Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Venskaber når man bliver ældre

Af Gæst Jonas | 28-11-2021 23:25 | 2591 visninger | 50 svar, hop til seneste
Jeg har simpelthen brug for et godt råd, og andres livserfaringer. Nu sidder jeg pludselig her, sidst i 20´erne, kone og barn, samt et job. Det kører rigtigt fint, den anden dag gik det op for mig, jeg ser ikke min venner særlig tit længere, engang var det hverdag, så var det i weekenderne, så en-to gange i måneden, nu er det et par gange om året. Ellers ses jeg bare med min familie og svigerfamilie, samt mine træningsmakkere fra crossfit. Er super dumt spørgsmål, men er det noget i også har oplevet, og er det simpelthen bare normalt? at når folk får job og børn, så ses man sjældent.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Mr. WoLF
Guru
28-11-2021 23:36

Rapporter til Admin
Helt normalt for mange
--
#2
Juniper
Bruger Aspirant
28-11-2021 23:38

Rapporter til Admin
Normalt, men megatrist, for man mister lidt af sig selv, hvis man ikke holder fast i gamle relationer. Jeg er selv 37, og ses stadig en del med min bedste kammerat fra folkeskolen. Det er guld værd.
--
#3
Sofacykel
Mega Supporter
29-11-2021 04:48

Rapporter til Admin
Når "limen" ligesom går op og det man havde til fælles før i tiden ikke længere er relevant eller eksisterer, så glider man fra hinanden hvis ikke begge parter aktivt forsøger at finde et alternativ. Man kan jo hjælpe lidt på situationen og gøre sig selv mere relevant/interessant i socialt øjemed og få sig en hobby der kan involvere andre eller som er populær. Kone og børn er ikke en hobby man kan mødes med vennerne om. Synes alt for ofte mine "sammenkomster" med kammerater er endt ud i bare at sidde og sludre, hvilket desværre for en tech og PC nørd ikke er så vanvittigt interessant som eksempelvis at nørde derhjemme med mit eget lir. Men fitness og klatring har hjulpet mig sammen med en gammel kammerat igen som jeg var gledet fra, og samt to andre jeg har gået i skole med.
--
R7 3700X, RTX 3070, 32GB, Xonar Essence STU - Nom!
#4
Yoda626
Elite Supporter
29-11-2021 05:57

Rapporter til Admin
De venskaber hvor man kun sidder og taler, giver personligt ikke mening for mig. Jeg foretrækker at man laver en aktivitet sammen, dont care what, vi kan tale undervejs :D Over halvdelen af dem, som jeg kender fra barndommen orker ikke at få sved på panden, der er kun 1-1½ venner fra barndommen, som jeg regelmæssigt mødes med.
--
Sidst redigeret 29-11-2021 05:58
#5
Fuller 8900
Ultra Supporter
29-11-2021 06:50

Rapporter til Admin
Kender det desværre alt for godt. Jeg ses stort set aldrig med mine barndomsvenner. Har en jeg ser engang imellem.. Men det kan desværre nok tælles på 1 hånd pr år. Stort set alle er dog også flyttet langvejs fra barndoms adressen hvor jeg er blevet i samme by. Der er da et par stykker jeg ville ønske jeg såes noget mere med. Men syntes det er svært når det måske er op mod 10 år siden man reelt havde noget sammen. Og at finde nye venner er også svært syntes jeg. Så det er tit folk fra ens arbejde eller lignende man snakker med. Har 1 fast ven som jeg ses med ofte, fra nyere bekendtskaber (ungdom uddannelse) Desværre går meget af ens tid bare med arbejde og familien, og huset. Pinligt det er sådan :(
--
#6
virus
Megabruger
29-11-2021 07:20

Rapporter til Admin
I samme båd desværre
--
#7
Konrad
Gæst
29-11-2021 07:29

Rapporter til Admin
Vil råde dig/jer til at prioritere venskaber også, for ryger konen/kæresten, så står man pludselig som “Palle alene i verden”.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Survey
Maxi Supporter
29-11-2021 08:18

Rapporter til Admin
det er normalt at man skal prioritere meget mere - særligt når der kommer børn. Det vigtigste er at man prioriterer det også, så de "mange" venner man havde tidligere skal måske barberes ned til at være et par venner/par som man ser regelmæssigt.
--
Consider it as a free bump
#9
VojenZ
Junior Nørd
29-11-2021 08:18

Rapporter til Admin
Helt normalt. Det ender ofte med at de eneste venner man egentlig ser er dem der også har fået børn, da man kan indgå i fælles med dem også, og man har fælles forståelse for de begrænsninger ens børn sætter. Det er meget få jeg mødes med i dag som ikke har børn. Tror heller ikke de gider dem der har fået børn, så det er nok gengældt :D
--
R7 5800X | Asus B450-F STRIX | G.skill 16 gb 3600 mhz cl. 15 | Geforce MSI 3060TI | Corsair 750W | 2.25 TB Samsung SSD | Asus 27" 1440p 144 mhz |
--
Sidst redigeret 29-11-2021 08:19
#10
TombStoneDK
Monsterbruger
29-11-2021 08:38

Rapporter til Admin
Jeg ser mine venner 2 gange om året til faste sammekomster som sommerfest og julefrokost. Det sker at der bliver holdt en fødselsdag, bryllup eller andet som også gør at vi ses. 70% af min vennegruppe "ses" dog næsten dagligt da vi også gamer en del. Så vi spiller spil sammen. Vi spiller ikke altid det samme, men vi sidder næsten altid på discord sammen i samme rum og snakker. Jeg tror det er meget normalt. Der er andre prioriteter i livet, afslapning, familie og karriere.
--
ASRock X570 Taichi - Ryzen 5800x - Corsair Vengenance 16GB 3200 - EVGA 1080TI SC2 - Corsair RM850i - Lian Li O11 Dynamic - EKWB Customer waterloop
#11
WE
Gæst
29-11-2021 08:38

Rapporter til Admin
Helt normalt Jeg sidder dog online og spiller med 3-4 stykker af dem hver weekend. Men det er ikke særlig tit at vi ses fysisk.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
ToFFo
Guru
29-11-2021 08:48

Rapporter til Admin
Yeah well, du har valgt børn og kone. Familien kræver meget tid, så du har mindre tid til dine venner. Hvis dine venner har masser af tid, og du ingen tid har, bliver vennerne på et tidspunkt trætte af at spørge om du kan ting, hvis svaret 9 ud af 10 gange er "something something kone eller børn". Mange af mine gode venner fra back in the day er også faldet fra pga. de har fået børn. De må/kan ikke en skid mere, og så gider jeg ikke spørge om de kan ting. Ind imellem får jeg da også den der "hvorfor blev jeg ikke inviteret" - Hvor jeg så bare må sige at siden vedkommende ikke har reageret på de sidste 20 arrangementer og aldrig selv holder noget, så har jeg mistet lysten til at invitere. Forestil dig så at begge parter har børn og mand/kone. Både dig og dem du vil noget sammen med. Så er der endnu mindre chance for at få folk med.
--
- Indsæt signatur -
#13
NeoLite
Semi Supporter
29-11-2021 10:07

Rapporter til Admin
Det er muligt at få nye venskaber, også selv om man er 40+. For mit vedkommende er det sket igennem fælles interesse for brætspil. Har da også et par venner fra folkeskolen som jeg stadigvæk ses med. Det er mest til lidt film en gang imellem.
--
Sidst redigeret 29-11-2021 10:07
#14
the688
Guru
29-11-2021 10:32

Rapporter til Admin
Jeg har ikke set nogen af dem jeg gik i folkeskole eller på handelsskole med, siden .. ugen efter jeg gik ud af skolerne. Jeg har rigeligt med venner - som jeg har markant mere til fælles med, end jeg ville have haft med folk jeg tilfældigvis gik i folkeskole med. Jeg er 45, og bedstefar. Der er *masser* af ting man kan lave, og møde nye mennesker. Hele livet. Sidder man bare og venter på at dem man "systematisk" blev skovlet ind i et klasselokale med for mange år siden, skal blive ved med at kontakte én... Ja - for nogen er det livslange venskaber, for andre (som mig) er det dejlige minder, men ikke nogen jeg har noget at gøre med overhovedet.
--
"ORK SATME!"
#15
Stilling
Mega Supporter
29-11-2021 10:38

Rapporter til Admin
Tænker det er helt naturligt. Jeg ses ofte med min bedste ven og spiller dagligt med en af mine andre rigtig gode venner. Jeg er i en loge hvor vi er 10 gutter, vi samles typisk 2 gange om året alle 10. I blandt os har 7 børn og vi har alle 2 en har 4. 2 af os bor i Århus resten bor i Viborg, dem i Viborg ses ofte fysisk hvor vi andre skriver primært sammen. Selvfølgelig har man mere kontakt med nogle af dem end andre. Hvis der bliver holdt noget i Århus/Viborg spontant, bliver alle inviteret og dem der kan, kan.
--
I5 10600k - Evo 212 - Ventus 2X 3060TI - HyperX 16 GB 2666 mhz - A-Data SX6000 1 TB - CX750
#16
ilmep
Maxi Supporter
29-11-2021 10:38

Rapporter til Admin
#12 Handler nok ikke at de ikke må, men at tiden virkelig er begrænset med job, børn og kone. Især små børn er meget tidskrævende og der er ikke noget mere irriterende, når mine venner der ikke har børn spørger mig klokken 18-19 om vi ikke kan hænge ud. For det er selvfølgelig aldrig midt i puttetiden.. Gensidig respekter vigtigt i alle forhold. De af mine venner der ikke har børn kan vitterligt ikke sætte sig ind i, hvad det kræver at have børn og at man ikke bare kan smutte, når de får lyst til det. #14 Enig og jeg bliver ærligt talt lidt trist at læse at flere af jer nærmest aldrig ser jeres venner. Selvom jeg arbejder 60-70 timer om ugen, så skal der prioriteres til tætte venskaber. Jeg har både venskaber fra folkeskolen og senere igennem livet. Det kræver noget af en selv.
--
Sidst redigeret 29-11-2021 10:40
#17
NeoLite
Semi Supporter
29-11-2021 10:48

Rapporter til Admin
Til gengæld har de fleste 4-500 "venner" på Facebook :)
--
#18
Unold83
Giga Supporter
29-11-2021 11:13

Rapporter til Admin
Jeg oplever det samme. Heldigvis har jeg stadig et par gode venner som jeg ses med engang imellem. De mange som er faldt fra er nok mest faldet fra fordi "limen" i vores venskab var alkohol. I dag er jeg gift og har børn samt går meget op i træning. Så det er meget begrænset hvad jeg drikker af alkohol. De venner jeg har nu er dem man kan have det sjovt med uden at skulle drikke sig ned.
--
#19
ToFFo
Guru
29-11-2021 11:15

Rapporter til Admin
#16 - Hvorvidt man må eller ikke må, afhænger jo af ens partner. Den klassiske "du var ude sidste gang, nu er det min tur!" hører jeg meget ofte hvor venner/kolleger siger "jeg må ikke for konen". Hvor betydningen selvfølgelig er at de har "børnevagten". Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvor hårdt det er at have børn. Jeg er i slut 30'erne, ligesom mine kolleger. Og jeg får tudet ørerne fulde om hvor sindssygt hårdt de har det og hvor trætte de er, hvor lidt søvn de får, hvor lidt tid de har, ingen fritid og så videre. Jeg hører på det HVER DAG så jeg er på ingen måde i tvivl :D Det er ikke fordi dine venner ikke kan sætte sig ind i du ikke har tid og hvad det kræver, men se det fra deres side... Måske synes de det er dårlig stil ikke at invitere dig, velvidende om du ikke kan. Min papbror har 3 børn, og jeg bliver hele tiden inviteret til børnenes fødselsdag. De er vel 2-5-7 år eller sådan noget. De børn siger mig intet og jeg gider ikke køre 4 timer for at komme til en fødselsdag for nogle børn jeg ikke vil have noget med at gøre. Men jeg bliver inviteret alligevel. Det KUNNE jo være jeg ville med :) Selv de af mine venner der ikke har børn ses jeg ikke så ofte med, som jeg har gjort. Også fordi det var meget druk og fester dengang. Men vi ses da stadig fra tid til anden. Så er det bare mindre spontant med mindre alkohol.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 29-11-2021 11:18
#20
ilmep
Maxi Supporter
29-11-2021 11:23

Rapporter til Admin
#19 Det første du skriver om handler om, at de måske er sammen med den forkerte. Konen og jeg har været sammen i 10+ år og har ALDRIG haft de diskussioner eller problemer. Det forstår jeg udemærket godt er irriterende er at høre om.
--
#21
elalso
Elitebruger
29-11-2021 11:26

Rapporter til Admin
Jeg har den samme oplevelse som du beskriver. Jeg er 38 og må sige, at min erfaring er, at nok ses vi ikke så meget, som vi gjorde engang, men NÅR vi ses, så er det på samme måde som dengang. Vi samler bare op, hvor vi slap og har hinanden akkurat der, hvor vi kan regne med. Og så kommer der perioder, hvor det er mere eller mindre, at man ses. Det tror jeg er helt naturligt. Men hvis det er en mangel for dig, så synes jeg, at du skal tage teten på den. Vær den, der inviterer til en spontan hyggeaften med kortspil, eftermiddag med æbleskiver, en tur i biffen, ud at drikke en røvfuld bajere - Whatever tickles your tits :) Håber du kan bruge mit svar. Det ér sgu svært at "blive voksen".
--
Mvh. elalso
#22
Comicsdk
Elite Supporter
29-11-2021 11:28

Rapporter til Admin
Jeg er ven med en far til tre, ham og hans kone ligner robotter. Det hele kører i en endeløs rutine. Arbejde, pligter, børn der skal fodres, hentes, bringes. Parret arbejder begge minimum 40-50 timer om ugen for at få det til at hænge sammen ifht. to biler, tre børn, hus, nyt køkken og snakker mest om at der nok skal nyt tag på huset, og måske også nye vinduer. Når faren og jeg ses en gang hver tredje måned, falder han i søvn i sofaen efter tre bajere. Jeg siger ikke at det ikke er et liv, jeg siger at de ikke har tid til at leve.
--
#23
ToFFo
Guru
29-11-2021 11:29

Rapporter til Admin
#20 - Måske er de sammen med den forkerte. Eller måske er det fordi det handler om at dele. Jeg tror man skal være ualmindeligt heldig hvis man finder en kone, som bare siger "det gør du bare, jeg skal nok passe ungerne for 20. weekend i træk". Det er jo en byttehandel for mange. Jeg ville ikke synes det var fair. Jeg ville sætte foden ned overfor det og sige "du har været væk 4 weekender i træk, så nu vil jeg gerne have en friweekend". Hvis det aldrig har været et problem hos dig, tænker jeg du ikke har været så meget ude, at det er blevet et problem. Hvis du ikke er ude hele tiden, bliver det jo ikke et problem, og så opstår den diskussion aldrig :D
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 29-11-2021 11:30
#24
Plates
Gæst
29-11-2021 12:01

Rapporter til Admin
Der er flere aspekter i det. I slut 20'erne/start 30'erne - og de år frem fylder det med børn bare, meget. Derudover er man også i starten af sin karriere, så man smider formodentlig også mange timer på sit job. Timerne med små/mindre børn, job, familie og hverdagsting tager tæt på 100%. Personligt vil jeg gerne ses med venner - men får jeg muligheden for en aften alene, snupper jeg også gerne den - for det er rart at kunne koble af, bare en gang imellem.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
Wut
Semi Nørd
29-11-2021 12:05

Rapporter til Admin
#0 den anden dag gik det op for mig, jeg ser ikke min venner særlig tit længere, Er det ikke et tegn på, at du netop ikke har brug for at se dine venner så tit længere? Muligvis er det et sundt tegn, at du bruger din energi og tid på de vigtige ting i livet. Der er familien, karrieren/jobbet, økonomi, venner og dig selv. Du må få styr på, i hvilken rækkefølge, du prioriterer tingene. Min indstilling til det er, at sætter man vennerne først, så kommer det til at knase i familielivet - specielt i de år, hvor ungerne er små. Hvis man prioriterer familien ned i den periode, så taber man alt for meget af tiden med ungerne, og man risikerer at familien går i stykker. Venner som ikke kan forstå, at man prioriterer familien højest i en periode - er det overhovedet venner, eller har de travlt med at tænke på deres egne behov?
--
https://imgur.com[...]
#26
Phyxius
Elitebruger
29-11-2021 12:19

Rapporter til Admin
Jeg ses stadig med venner, men antallet af dem jeg ses med er helt sikkert blevet mindre efter at have fået børn. Det ser jeg dog ikke som noget negativt tværtimod. Konen og jeg har en del fællesvenner, men vi er de eneste med børn. Vi mødes 1-2 gange om måneden 3 par til middag, brætspil osv. Derudover ses jeg 1-2 gange om måneden med venner alene. Det handler egentlig primært om god planlægning for mig. Vi har begge karriere, hus, hund og børn så der er masser at se til, så vi planlægger gerne en måned frem. Jeg er 32 :)
--
Sidst redigeret 29-11-2021 12:20
#27
utyske
Gæst
29-11-2021 12:21

Rapporter til Admin
Det er bestemt ikke unormalt, men som andre også er inde på, er det vigtigt også at finde tid til vennerne. Et eksempel er et par i min familie, der stort set kun prioriterede deres to børn i rigtigt mange år og pludselig var der ingen venner tilbage, ingen at gå til koncerter eller i biografen med, når der var lidt luft til den slags, eller noget så simpelt som en film- eller spilaften. Jeg er selv 47 og har ikke problemet, men har så heller ikke kone, børn og hus der skal passes, så jeg står naturligvis i en meget anden situation. Jeg er samtidig frivillig i en forening, hvor jeg har berøring med en masse mennesker og kan stort set fylde hele min uge ud med venner, der samtidig har samme interesser som jeg har, netop fordi er i samme forening. Samtidig har jeg en god portion fritid, da jeg har prioriteret dét, frem for at få flere penge på kontoen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#28
NiceRag
Semi Nørd
29-11-2021 12:22

Rapporter til Admin
det er ret normalt jeg snakker dog ofte med et par af mine venner, hist og her, over discord, eller tilfældige telefonopkald, når jeg fx lige kører hjem alene, eller whatever. Så vi ses ikke fysisk, men vi får da kommunikeret ugentligt... vi har alle børn, fuldtidsbeskæftigelse osv
--
#29
Robot
Gæst
29-11-2021 13:04

Rapporter til Admin
#22 Robot her. Helt enig i dine betragtninger. Til folk uden børn: Tænk jer for guds skyld om, om det VIRKELIG er børn I drømmer om at bruge hele jeres liv på. Ellers er det satme en lang, hård og meningsløs marathon.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#30
Wut
Semi Nørd
29-11-2021 13:30

Rapporter til Admin
#22 Trist måde at sige det på "Er det børn I drømmer om at bruge hele jeres liv PÅ". Jeg drømmer om at bruge mit liv SAMMEN med mine børn. Hvis du føler, du er en robot, der kun skal lave kedelige ting for at få tingene til at køre, har du så ikke prioriteret forkert i dit liv? Det lyder til resourcerne er for knappe. Går der for meget tid med at tjene ind til at dække forbruget, eller går der for meget tid med at deltage i ting, som rent faktisk ikke giver noget energi/overskud i hverdagen? Det lyder til, der kunne være plads til forbedring.
--
https://imgur.com[...]
#31
Comicsdk
Elite Supporter
29-11-2021 13:33

Rapporter til Admin
29 Arh.. Det er måske at stramme den en anelse. Børn er næppe meningsløse, børn er jo fede nok hvis forældrene er fede nok. Jeg tænker at et liv med børn giver mere mening, end eksempelvis mit liv, der hovedsageligt består af øl, tobak og halvgrimme kvinder med et psykiatrisk CV der måske gør Peter Lundin en smule misundelig. Men indrømmet; de to mennesker så en anelse mere friske ud, da de boede i billig lejebolig og den tredje var i ovnen. Så rykkede de lige i villa i forstaden med udvidet arbejdsuge, længere transporttid, tilhørende biler og banklån - så kørte møllen.
--
#32
Wonza
Mega Nørd
29-11-2021 13:41

Rapporter til Admin
Min far er i sine midt 50'ere lige pt og han har snakket om det samme siden han var i midten af hans 40'ere. Det er et resultat af, at der kommer flere vigtige aspekter ind i dit liv, som arbejde og familie, og det tager tiden du ville have brugt med dine kammerater. Dine kammerater oplever måske det samme og så bliver det svært. Jeg er i slutningen af mine tyvere, næsten, og jeg har bemærket, at man skal lægge en del flere kræfter i, hvis man skal vedligeholde sine venskaber. Det vi har gjort er, at vi har en meget aktiv discord server, hvor vi sidder mellem 5-20 mand hver dag og den vej igennem får hygget sammen og evt. aftalt at mødes. Det virker super godt for os og måske du kan finde en lignende løsning for din egen situation :)
--
Hvorfor kom Thomas ikke på arbejde i dag? ... Han havde "HOL" i nakken ;-)
#33
ilmep
Maxi Supporter
29-11-2021 14:00

Rapporter til Admin
#29 Dummeste indlæg længe. Jeg kan ikke forestille mig et mere meningsfyldt liv end det jeg har nu med mine børn. Hver dag er decideret en fest. Kommer helt hvordan man selv er som person ;)
--
Sidst redigeret 29-11-2021 14:02
#34
utyske
Gæst
29-11-2021 14:17

Rapporter til Admin
Det med at der skal lægges flere kræfter i vennerne, er jeg ikke helt enig i. Det føles måske sådan, fordi mange har en tendens til at fylde kalenderen helt op med andre ting. Det hænger nok mere sammen med, at det lidt romantiseres, at man skal arbejde hårdt (læs: mange timer), få et par unger, have et stort hus, en fed bil og selvfølgelig lige bruge et par timer i et fitnesscenter om dagen. At boligpriserne er forholdsvis høje, hjælper selvfølgelig heller ikke på det. Det er naturligvis valg, som er bedst at træffe, før man kommer for godt i gang, men det siger lidt sig selv, at hvis man vil gøre alt det ovenstående, så løber man meget hurtigt tør for tid og med en arbejdsuge, der er over det normale, som måske endda kræver at man står til rådighed i weekenderne, så vil sådan et valg jo ikke kun gå udover ens venskaber, men også familielivet. Så vil man have lidt luft i kalenderen, kan man jo vælge at arbejde færre timer, acceptere at der måske ikke er råd til den store villa og den fede bil, og stille sig tilfreds med lidt mindre end det. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvilken løsning er bedst, men det er nok ikke uden grund, at ordsproget 'nobody on their deathbed has ever said "I wish I had spent more time at the office"' eksisterer.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#35
ToFFo
Guru
29-11-2021 14:26

Rapporter til Admin
#33 - Jeg synes det giver meget god mening. Børn er ikke ligesom dyr. Man kan ikke bare aflevere dem på et internat fordi det kun lige var sjovt mens der var corona. Man hænger på dem mange år og de er frygteligt dyre i både tid og penge. Så man skal jo netop være afklaret med at det er dét man gerne vil, som han skriver. Ellers bliver det satme et sejt træk at holde det ud. Jeg har ikke lyst til at få børn. Har jeg aldrig rigtig haft. Børn omkring mig i familien siger mig intet. Faktisk synes jeg bare de er i vejen, med deres klamme sygdomsbefængte snotnæser og klamme klistrede fingre der skal røre ved absolut alting... Føj for helvede. Så jeg forstår godt at han siger man VIRKELIG skal tænke sig om, for man hænger sgu på dem. 18 år pr. styk! Det er lang tid. Det bliver rigtig mange penge, før man er færdig med at "afbetale" til dem. For det er jo hvad det er, hvis det er noget man ikke ønsker at have noget med at gøre. Det er super du er glad for dine børn. Sådan bør det jo også være. Men nu er virkeligheden bare ikke altid så lyserød. Der findes uønskede børn derude. Der findes familier, hvor en af parterne bare ikke gider børnene. Har en ven i den situation. Deres 2 børn har slidt ham fuldstændig ned, men han blev stillet et ultimatum i sin tid af damen. Hun ville altså have børn, han var ikke helt sikker, så satte hun foden ned og sagde at det var enten hende med børn, eller ikke hende overhovedet. Han tænkte da også det nok skulle blive godt med børn. Alle lovpriser det jo og synes det er det bedste ever. Men ak, sådan gik det ikke.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 29-11-2021 14:32
#36
7430
Giga Nørd
29-11-2021 14:51

Rapporter til Admin
har du selv forsøgt holde kontakten? els er de nok faldet fra af netop denne grund.
--
jep jep
#37
Robot
Gæst
29-11-2021 15:06

Rapporter til Admin
#35 Præcis. Tror mange mænd bliver ofre for deres partners krav om børn, selvom de ikke selv har lyst. Men et liv i ensomhed lyder måske heller ikke så fedt, så man hopper på vognen i håb om, at det nok bliver ok. Det gør det så ikke altid. Men som man også kan se her, bliver man satme hurtigt stigmatiseret som manden med det tåbeligste indlæg og gjort komplet forkert, fordi man ikke lige passer ned i samfundets forventninger om at børn kone og hus er det bedste i verden. Derfor er det et kæmpe tabu.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#38
Comicsdk
Elite Supporter
29-11-2021 16:15

Rapporter til Admin
#39
Mystica
Gæst
29-11-2021 16:30

Rapporter til Admin
Jeg ses stadig med en lille venneflok. Vi er nogenlunde samme sted i livet, familie og børn. Så vi har også accepteret at det ikke er hver weekend man hænger ud, eller er ude og få øl. Vi ses også med par, så på den måde holder vi stadig venskabet velige. Famile og børn er hårdt, og det kræver tid, søvn og tiltider på bekostning af andet. Men det er også det værd. Jeg kunne ikke forsstille mig et liv, hvor man stadig tror at lykken, er det samme liv, som da man var 25 og weekenden stod på natklub og øl. Personligt synes jeg de kollegaer og bekendte der vælger et barnløs liv, har et ufatteligt trist liv, og ved flere af dem fortryder inderligt deres valg omkring dette.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#40
TottiNo10
Ultrabruger
29-11-2021 16:58

Rapporter til Admin
Jeg er sjældent enig med #22, men når det sker, så skal det også nævnes! Børn er absolut ikke for alle, og det er fair nok, at der er nogen, der enten erkender, at de ikke kan klare det, eller synes, det er noget at sætte børn i denne verden, og den måde den udvikler sig på. Jeg har fravalgt det, da jeg ikke ville kunne klare børn psykisk, og fordi jeg ønsker at være mønsterbryder i forhold til egen opvækst. Jeg bryder mig heller ikke om den cancel culture og curlingmentalitet, der skinner igennem i en venstreorienteret medieverden, og det giver da lige et ekstra skub i forhold til erkendelsen af, at jeg aldrig skal have børn. Sidst vil jeg dog gerne sige, at jeg godt kan forstå og mærke, hvorfor folk ser deres børn, som det bedste, der nogensinde er sket dem. Mine søskende har selv børn, og de er fantastiske, og jeg elsker at være deres onkel, selvom jeg ikke ser og taler med dem så ofte. Jeg er jo ikke idiot, og kan da godt mærke en ærgrelse over, at jeg går glip af enormt meget. Men omvendt, så ved jeg også godt, at jeg ikke har sindet til det, og det er jeg nødt til at forholde mig til og leve efter, hvis jeg skal igennem livet med skuden oven vande. Der er ikke noget facit for livet, desværre - det tager nogle seriøse sving og drejninger, og man bliver vel aldrig nogensinde helt tilfreds, uanset hvor og hvordan man så står.
--
Ryzen 5 3600/4.15GHz|B450-A PRO MAX|32GB Crucial 3200MHz/CL16|GT 1030|250GB NVMe|240GB Cruical BX500 SSD|Corsair TX550M|Arctic Freezer 34 DUO|
--
Sidst redigeret 29-11-2021 16:58
#41
Wut
Semi Nørd
29-11-2021 18:54

Rapporter til Admin
#40 Jeg er sjældent enig med #22, men når det sker, så skal det også nævnes! Det er et julemirakel! Nu kan det godt blive jul. Så kan vi vist godt springe julekalenderen over på TV :-)
--
https://imgur.com[...]
#42
kikophil
Elite Supporter
29-11-2021 19:20

Rapporter til Admin
#0 - Da jeg først læste din overskrift, tænkte jeg - hejj, der er sku èn, der er lidt oppe i årene, og efter de fleste af livets partner/familiekontroverser samt fraflyttede børn nu føler dig lidt alone in the hole damn crazy world haha.. At du så ikke er fyldt 30 endnu, sætter dig så i en helt anden situation end den nævnte!. I din situation er det vigtigt for alles velbefindende at i hver for sig, giver hinanden alenetid med vennerne, da disse er anker/støttepunkter både til nutidig samt kommende problemstillinger. Hvis de ikke er til stede/findes - står du jo bare med håret i postkassen.. Pas imidlertid på, at du ikke bare søger automatisk videre, hver gang du har nået et mål, da du derved via tidsproblemer hurtigt kan svigte det ansvar for, hvad du allerede har opnået. Søg derfor først udvidelse af samhørighed/fællesskab med dem du selv har tilvejebragt/afstedkommet (kone, børn, familer) Det vigtigste for mennesker er nu engang - Tiden - der altid først bør prioriteres til dem man selv har skabt ansvar overfor - først derefter sætter man sig så selv i førersædet - igen indenfor begrænsningerne.. Så nu blev jeg sku træt af, at høre på mig selv prrrrrh :-) Hopper i kassen - fortsat god aften til alle..
--
Kun de dumme ser på fingeren, når den kloge peger mod stjernerne...
#43
Comicsdk
Elite Supporter
01-12-2021 08:31

Rapporter til Admin
40 Jeg tror at vi skuffer publikum med al den positivitet. Men jeg er enig med dig også. Jeg har personligt mere respekt for et robot-par der så kaster tiden og energien i projektet, kostprisen betalt ved kasse 1, end jeg kan mønstre i forhold til de mennesker der zoner ud og lader det sejle, de mennesker der praktisk taget fortryder midt i showet og efterlader børnene i en situation hvor de tvinges til at agere som små voksne og selv søge engagementet og omsorgen hos pædagoger, lærere og andet professionelt personale. Det er så trist at se på.
--
#44
ilmep
Maxi Supporter
01-12-2021 08:36

Rapporter til Admin
#43 Lidt underligt fra at den her tråd er gået fra venskaber til nu, psykoanalyser af par med børn.
--
#45
Comicsdk
Elite Supporter
01-12-2021 08:44

Rapporter til Admin
44 Sådan er det med debat, der kommer aspekter ind i det hele tiden. Den manglende tid til venner i den alder OP er i, kan til dels forklares med blandt andet børn og familie. De forældre der har masser af tid til gamle venner, sender regningen videre til børnene, det er uundgåeligt. (Jeg har ikke set en eneste psykoanalyse i tråden, jeg må hellere læse hele baduljen igen.)
--
#46
2Ristede
Junior Supporter
01-12-2021 10:47

Rapporter til Admin
Ser ret kynisk på familie liv og børn = årlig skilsmisse på 40-45%, udsigten til at blive økonomisk slagtet. Nej tak. Har heller ikke mange venner mere fordi deres hivemind fortæller dem de skal stifte familie og være en fin lille nyttig samfundsborger... tænker generelt det vigtigt at koble flere fritidsaktiviteter på med alderen for at vedligeholde ens pool af potentielle venskaber, ellers går man helt i stå. Er selv dårlig til at komme ud, er lidt introvert, og det bider mig i røven nu her. Mit indtryk er egentligt lidt at børn og famile, for mange, er det eneste der giver et meningsfyldt liv. Syntes det er lidt opreklameret. At få børn er en forholdsvis egoistisk handling, for det hele komme til at handle om en selv, og ens egen lille verden. I stedet kunne man finde mening med tilværelsen ved at give igen til en hårdt tiltrængt verden, både humanitært og miljø mæssigt. Gøre noget godt for dyrene eller hvad fanden ved jeg. Nu stopper jeg lige mig selv inden jeg komme til at lyde alt for hellig.
--
#47
Comicsdk
Elite Supporter
01-12-2021 11:01

Rapporter til Admin
46 Det er jo ikke hverken dumt eller hellig snak du smider på bordet. Jeg havde en snak med en kammerat mens jeg var helt nede at kysse asfalten, jeg overvejede at købe et reb og få lukket butikken, i og med at jeg ikke kunne se nogen mening med at trække vejret på daværende tidspunkt. Vi talte en del om hvad meningen er, hans klare overbevisning er at børn er, hvis ikke meningen, så formålet med livet. Det ligger der en sandhed i, synes jeg. Hans børn er superfede og giver mere end mening, både i hans og andres liv. Jeg egner mig bestemt ikke til at være forælder, jeg er for umoden, drukfældig og ansvarsløs til at kunne fungere i det. Jeg har heller ikke lysten til det, har aldrig haft lysten til det. Det er sådan lidt tabubelagt at melde klart ud, jeg kender folk der finder på undskyldninger, i stedet for at skulle stå på mål for det faktum at de faktisk bare ikke gider have børn. Der er alt for mange børn der hvis forældre er omvandrende falliterklæringer, så havde jeg lyst til børn, ville jeg arbejde med børn og adoptere nogle af de overskudsbørn der render rundt i landet. (Men det sinker drikkeriet, og jeg har nu engang valgt drankerlivet med pelsdyr, fisk og uforpligtende venskaber over seriøse venskaber der kræver mere engagement end jeg er villig til at investere.)
--
Sidst redigeret 01-12-2021 11:04
#48
Mystica
Gæst
01-12-2021 11:10

Rapporter til Admin
#46 Fordi det ligger dybt i mennesket, at former' sig og skabe sin egen familie. Det er livgivende og ikke mindst dejligt at se sine børn vokse op.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#49
Yoda626
Elite Supporter
01-12-2021 17:18

Rapporter til Admin
Anbefaler klart, at man skal ligge tid til siden for sine egne aktiviteter og hobbier. Samfundet er geared sådan op i vesten, at kvindemennesket ikke behøver en mand for at klare sig og kvinder søger oftere skilsmisse. Så der er absolut en chance for at man pludselig står alene af forskellige grunde.
--
#50
ToFFo
Guru
01-12-2021 17:37

Rapporter til Admin
#49 - Dette er på ingen måde møntet på dig, jeg brygger bare videre på det du er inde på, for at rette lyset mod dem der kommer allermest i klemme. Og så skrider damen. I'm an independent [indsæt køn/identitet]! og vil have børnene med, men far vil have børnene. Så mor og far skændes højlydt og ofte. De kæmper for retten til at råde over børnene som var det en regulær slavehandel, hvor der pruttes om prisen. Frem og tilbage. I retten og ud af retten. Der falder en aftale på plads og det er typisk til damens fordel. Jeg er biased her fordi jeg ikke ved bedre. Så bliver der aftalt tidspunkter hvor børnene skal bo hos far, og så skal de fragtes frem og tilbage hver anden weekend og det er et helvedes besvær. Mor og far er på ingen måde på talefod og bruger børnene som værktøj for indbyrdes kommunikation og får børnene til at sige ting, de egentlig ikke vil sige, som er svinere, pakket ind i et børnesprog i håbet om det når modtageren. Mor får ny mand, far får ny dame. Sur røv for børnene hvis mor2 eller far2 er kæmpe røvhuller. Så er der hele problemet med "det må jeg godt hos far" når man er hos sin mor, og omvendt. Det er ikke let at navigere overhovedet... Og så videre... Og børnene kan ikke gøre en skid ved det. De har ikke valgt noget af det. De må bare leve med deres forældres valg.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 01-12-2021 17:39

Opret svar til indlægget: Venskaber når man bliver ældre

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE