/kabler/etc gennem tiden fra Aliexpress. Et par stykker kom fra Kina, men størstedelen kunne jeg få sendt fra EU. Mht. headsets, så er det brands som KnowledgeZenith, Mpow, Tronsmart, Soundpeats, Bomaker, Edifier, QKZ, MEMT, Tennmark, Xiaomi, Boarseman og Anker. Stort set det hele er "chi-fi". Enkelte af dem bliver solgt i retailbutikker i EU, men det er ikke udbredte ting, du finder i Elgiganten eller lignende (måske lige Anker, Xiaomi eller Edifier). Det meste er dog tilgængeligt på Amazon efterhånden (det var det ikke i starten). Uanset hvad, så tror jeg, at det bliver som Amazon: Du kan ikke få alt sendt fra EU, men du kan få sendt "en stor del" og formentlig dække 90% af købernes behov.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
#66
7430
Giga Nørd
04-06-2021 15:39

Rapporter til Admin
Når man bestiller fra aliexpress sender de da direkte fra kina ? Ihvertfald eneste mulighed jeg kan vælge
--
jep jep
#67
Lindquist
Super Nørd
04-06-2021 15:40

Rapporter til Admin
#66 Du kan filtrere på afsendelsesland, når du søger. Se eventuelt #63 for eksempler.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 04-06-2021 15:40
#68
7430
Giga Nørd
04-06-2021 15:49

Rapporter til Admin
Ok nå har bestilt 2 stumper fra kina til 36 kr ink fragt må se hvad jeg ender på for ku ik finde det andre steder
--
jep jep
#69
Slettetbruger8086
Bruger
05-06-2021 02:26

Rapporter til Admin
#65 Problemet er lidt, at du sortere fra afsenderland. Langt de fleste varer kommer stadig fra direkte fra Kina. Men på din måde, så er det jo nemt at finde ting der bliver sendt fra EU - navnlig lidt dyrere ting - som ofte bliver taget i tolden. Vil jeg f.eks bestille ørepropper, batterier, coils eller andre ting - så er det fra Kina, og der er ikke nogen alternativer. Ofte er alternativet Rusland, og der vil de ikke sende fra. Men jeg sidder jo ikke og cherrypicker efter forsendelsesland - det kræver jo også, at det er ting jeg har brug for. ;)
--
#70
hileha8201
Ny på siden
13-06-2021 15:38

Rapporter til Admin
Hej - Jeg vil gerne købe kosttilskud gennem denne engelske netbutik https://lindens.co.uk[...] Netbutikken tilbyder forsendelse til EU-borgere ved køb på minimum 30 engelske pund, samt gratis fragt. Jeg skal købe kosttilskud på netbutikken for omtrent 350 kroner efter den 1. juli når de nye toldregler træder i kræft. Vil det så sige, at jeg kun skal betale 25% moms udover samlet købspris på 350 kroner?
--
#71
kikophil
Elite Supporter
13-06-2021 17:21

Rapporter til Admin
Faktisk kan man godt komme til, at betale overpris for en vare bestilt ved et hollandsk firma, der får varerne fra kina. Jeg bestilte allerede i 20 februar 2 varer netop fra et hollandsk firma, hvor de så først sku` ha` den hjem fra kina - hvilket tog mere end 2 mdr. Derefter lå den nok en måned før de 2 varer blev videresendt med PostNL som 2 pakker med samme fragtnummer. Da jeg så langt om længe fik besked om, at hente pakken (pakkenummeret) fik jeg kun udleveret den mindste/billigste. Der var rigtignok som tidligere skrevet, stadigvæk et kinesisk fragtnummer på, hvorfor jeg tror, at det er PostNord, der har tilbageholdt den dyreste pakke (kr. 745.-) til fortoldning - dog uden at informere mig om dette (det er også sket tidligere) og har sendt pakken retur - øv bøv.. Havde jeg fået beskeden, havde jeg ku` reagere, men nu 3½ md. senere, er NL firmaet endeligt gået med til, at returnere pengene, og jeg har i ren "protest" bestilt samme vare fra Baangood til langt under det halve. Så må jeg se, hvad det endelige beløb render op i, når tingene dukker op engang :)
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
#72
Devilduck
Elitebruger
14-06-2021 00:53

Rapporter til Admin
Som jeg har forstået det kommer Aliexpress til at tilmelde sig EU ordningen hvor told og moms bliver beregnet direkte ved køb. Det er allerede sket i GB NZ og andre steder. Kan godt linke til ordningen hvis nogen vil have det. Det jeg er spændt på er om AliX skal lave en separat tilmelding per EU land eller om det er en enkelt tilmelding til hele EU. Hvis det er første mulighed, så kunne DK måske bl? udlvis de ikke synes markedet er stor til at de gider at tilmelde. Men hvis tilmeldingen går i orden og DK er med, så bliver det jo super fedt. De små pakker bliver et par kroner dyrere og alt over 80,- kan købes uden 150,- gebyr oveni Ret mig endelig hvis jeg har misforstået noget
--
#73
StarF
Semi Nørd
14-06-2021 13:33

Rapporter til Admin
jeg har modtaget en opkrævning fra postdk på et "timint bælte" der er sendt som garanti sag til mig fra kina.. bæltet koster 50kr i fri handel, men det er sendt gratis til mig pga jeg havde en vare der var deffekt. Lige meget hvad man gør inde på den side postdk sender en til, kan man ikke anmode om at få den frit stillet. Betal nu, og ansøg bagefter er eneste mulighed. Der ud over virker den mail post dk oplyser på siden heller ikke... [email protected]
--
Shine on you crazy diamond! http://www.evilsun.dk[...]
#74
Devilduck
Elitebruger
14-06-2021 13:46

Rapporter til Admin
sidst det skete for mig, fik jeg en en SMS med link til "Forkert beløb? Anmod om fritagelse" www.postnord.dk[...] Så trykker du på "Min importforsendelseskal frigivesJeg har ny dokumentation til beregning" Og vedlægger dokumentation på at det er en reklamation
--
#75
Jacob [5260 Od.S]
Semi Nørd
14-06-2021 15:14

Rapporter til Admin
#72 Jeg har forstået det på samme måde som jeg. I en tidligere tråd herinde har jeg også linket til en side som forklarede det sådan - den kan jeg ikke lige pt finde. Hvis man læser skats egen side, så er det ikke sådan det kommer til at foregå: https://skat.dk[...] Smid gerne det link
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#76
hileha8201
Ny på siden
14-06-2021 16:35

Rapporter til Admin
Hej - Hvis man gerne vil købe kinesiske varer fra kinesiske netbutikker inden for EU, hvilke netbutikker vil i så anbefale at købe kinesiske varer fra inden for EU, så man er fri for at skulle betale told og moms. F.eks. er der stort udvalg af billige panzerglass/skærmbeskytter til billige penge på Aliexpress.com modsat Power.dk der tilbyder dyre panzerglass for 100-200 kroner, hvilket er markant dyre end dem fra Kina som fås til blot 10, 20 og 30 kroner og så kan man selv påsætte dem. Så ja der er visse varer som er billigere sammenlignet med varer fra Danmark og EU og Vesten, da man herved spare en masse penge.
--
#77
Devilduck
Elitebruger
14-06-2021 16:41

Rapporter til Admin
#75 https://ec.europa.eu[...] Online sellers, including online marketplaces/platforms can register in one EU Member State and this will be valid for the declaration and payment of VAT on all distance sales of goods and cross-border supplies of services to customers within the EU.They will benefit from a reduction in red tape of up to 95% by registering with the new One Stop Shop (OSS). Jeg læser det som at AliEx kan tilmelde sig et enkelt land og det vil så være gældende for alle EU lande. Men jeg kan have misforstået det...
--
#78
StarF
Semi Nørd
15-06-2021 08:23

Rapporter til Admin
#74 sådan kommer det ikke til at køre mere: Frigivelse sker kun via betaling af regning ellergodkendelse fra Toldstyrelsen og sagsbehandling hos dem tager længere end forsendelsen er på lager hos Postnord. Når det er et produkt der kommer udenfor EU, så kommer der toldregning på uanset om det er en garantisag. Så jeg anbefaler at betale regningen, modtage dit produkt og så søge Toldstyrelsen om penge retur, hvis du betalte Told på det originale produkt for at undgå dobbeltbetaling. Hvis du har betalt toldregning på det originale produkt, så skriv til [email protected] med: - Betalingskvittering fra din bank på tolden - Betalingskvittering fra din bank på din ordre. - Faktura, som indeholder priser på varerne, fragt, købssted og varebeskrivelse.
--
Shine on you crazy diamond! http://www.evilsun.dk[...]
#79
isbjørnen
Supporter Aspirant
01-07-2021 14:10

Rapporter til Admin
Aliexpress tager sig nu af momsen. Så er spørgsmålet bare om den går igennem postnord uden ekstra bøvl. Men i kan bare ligge en ting i kurven og gå til checkout. Så er der kommet en vat og forklaring på at efter 1 juli så er der vat på. Så det er lækkert
--
life just suckz
#80
Ali
Mega Nørd
01-07-2021 18:35

Rapporter til Admin
Hele sagen om moms på varer på Kina handler om to ting: 1. en politisk og geopolitisk dimension, hvor Kina skal dæmoniseres som landet der overvåger resten af den stakkels uvidende verden - til trods for anklagerne selv sidder på alle store tech-giganter der står overvåger hver eneste lille bevægelse/handling du foretager dig i den digitale verden...udover deres efterretningstjenester logger og indsamler langt flere følsomme data. 2. stække Kinas økonomi, som udvikler sig og bliver større og kan presse de etablerede finansielle banker og finanscentre. Se bare hvordan det gik Huawei, da de var lige ved at overtage rollen fra Apple som den fabrikant der producerer flest smartphones efter Samsung. Dernæst så kunne Huawei levere bedre og billigere udstyr og services til IT-infrastruktur. De blev sanktioneret på alle tænkelige (unfair) måder herunder blokeret fra Googles Play Butik, hvorfra alle Android enheder henter apps. Bare herinde har vi da også nogle brugere som er farvet af den massive politiske propaganda og ser Kina som den største trussel i hele universet. Anyway, så er det da rart at Dansk Erhverv alligevel ikke kan blokere definitivt for private brugeres handel i kinesiske netshops, fordi man foruden de politiske agendaer, sekundært også vil sikre at danske forhandlere fortsat kan sælge os de samme kinesiske produkter, som vi selv kan købe til spotpriser, til en pris der kan være 200-1000 % højere.
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.
#81
JonasM
Elitebruger
01-07-2021 18:52

Rapporter til Admin
Med risiko for at blive kaldt "klimatosse".. Så stop med at købe fra den anden side af jorden, hvis varen kan fås i EU og den ellers også er produceret tættere på Danmark. Jeg synes at det er fint der bliver "gjort" noget, men jeg vil dog altid være harm over postnords 160kr gebyr.
--
#82
nen
Monsterbruger
02-07-2021 11:32

Rapporter til Admin
#81 - du kan starte med at pege fingeren på alle de virksomheder der har haft travlt med at rykke produktion til eksempelvis Kina frem for at holde det 'hjemme'. Bemærkelsesværdigt bliver det, når det samme segment (erhvervsdrivende generelt) som i årevis har rykket produktion udenbys nu begræder at vi forbrugere har fundet ud af, at vi kan købe uden at skulle have dem som mellemled. Min sympati for Dansk Erhverv i hele denne sag kan ligge på et meget lille sted. #80 - spot on!
--
#83
BoreBissen
Semi Nørd
02-07-2021 11:41

Rapporter til Admin
#82 Nu er der jo forskel på hvordan varerne fra Aliexpress (og andre kinesiske sider) bliver transporteret hertil. I næsten alle tilfælde bliver det kinesiske bras fløjet i en kæmpe jumbojet, hvilket brænder ca. 300.000 l brændstof af hver vej. I mange andre tilfælde bliver varerne transporteret fra fjernøsten med skib, hvilket også udleder Co2 ud, men slet ikke i samme stil.
--
Ryzen 5600x | MSI B550m Motar | MSI Gaming X 6700 xt 2x8 GB Corsair 3200 MHz | Noctua NH-U12A Corsair RM750 v2 | WD Black M.2 500 GB
#84
BoreBissen
Semi Nørd
02-07-2021 12:02

Rapporter til Admin
Alle bude vide, at Postnord har tabt enorme summer af penge ved at bringe Aliexpress og andre kinesiske virksomherders pakker ud til danskerne. Det er det man ønsker at stoppe. Eller gøre det sådan at de ikke taber så store penge på det. Og som det hidtil har været, så har det været enormt konkurrenceforvridende overfor vores egne forhandlere, at man har kunnet købe en ting til 50 kr. i Kina og opnå fri fragt. Det bliver heldigvis stoppet nu. Og nej, vi er nogen der ikke ønsker at Kina får en den alt dominerende rolle her i verden! Det tager ikke lang tid at se hvordan diktaturet behandler borgerne i fx Hong Kong. Eller tag et kig på hvordan de krænker de andre lande i Det Sydkinesiske Øhav ved at bygger kunstige øer med militærbaser i andre landes territorier. og erklærer at stort set hele øhavet tilhører dem. Eller hvordan Kina behandler etniske minoriteter (tibet mv.). Så synes det er helt på sin plads, at man gør hvad der står ens magt på at begrænse det kinesiske diktatur magt - især i vores egne lande. Og står valget imellem et kommunistisk diktatur og USA, så ved jeg 100% hvem der skal lede den del af verden vi bor i.
--
Ryzen 5600x | MSI B550m Motar | MSI Gaming X 6700 xt 2x8 GB Corsair 3200 MHz | Noctua NH-U12A Corsair RM750 v2 | WD Black M.2 500 GB
--
Sidst redigeret 02-07-2021 12:03
#85
Undercover
Gæst
02-07-2021 12:20

Rapporter til Admin
https://i.redd.it[...] "Hvis forsendelsen er betalt via IOSS, vil du ikke blive opkrævet noget fra vores side af" - PostNord
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#86
nikolaj
Gæst
02-07-2021 12:54

Rapporter til Admin
Har en pakke der var bestilt fra Ali midt i april, vel og mærket med tracking til døren. Den har ikke rykket sig siden starten af Juni, så havde opgivet den kom. Sjovt nok kom den i går 1 juli, og jeg fik en sms at jeg skal betale moms på 0kr, og der er 160kr i gebyr. Så de har helt sikkert gemt pakker til 1 juli.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#87
Devilduck
Elitebruger
02-07-2021 13:06

Rapporter til Admin
Jeg har ingen fornemmelse af proportioner når vi taler global økonomi. Men hvis vi snakker Aliexpress køb fra vesten, er det så overhovedet en faktor sammelignet med andre indtægter kina har? Umiddelbart ville jeg tro at det er en dråbe i havet. #86 Hvor lå den dagen før d. 1/7? Hvis den l DK så tænker jeg at du kan få fjernet gebyret. Men hvis den lå i et EU land er der ikke noget at gøre. Ved ikke om Postnord har mulighed for at kontakte Liege pakkecenter og få dem til at sidde på a post til DK. Tænker at risk reward ikker er det værd.
--
#88
isbjørnen
Supporter Aspirant
02-07-2021 13:14

Rapporter til Admin
#87 det er almen viden at posten samler Kina pakker sammen og så kører ud med dem når de selv lige syns det passer ind. Mon toldafdelingen så har gjort det samme, ja det er et godt spørgsmål. Men det virker mystisk
--
life just suckz
#89
Andyboy
Supporter Aspirant
02-07-2021 15:32

Rapporter til Admin
#85 Vil det sige at man nu kan bestille på aliexpress varer op til 1150 kr. + fragt og så undgå told og transportørgebyr? (Dog betale den moms som aliexpress opkræver via IOSS)
--
http://www.internet-bredbaand.dk[...] http://www.tv-pakke.dk[...]
#90
sebqbe
Juniorbruger
02-07-2021 19:54

Rapporter til Admin
#89 Det er sådan jeg har forstået det. Det er sådan det giver mening. Alt andet vil være åndssvagt. Jeg har i hvert fald lige bestilt nogle ear tips til mine høretelefoner som jeg kun kan købe fra den amerikanske Amazon. Har ventet i flere måneder på at IOSS vil blive indført så jeg kan kunne købe dem for ca 200 kr i stedet for de små 400 kr de ville koste mig med det gamle gebyr. Moms/VAT blev opkrævet ved checkout så har en klar forventning om ikke at blive pålagt noget transportgebyr. Vi får at se... (kan evt. komme med en opdatering når jeg modtager pakken)
--
#91
isbjørnen
Supporter Aspirant
02-07-2021 19:59

Rapporter til Admin
Til dem der spørger til aliexpress. Man kan tjekke aliexpress ud https://service.aliexpress.com[...] og post nord https://www.postnord.dk[...]
--
life just suckz
#92
Nikolaj
Gæst
02-07-2021 20:24

Rapporter til Admin
Bemærk med de nye regler skal man osse betale moms på varer fra EU warehouse. Eller det har man jo hele tiden skulle, de har bare svindlet med det.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#93
JonasM
Elitebruger
02-07-2021 21:33

Rapporter til Admin
#90 Jeg har købt nogle film fra Amazon.com, som ikke kunne fås i EU, og de er gået igennem uden problemer.
--
#94
sebqbe
Juniorbruger
21-07-2021 13:32

Rapporter til Admin
Lige en opdatering hvis nogen er interesseret: Jeg har modtaget 3 pakker som jeg bestilte efter 1. Juli, en fra Amazon (USA) og en fra eBay (Sydkorea) og en fra Aliexpress (Thailand). 2xPostnord og 1x Bring. Skulle ikke betale håndteringsgebyr overhovedet. Så sparede vel 480? kr ift det gamle system. Kæmpe fan!
--

Opret svar til indlægget: Mindre varer uden for EU bliver dyrere at købe

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE