Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

God træning at komme i gang med

Af Gæst DenTunge | 30-09-2022 08:48 | 847 visninger | 27 svar, hop til seneste
Kære alle, Jeg er sgu snart ved at være træt af at være tyk og leve usundt. Jeg har et kontorarbejde og når jeg har fri, har jeg bare brug for at slappe af. Det betyder desværre, at indtægt og udgift rent kaloriemæssigt er så uafstemt, at jeg bare bliver større og større. Jeg er lige blevet 40 år gammel og har været for stor i stort set hele mit voksenliv. Jeg har brug for at komme i gang med at bevæge mig, men jeg vil simpelthen ikke smide penge efter et af de konventionelle "FitnessWorld" centre, da det tidligere har været forbundet med nederlag, da jeg helt automatisk kom til at spejle mig i de smarte fyre, der var dernede. Derfor søger jeg alternativer. Jeg vil rigtigt gerne noget, der er lidt mindre "smart" og noget, der måske rammer min målgruppe bedre. Det skal være noget, jeg kan gå i gang med efter endt arbejde og før jeg tager hjem. Kom gerne med gode råd. TAK!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Tomtop
Juniorbruger
30-09-2022 08:56

Rapporter til Admin
Kondisko, et ordentligt headset, et smartwatch og en podcast/lydbog/album i ørerne, gå en lang tur, spørg naboen om du må låne deres hund med ud på langrend, sats på 1 time om dagen og skid på antal skridt du går. Eller sæt dig en plan for at lære samtlige veje og stier i den by du kender i indenfor årets udgang, så får du også lidt hjerne gymnastik.
--
#2
Juusuhako
Guru
30-09-2022 08:59

Rapporter til Admin
Hvad med Ring Fit Adventure til Switch? Den tæller kalorier og det hele, ret gennemført hvis man ikke er meget for, at skulle ud i et propfyldt fitness center eller vil betale dertil.
--
ASUS TUF B460M-Plus • i5 10400F • 16GB 2933MHz • Asus RX580 4GB • Cooler Master Q300L • Corsair MP400 M.2 1TB
#3
Kratzen
Junior Supporter
30-09-2022 09:02

Rapporter til Admin
Løb, gang, cykling og svømning er jo ret lige til. Man skal ikke være god til det for at det virker. hvis du bor nogenlunde tæt på dit arbejde er det oplagt at cykle til/fra og så evt. have skiftetøj med så du ikke sidder i dit sved hele dagen. Det er gratis rent tidsmæssigt, da min erfaring er at på ca. 10km ti job er cyklen mere eller mindre lige så hurtig som bilen. Ellers kan man jo på vejen hjem fra job stoppe ved den lokale svømmehal og tage x-antal baner. Motionen er godt for din kondi og muskelmasse, men du taber dig næppe på det alene. Vægttabet sker i køkkenet. Det handler ikke nødvendigvis om at spise gulerødder og underlige diæter. Mindre portioner, færre snacks, ingen/light sodavand gør forskellen. Du kan jo lave en maddagbog, hvor du skriver de ting ned du spiser. Hvis du så efter en uge ser at der står to poser chips dagligt og en håndfuld chokoladebarer, så har du dit vægttab afklaret allerede der. Husk at der ikke er nogen quickfix. Det tog dig mange år at opnå den vægt du har, det tager også tid at smide den igen. Det handler i sidste ende om motivation og disciplin. Held og Lykke med vægttabet :)
--
#4
mbm
Super Supporter
30-09-2022 09:03

Rapporter til Admin
helt basic... Tænk over hvad du putter i munden. Løb en tur lav armbøjninger.
--
#5
MOAAA
Megabruger
30-09-2022 09:06

Rapporter til Admin
Drop fitness, du kommer aldrig derned - køb noget løbegrej og så se hvor langt du kan løbe i dag uden at blive forpustet og lav en rute på ca. 2,5 km i alt, så skal du løbe forbi der i morgen, og ditto hver dag skal du forbi det punkt hvor du måtte stoppe dagen før... Startede selv sådan op for 1,5 mdr. siden og nu kan jeg løbe hele ruten og jeg har aldrig løbet før og kg flyver bare af. Og ja diverse kure osv virker ikke, du skal bare lade være med at spise noget som helst sukker og usundt, rent kalorieunderskud er vejen frem. Se det som en koncentrationslejr, så skal du nok blive et bræt igen! :D
--
Sidst redigeret 30-09-2022 09:07
#6
John-Cena
Monsterbruger
30-09-2022 09:10

Rapporter til Admin
Jeg er 37 år og er i gang med vægttab. Jeg har smidt 10 kg. indtil nu. Det eneste jeg gør er at spise fornuftigt og løbe. Jeg er gået fra at løbe 2-3 km. 1-2 gange om ugen til at jeg i sidste uge løb 3x 10km på én uge. Jeg startede i slut maj tror jeg. Så ud og køb et løbesko og afsted. Få gerne lave en løbetest inden du køber, så du kan se om du evt. pronere som jeg gør. Så skal du nemlig have nogle løbesko som passer til det :)
--
If you don't want to be, be the one who want to be a wannabe..
#7
CJacobi
Supporter Aspirant
30-09-2022 09:16

Rapporter til Admin
#DenTunge Ja det kan være lidt for meget at komme ned og se på alle dem. Men de har altså også startet et sted. Men men, det handler ikke bare om at komme igang med træning, det handler om at lægge din livsstil om med kost og træning. Det hjælper ikke at få en kostplan som du skal spise decideret efter, det hjælper at mindske dine portioner, spise sundere, og droppe dine aftensnacks som er usunde. Drik gerne et stor glas vand inden hver måltid, det giver en falsk mæthedsfornemmelse, men det virker. Drop løb, kom igang med at cykle istedet, det kan være sundere for knæene hvis du ikke rigtig har været igang i lang tid. Find nogle hjemmetrænings videoer på youtube. Tag lige planke træning, armbøjninger, mavebøjninger og squats. God vind fremover, og du er velkommen til at skrive til mig hvis du vil have lidt hjælp :)
--
#8
morra19
Supporter Aspirant
30-09-2022 09:28

Rapporter til Admin
Find dig en gruppe med andre i din situation, så kan I hjælpe og styrke hinanden. Plus det er meget nemmere at aflyse en aftale med sig selv, end en aftale med en træningsmakker. muligvis dig en personlig træner der kan give nogle fif til kosten, og sammensætte en træning der ikke slår dig ihjel fra starten. Start med 1 ting af gangen, du skal ikke både ændre kost og starte motion samtidig. Små skridt, og så byg lidt mere på når man er klar. Du skal vide at din kostændring jo ikke kun er en periode, det er permanent, ellers ender du samme sted igen. Lad være med at sætte dig et mål om at ramme 70 kg, sæt dig et mål om at tabe 5-10 kg, (afhængig af hvor stor du er), og så få en succes oplevelse med et lidt mindre mål. Hvor arbejder du? Muligvis kan de hjælpe dig? Glem alt det der med hjemmetræningsvideoer, havde det været så let, så havde du allerede gjort det. Få noget professionel hjælp.
--
Fractal Design Define R4 | ASUS TUF Z390-PLUS Gaming | 32 GB Ram | Intel Core i7 9700K | On board GFX | WDC WD Black NVMe 1 Tb.
#9
Mango
Semi Nørd
30-09-2022 09:29

Rapporter til Admin
#10
MonsterBoss
Ny på siden
30-09-2022 09:36

Rapporter til Admin
Lav ændringer i dit liv/kost som du kan holde. Sætter du alt på en plade, og går amok med løb/Fitnees og kost du ikke kan lide er der stor risiko for det bliver et kortvarigt vægttab. Sæt dig realistiske mål. Som du selv nævner er nederlag ødelæggende, så forsøg at sætte dig selv op til succes samtidig med du udfordrer dig selv. Drikker du 1,5L sodavand om dagen, så skær det ned til 0.5L. Skær ned på sukkerholdig slik etc. Jeg har haft stor succes med måltidkasser fra eg. hellofresh/Årstiderne etc. Så skal man ikke tænke så meget over hvad der skal spises, men man ved det er en fornuftig sammensætning af grønt og protein, og så undgår man (jeg) at hente en pizza fordi maikke lige orker at finde på hvad der skal laves til aftensmad. Hent kaffen på etagen over/under dig på jobbet så du får brugt trappen. Tag trappen i stedet for elevatoren i etagebyggerier osv osv.. Derudover så tag cyklen hvis det er muligt. Hvis du bor i nærheden af en skov er der sikkert et Mountain Bike spor. Det er både sjovt og kan være hamrende hårdt. Hvis du ikke har en mountain bike, findes der flere steder der udlejer den slags, så du kan se om det er noget for dig. Der er mange store drenge der dyrker den hobby, så der vil du helt sikkert ikke føle dig helt alene.
--
The artist formerly known as ZyckopatZoldat
#11
Jesper
Gæst
30-09-2022 09:38

Rapporter til Admin
Armbøjninger og mavebøjninger er ikke ret gode i starten, der gælder det om at få aktiveret de største muskler, og de sidder i benene. Så cykling/løb/hurtig gang er gode start up råd. Rådet om at få skåret slik/snacks/energidrik/sukkerholdig sodavand fra er også godt/vigtigt. Indtager du meget sukkerholdig væske, er det klart det nemmeste sted at sætte ind først. 1,5 liter alm sodavand dækker eks ca 20% af den energi en voksen med stillesiddende arbejde bør indtage om dagen. Magert hakket kød (max 6% fedt) og godt med flået tomater fra dåse i en gryderet, mindst en gang om ugen er også en nem måde at få KJ indtaget ned på. Der er meget få kj i flået tomater, og de mætter fint i gryderet, med mange tomater i forhold til kød. (Kom evt ekstra vand i kødsovsen) Spis ris til, du koger 8 minutter længere end anbefalet, så de optager mere vand end normalt, så mætter de uden at fede voldsomt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Anomynous
Semi Nørd
30-09-2022 09:56

Rapporter til Admin
Den største synder er altid kosten så det er denne du skal få styr på til at starte med og så kan du sagtens kombinere den med motion af den ene eller anden art. Jeg dyrker selv motionsboksning og løb hvilket jeg har lært at holde af. Men tænk over hvad du propper dig med. Det tager mig cirka 1 times løb at forbrænde 1000 kcal mens jeg kan indtage samme mængde kcal på få minutter. Pas på du ikke sætter dig urealistiske mål i forhold til kost og motion og så husk på at den absolut bedste form for motion er den du får gjort samtidig med at den bedste diæt er den der varer ved. Jeg ser mange starte på et træningsprogram eller en streng diæt men det holder ikke i længden. Små skridt. Der er ingen kunst i at smide mange kg over kort tid - kunsten er at smide dem for altid.
--
#13
Freak13
Monsterbruger
30-09-2022 10:23

Rapporter til Admin
Kosten er dit største problem. At du begynder at motionere kan gøre en lille smule for dit vægttab, men det er kosten der er afgørende. Til gengæld følger der så rigtig mange andre gode ting med motionen. Jeg ville starte stille op - Evt. hent en app der hedder noget med "7 minutes" eller lign. Det er en app som viser basis øvelser man kan lave, og det tager 7 min. Den er smart hvis man hurtigt lige vil lave lidt motion. Det er en god start. Så kan du med tiden begynde at tage lidt flere 7 min x 3 gange etc.
--
Ryzen 3950x | RTX 2080 TI | X570 Ultra | Corsair H150i PRO | 970 EVO 1TB | 2 x 8 TB Ironwolf HDD | 64 GB - 3600 MHZ | 3 x 27" Aorus IPS 1 ms 144 hz |
#14
Munjas
Ultrabruger
30-09-2022 10:27

Rapporter til Admin
Spinning og kostplan. Og find et godt hold til Spinning så du lærer nye mennesker at kende. FitnessWorld tilbyder også spinning hvilket jeg gør brug af især om vinteren når det er for koldt at cykle udenfor. Det med at du skal "Slappe af" når du kommer hjem, er rent mentalt når du har siddet stille hele dagen. Du vil automatisk få energi når du når ned til træningscenteret eller hvad end du vælger at gøre fysisk aktivt.
--
#15
R4p70r
Monster Supporter
30-09-2022 10:52

Rapporter til Admin
Kommer lidt an på hvad du er til Der er vist sagt rigelig om kost, så vil bare komme med et forslag om at købe et par løbesko og start med at gå en tur efter arbejde, evt småløb. Måske kan du finde en 3km rute i skoven og begynd at ta tid på hvor hurtig den kan tages. Når det så er ren løb kan du jo finde en 5km rute :) Good luck
--
It seems like I'm always getting stuck Between the handshake and the fuck
#16
DenTunge
Gæst
30-09-2022 11:57

Rapporter til Admin
Tak for alle jeres råd... Jeg tror umiddelbart, at jeg skal i gang med at gå nogle lange ture og skære ned på (især aftens-)maden. Jeg kan sagtens spise småt og sundere om dagen, men den knækker altid om aftenen. At cykle er en kæmpe ambition for mig, men lige nu er min form så ringe, at det vil blive forbundet med nederlag, så jeg skal nok have raslet lidt kg af først (jeg vejer immervæk 130 kg). Tak for jeres inputs.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
Minimus
Semi Supporter
30-09-2022 15:09

Rapporter til Admin
#16 Går nogle ture og nå du så kommer hjem fra det så har en cykel og stå som du lige hoppe på så du trille en lille tur også Og kig på hvad du spiser du kan regne ud på nette hvor mange kcal du skal have om dagen også tag fx 3-500 fra det tal Held og lykke
--
#18
NeoLite
Supporter
30-09-2022 15:53

Rapporter til Admin
Det skuer lidt i mine ører når man anbefaler en mand på 40 år som er overvægtig bare at begynde at løbe. Det er en stor belastning for leddene og kan hurtigt resultere i overbelastningsskader. Start med power walk og ryd op i din kost. Vil gerne slå et slag for spinning. Det er en effektiv måde at tabe sig på og komme i form :) Hilsen fyssen
--
Sidst redigeret 30-09-2022 15:54
#19
Kasper
Gæst
30-09-2022 16:29

Rapporter til Admin
Jeg er selv gået fra 104 kg. til 82 kg. Og det er helt uden motion. Dog med et fysisk arbejde. Jeg kan fortælle, jeg spiser mere mad end jeg gjorde, dengang jeg var overvægtig. Jeg sulter ikke, og har aldrig gjort det. Det hele handler om Næringsindhold og en smule viljestyrke. Man skal ikke undervurdere hvor hurtigt man kan æde for 2-3000 kalorier. Spis en pakke kiks og en chokoladebar, og så har du fandme ædt mere end din dagsration i kalorier. lad os være ærlige, en mand i din kaliber kan ikke undvære aftensnacken. Og jo længere du venter jo klammere bliver det. Det er okay at være sulten, men sulten gør dig ikke rationel. Og tænk på dette. Du behøver ikke være sulten. Hvis du virkelig ønsker at tabe dig, så må du bevæge dig ind i den kulinariske verden. Jeg kan f.eks. selv lide at koge 3-400 gram gulerødder, godt med salt og andet krydderi og så en lille skål mayonnaise som dyppelse. Så hellere en plade chokolade, vil nogen mene. Ja ja. Men det er så også derfor du er fed.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
Kasper Køhlert
Elitebruger
30-09-2022 17:33

Rapporter til Admin
Køb en Pulsmåler https://www.pricerunner.dk[...] Find ud af om det virker ? 4-7-8-vejrtrækning Være sikker på du kan trække alle dine muskler.
--
https://www.indhold.eu[...] videos?view=0&sort=p&flow=grid
#21
NiceRag
Nørd
30-09-2022 18:15

Rapporter til Admin
gå nogle (længere) ture, tag evt høretelefoner på og hør nogle podcasts eller lydbøger. drop sukker og andet usundt bras undgå mellemmåltider og "snacks", og den slags. vægten taber du ved kostændringer. så kan du supplere med motion eller andet træning. træning og den slags taber du dig IKKE ved, hvis du ikke justere kosten. Gåture når man er sulten mellem frokost og aftenmaden eller lign, kan også hjælpe. (sulten forsvinder jo igen.. ) fitness centre er fine nok, men jeg er personligt heller ikke fan af dem. De gange jeg har gået til fitness og trænet de der 2-3 gange om ugen har jeg egentlig bare blevet meget mere sulten og samtidig fået mere appetit. hvilket jo har resulteret i at jeg ikke har tabt mig (sjovt nok) til trods for at jeg spiste sundt og varieret og arbejdede i et aktivt job (med en 15-20K skridt om dagen)
--
#22
Kristina
Ultra Nørd
30-09-2022 20:06

Rapporter til Admin
Kan anbefale at finde nogle dygtige folk på Youtube og så følge deres programmer. Fx: https://www.youtube.com[...] https://www.youtube.com[...] Edit: måske disse kanaler kan virke lidt for smarte for nogle. Men søg blot på "fitness exercises for beginners" eller lignende på YT, så kommer der mange gode programmer op.
--
Nuff' said: http://xkcd.com[...] Hvis du vil prøve Lunar Bank app, kan vi begge få 150 kr. hver, hvis du bruger min promokode: "cbpc78"
--
Sidst redigeret 30-09-2022 20:10
#23
Klump
Supporter Aspirant
01-10-2022 12:29

Rapporter til Admin
Jeg har selv vejet 154kg og er nu nede på 102kg. Mit bedste råd ville være selvfølgelig at kigge på kosten og drikkevare. 1) Steg dine ting i olie istedet for smør, men også tillade dig selv at stege en lækker bøf i en blanding af olie og smør (Husk at kød absorbere ikke fedtstof, men der sidder trodsalt noget på overfladen) 2) Brug mælk / madlavningsfløde til saucer og andre retter istedet for 38% piskefløde 3) Brug Skyr / Fraise istedet for Cream Fraise til DIP, Dressinger osv 4) Sørg for at halvdelen af din tallerken er fiberholdige grøntsager, og resten Ris, Kartofler, Kød osv (Fiber fra grøntsagerne giver også mæthed og er godt for ens fordøjelse) 5) Spis varieret! 6) Skær ned på sukkerholdige drikke, eller gå over til sukkerfri. Drak selv uhæmmet store mængder af coca-cola, men det blev skiftet ud med Pepsi Max og allerede der røg de første 5-7kg. 7) Drik et glas vand eller to før du begynder at spise, det fylder i maven og dermed bliver du hurtigere mæt 8) Spis kun f.eks chips, chokolade, slik engang om ugen i moderat mængde. Men det vigtigste er jo motionen. Jeg ville helt klart anbefale istedet for at melde sig ind i træningscenter osv, at gå en god lang tur hver aften efter du har spist. gerne 20-30min i stille og rolig tempo. Det lyder ikke af meget, men det virker overraskende godt. Bare sørg for at din puls kommer op. Det er hvad jeg gjorde for at tabe mig de 52kg som jeg havde ekstra af.
--
#24
Bowiecool
Ultrabruger
01-10-2022 13:53

Rapporter til Admin
Jeg vil klart anbefale dig at købe denne bog og køre dette 12 ugers program. Det er HELT VILDT hvad man kan opnå på bare 12 uger. Alle træningspas, kost osv er beskrevet. Der er intet at være i tvivl om. https://www.bog-ide.dk[...]
--
I5 8600k - MSI Z370 M5 - MSI RTX 3070 GAMING X TRIO - 16 GB 3200 MHz - Samsung 960 evo - Intel 600p - Phanteks Enthoo Evolv - Kraken X62 - Asus PG279Q
#25
Bowiecool
Ultrabruger
01-10-2022 14:04

Rapporter til Admin
Du skal komme ud over det, at du ikke vil i et fitnesscenter. Det er klart den bedste måde at træne hele din krop... Der er masse store/tykke mennesker i det center jeg træner i...
--
I5 8600k - MSI Z370 M5 - MSI RTX 3070 GAMING X TRIO - 16 GB 3200 MHz - Samsung 960 evo - Intel 600p - Phanteks Enthoo Evolv - Kraken X62 - Asus PG279Q
#26
Hans
Guru
01-10-2022 14:13

Rapporter til Admin
Der er allerede mange kloge ord her i tråden, men du får også lige mit take på det :) Når man skal i gang med større ændringer, så handler om, hvem vi grundliggende er, vores tilgang til ændringer og ændringernes personlige betydning. Og om at finde det rigtige mindset... Du skriver, at "fitness" jernene tager lysten fra dig, fordi du kommer til at sammenligne dig med dem... Til at starte med, så handler DIN træning om DIG. Altså din "konkurrence" er med dig selv. Jeg kan i øvrigt betro dig med, at mange af de fitness jern du ser, træner forkert. Deres form på mange øvelser er simpelt hen forkert, fordi de har fået dårlige vaner i deres iver for at være buff... Men som sagt, så handler det om dig, og din vilje og lyst til at forkæle dig selv. Når der er tale om opstarten på et nyt og mere aktivt liv, så er der mange veje at gå. Vægttab, et varigt vægttab, ligger i dine madvaner - F eks skal du handle, når du ikke er sulten. Kigge på "langsomme" kulhydrater. For meget sukker i kosten, får din krop til at skrige på sukker, fedt og salt, når dit blodsukker falder. Hvis jeg skulle "bestemme", så ville jeg gå en god tur med noget i ørerne, så du går mindst 10.000 skridt hver dag - Det betyder mere end du tror. Og så start op med at lave 3x10 mavebøjninger, 3x10 rygbøjninger, 3x10 squats og 3x10 armbøjninger (gerne på knæene) hver morgen og/eller aften. Og så lige så stille bygge på antallet. Det giver en god start. Imens du kører med tilvendingstræningen, kan du kigge på forskellige centre. Eller andre typer motion. Og husk, lige meget hvad, så er din konkurrence med dig selv, og alle de fitness jern du ser, startede også med at træne engang :) Jeg har selv været et jern da jeg var aktiv kampsoldat. Men valgte lige små ti års træningspause, hvor jeg til gengæld tog 35 kg på. Pt har jeg tabt 12-13 kg ved at tænke lidt over, hvad og hvor meget jeg spiser, og jeg er i gang med stille og rolig tilvendingstræning, pt træner jeg på 10-15% intensitet i forhold til, hvad jeg gjorde tidligere - Men det går fremad, og det er det, der betyder noget for mig. Om der er nogle, der bænker 100 kg, fint for dem - Men pt træner jeg med mindre, men jeg træner, laver øvelserne korrekt, og JEG oplever fremskridt :) Så en dag ad gangen, og tillykke med din store beslutning :)
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil
#27
Dragonheart
Guru
01-10-2022 14:18

Rapporter til Admin
Nogle få råd jeg har erfaret virker på bekendte: 1. Reducer kalorieindtaget. Spis varieret - mest grønt. Lig 500 kcal under dit saglige behov. OG kosten alene vil få dig til at tabe ca 0,5kg om ugen uden det går for hurtigt. 2. Drop eller reducer kraftigt præfabrikerede fødevarer som sodavand, juice, kage, chips, slik etc. 3. Øg dit fiberindtag markant. Minimum 25 gram/dag. Gerne meget mere. Husk at drikke rigtige væske til og vær forbered på hyppigere afføring. FIber mætter langt mere end noget andet og vi "naturligt" reducere dit kostindtag baseret på sultfølelse. 4. Skær ned på salt. 2-3 gram om dagen er rigligt og danske indtager generalt alt for meget salt i kosten. 2 skiver rugbrød indeholder typisk alt den salt du skal bruge på en dag. Du kan evt lave en kost-dagbog over en uge og se hvor de store "syndere" er ift kalorierne. Motion: Med din vægt ville træning der er skånsomt for leddene være optimalt til en start. Husk at både kredsløbstræning og vægttræning er vigtigt.
--

Opret svar til indlægget: God træning at komme i gang med

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE