Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Droppe ud af bachelor halvvejs?

Af Gæst Tarek | 20-01-2022 01:01 | 1547 visninger | 17 svar, hop til seneste
Jeg har set at i have være gode til at give folk råd herinde, så derfor prøver jeg også lykken og søger et. Sagen er den at jeg er 28 år gammel og har aldrig rigtigt haft en karriere mål her i livet, alle mine venner har altid vidst det, men ikke jeg. Jeg startede derfor på en professionsbachelor og har egentlig fået gode karakter og det går fint nok, men jeg er bare ikke helt sikker på det er mig. Sagen er så den at min bror er selvstændig VVS´er, og i den forbindelse har jeg hjulpet ham lidt af og til, og til tider kan jeg godt gå og fortryde lidt jeg ikke tog en erhvervsuddannelse i tidernes morgen. Jeg mangler 1.5 år på min uddannelse, og har derfor overvejet at afslutte denne for at have noget at falde tilbage på. Også efterfølgende i en alder af 30 år gå i lære som voksen lærling hos min bror. Jeg har fået meget forskellige reaktioner, de fleste synes det lyder lidt skørt da jeg jo så først vil være i et fuldtidsarbejde som 34 årig, hvor de mener jeg bare burde droppe ud nu og gå i lære. Men hvad tænker i? synes i også jeg bør droppe ud, eller bør jeg lige forsætte den sidste halvdel af uddannelsen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Danielh
Gæst
20-01-2022 07:16

Rapporter til Admin
Jeg droppede selv ud af min professionsbachelor for at gå i lære som elektriker, med kun et halvt år tilbage af bacheloren. Det er 6 år siden og jeg har ikke fortrudt det endnu, det var det helt rigtige valg. Hvad læser du nu? Og hvorfor tror du det er dig at være VVSer?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Rolf
Ultra Supporter
20-01-2022 07:18

Rapporter til Admin
Drop de halvandet år du har tilbage, og gå i lære med det samme. Der er altid brug for håndværkere, du behøver ikke noget at "falde tilbage på".
--
#3
ilmep
Maxi Supporter
20-01-2022 07:25

Rapporter til Admin
Jeg er uenig med de andre. Du er 28 år, så det er nok ikke den første uddannelse du har droppet fra. Færdiggøre uddannelsen og få en succes oplevelse. Nu ved jeg ikke hvad du læser til nu, men intet er spildt. 1,5 år er ikke lang tid. Du ved jo ikke, hvordan du vil have det med den anden uddannelse? Er det helt utænkeligt at kombinere de uddannelser? Mens du er i lære, kunne du også arbejde med den færdiggjorte uddannelse? Kender nu en del håndværkere, der vælger at læse igen. Så spildt er det virkelig ikke.
--
Sidst redigeret 20-01-2022 07:29
#4
Laust
Giga Nørd
20-01-2022 07:26

Rapporter til Admin
#2 som håndværker er det nok mere sandsynligt at man "falder tilbage" på noget pga. man er nedslidt.
--
#5
R4p70r
Monster Supporter
20-01-2022 08:52

Rapporter til Admin
Har du undersøgt om det overhovedet er mulig at gå i voksenlære efter du har afsluttet den uddannelse ? Jeg har selv en bachelor og der var noget med man ikke bare kunne starte en ny uddannelse efter, ihvertfald ikke en "under niveau". Vær lige sikker på det, kan være de har lavet det om. Jeg ville nok afslutte den uddannelse ellers, de 1,5 år betyder ikke det store. Kom selv igang med en bachelor som 30-årig. Som argument ville jeg nok spørge om du er HELT sikker på VVS er noget for dig og kan se dig selv i det de næste 40 år.
--
It seems like I'm always getting stuck Between the handshake and the fuck
#6
Zdrasti
Elitebruger
20-01-2022 09:00

Rapporter til Admin
Jeg har haft det lige sådan og jeg har altid gjort mine ting færdige. Det ser pænere ud på papiret. Jeg er selv ansvarlig for flere IT elever idag og der er mange om buddet, hvis man får en elev som har hoppet rundt i det og aldrig gjort noget færdigt bliver de oftest sorteret fra medmindre der virkelig er en god forklaring og resten af profilen er interessant. Men igen vi er forskellige og hvis du ved du er garanteret en plads og det er det du vil, ville jeg gøre det. men ellers ikke.
--
#7
Copponex
Juniorbruger
20-01-2022 09:08

Rapporter til Admin
Jeg er af den grundlæggende holdning, at man skal gøre det der gør en glad. Uddannelse skader aldrig, men hvis man ikke er glad, så kan det vel være lige meget. Dog vil jeg sige, at med erhvervsuddannelser, følger der ofte hårdt fysisk arbejde, som over længere tid kan opslide kroppen, det syntes jeg er værd at overveje.
--
#8
Wut
Semi Nørd
20-01-2022 09:10

Rapporter til Admin
Mange kender det godt, det med at når man er kommet et stykke over halvvejs igennem en uddannelse, så taber man lidt pusten eller motivationen. Det er fristende at gå i gang med noget mere tilgængeligt, som giver nogle gode penge på kort sigt. Omvendt har man så ikke sin bachelor at bygge videre på eller falde tilbage på, hvis man bliver træt eller nedslidt af VVS-arbejdet. Det er bare ærgerligt at opgive det nu, og så ikke have fået ret meget ud af de første år, man har lagt i det. Håndværkere er der meget brug for nu, og det er der sikkert også om 2 eller flere år. Jeg ville gøre uddannelsen færdig først. Der er ikke langt igen. Hold ud :)
--
Ignorer gæster eller udvalgte brugere, se: https://www.hardwareonline.dk[...]
#9
ilmep
Maxi Supporter
20-01-2022 09:19

Rapporter til Admin
#6 En vigtig pointe som jeg har oplevet en del i forbindelse med ansættelsesprocessen, også derfor jeg vil anbefale at du færdiggøre uddannelsen. De fleste vil have betænkeligheder med at ansætte en, der først er færdig som 34 årig og ingen uddannelser har tidligere. Med mindre som #6 er inde på, at du har en rigtig god forklaring og kan i detaljer forklare de seneste 12 år, hvorfor du ingen uddannelse har taget eller har droppet ud. Mange arbejdsgiver vil måske tænke, at det også kan være en tendens i arbejdslivet.
--
Sidst redigeret 20-01-2022 09:20
#10
Survey
Maxi Supporter
20-01-2022 09:42

Rapporter til Admin
min bror havde samme overvejelser og nåede at droppe ud af 3 uddannelser før han til sidst fik gennemført. Han havde det sværest midtvejs, ligesom dig, men da han kom lidt tættere på målet begyndte det hele at give mere mening og i dag er han rigtig glad for at have færdiggjort det. Det virker som et let valg at skifte til din brors firma, men mit råd er at du hænger i med din uddannelse og får færdiggjort papiret - muligheder for at lave noget andet vil der altid komme flere af.
--
Consider it as a free bump
#11
Ramistein
Semi Supporter
20-01-2022 10:48

Rapporter til Admin
Jeg er 31 år og skal til at starte på uddannelse igen. Jeg kommer fra et fultidsjob som projektleder, et job som jeg har haft i små 10 år. Jeg kom til den erkendelse, at jeg gerne ville prøve noget nyt og jeg nok alligevel kun var i starten af min karriere, så jeg har taget springet. Du er 28 år og kommer nok til at være på arbejdsmarkedet 45-50 år endnu. Vælg noget som gør dig glad eller noget som du interesserer dig for. Det er givetvis ikke en dårlig ide at bruge de næste 1½ år på at gøre din bachelor færdig. Men hvis du ved, at det er noget du alligevel ikke vil beskæftige dig med i fremtiden, så er det vel egentlig lige meget og måske spild af tid? Jeg synes du skal sætte dig ned og overveje, om der bare er tale om en "nedeperiode" på studiet eller om det reelt set er fordi det du læser, ikke er noget for dig. Og så skal du huske på, at bare fordi du tager en uddannelse indenfor et givent fag, så er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er indenfor det fag, at du skal arbejde. Mange arbejdsgivere er villige til at se igennem fingrene med faglige kvalifikationer, så længe du har den rigtige profil. Det faglige kan man i langt højere grad tilegne sig på bagkant, end man kan med det personlige. Jeg taler af erfaring. Jeg arbejder i sundhedssektoren og kommer med baggrund som soldat :)
--
#12
Yoda626
Elite Supporter
20-01-2022 11:11

Rapporter til Admin
Finished it, så står døren åben hvis du vil prøve det i fremtiden.
--
#13
ninjastyle
Ultrabruger
20-01-2022 11:13

Rapporter til Admin
Du er i sidste ende den eneste som kan vurdere for eller imod. Jeg tog selv springet fra en it-uddannelse og velbetalt job som 28 årig. Efter en bachelor og 8 års arbejde indenfor mit nyt fagområde er jeg tilbage i it-branchen på 3 år som chefkonsulent. I sidste ende er min erfaring, at man med en akademisk uddannelse i hånden kan vinkle sit arbejdsliv i mange retninger (nok ikke vvs), så det at du får et papir (at tørre røv i?) kan åbne nye døre og give dig flere muligheder senere i livet. Jeg overvejede selv at blive elektriker oprindeligt. Gør hvad der gør dig glad - men forsøg at få noget ind på bankbogen papirmæssigt når behovet for afdrag på hus, bil, hund, båd osv. melder sig.
--
Sidst redigeret 20-01-2022 11:14
#14
NeoLite
Semi Supporter
20-01-2022 12:08

Rapporter til Admin
Jeg færdigjorde en professionsbachelor lige før jeg blev 38. Det er aldrig for sent at skifte spor :)
--
#15
Tarek
Gæst
20-01-2022 12:21

Rapporter til Admin
Jeg har netop også tænkt på at ville gøre den færdig at have noget gennemført, og for at have noget jeg kan falde tilbage på hvis jeg en dag ikke skulle kunne klare vvs faget mere.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
Splint
Junior Nørd
20-01-2022 15:15

Rapporter til Admin
#15 Jeg synes at du skal gøre uddannelsen færdig. Du skal dog være opmærksom på, at du så ikke vil kunne blive voksenlærling, forstået på den måde at arbejdsgiver ikke vil kunne få så stort et tilskud fra staten, når du har en kompetencegivende uddannelse i forvejen, og derfor næppe vil være villig til at betale dig voksenlærlingeløn.
--
0% Woke
#17
Sozadk
Monsterbruger
20-01-2022 19:00

Rapporter til Admin
Der burde ikke være noget problem med at afslutte din nuværende uddannelse, og så bagefter tage vvs uddannelse, dog vil din bror ikke kunne få tilskud til din løn som voksen elev, da du så vil have en uddannelse der er under 5 år gammel, men før du gør noget så undersøg det grundigt eventuelt med 3f de ved den slags
--
Ryzen 7 2700X: Asrock B450 pro4: 16gb g.skill aegis 3000mhz: Asus rtx 2060 dual oc: 500gb crucial mx500 AOC 24G2U: Logitech g502 lightspeed.

Opret svar til indlægget: Droppe ud af bachelor halvvejs?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE