Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hvilke spots i køkken? (HUE, IFTTT osv.)

Af Ultra Supporter Jacob Mortensen | 25-01-2018 21:49 | 2954 visninger | 8 svar, hop til seneste
Hej HOL, I mit nyindkøbte hus jeg ved at have skrællet alt ned i stue og køkkenalrum og er begyndt at starte forfra på tingene. Alting er meget uoverskueligt, men der bliver ved med at poppe ting op som jeg skal tage stilling. Nu har jeg en elektriker på og er ved at lave en plan over alt el-arbejde som skal laves. Alting ned til mindste detalje tegnes ind på en tegning, og derfor skal jeg så også overveje spots i køkkenet. Det er et stort køkken-alrum hvor jeg tænker at have spots i køkkenafdelingen, kun. Inden jeg snakkede med elektrikeren havde jeg på forhånd forelsket mig i Philips HUE, men han prøver godt nok at overtale mig til at lade være. Han prøver i stedet at overtale mig til såkaldte SG-spots som er noget kraftigere og skulle give meget bedre lys. I stedet for 8 spots, kan jeg så nøjes med at sætte 4 op. Jeg vil gerne have HUE... bare fordi.. Jeg er nørdet anlagt.. Ved ikke helt hvad jeg vil bruge det til endnu, men jeg tænker at det muligvis skal spille sammen med et alarm-system og noget motion-sensor over tid, så jeg vil gerne have muligheden for dette i fremtiden. Vil bl.a. gerne kunne have lys tændt automatisk overalt i huset i tilfælde af indbrud, men hans argument mod det, er at det kan man også sagtens med "almindelige" spots. Det kan man grangiveligt, men det synes bare mere besværligt, set med mine amatør-øjne (har ikke leget med "smarthome"-genren overhovedet... endnu). Endeligt skal nævnes, at jeg ikke er helt oppe og ringe over at kunne lege med farver på lyset. Er helt okay med, hvis det bare kan dæmpes, egentligt. Er der nogen her som har gjort sig nogle af samme overvejelser som dette? Nogen som har HUE-spots i køkkenet og som kan bekræfte mig i, at de også lyser rigeligt kraftigt til en hæderlig belysning i et køkken? Eller måske nogen som kan bekræfte mig i, at almindelige spots også sagtens kan smides til et smart system af en eller anden slags? Jeg søger lidt generelle erfaringer så jeg får truffet den rigtige løsning og ikke står og ærgrer mig om et år, når tingene ikke vil snakke sammen i noget smart-system, eller hvis belysningen simpelthen er for ringe til et køkken når det kommer til HUE. Mvh Jacob
--
#1
Jacob Mortensen
Ultra Supporter
25-01-2018 22:00

Rapporter til Admin
... og når jeg spørger, skyldes det jo "naturligvis", at jeg desværre er nødt til at tage stilling til hvilke fatninger jeg vil have lagt ind i loftet. Philips HUE-spots'ne kræver nogle ekstralange fatninger som denne: https://www.lampeguru.dk[...] Hvis man bare skal have almindelige spots, skal man (så vidt jeg kan læse) bruge fatninger som denne: https://www.lampeguru.dk[...] Og elektrikeren anbefaler så de her SG spots hvor fatning og spot/pære er én: https://www.elvvs.dk[...] Sikke en jungle. Jeg ville allerhelst bare have nogle fatninger som kunne det hele og så vente med at tage de her beslutninger. Der er trods alt vigtigere ting lige pt., som at få skiftet vinduer og lagt nyt gulv, så det synes omsonst at skulle sidde og tænke over den fremtidige belysning. Men sådan er virkeligheden jo desværre bare.
--
#2
Coff
Supporter
25-01-2018 22:06

Rapporter til Admin
VÆLG HUE! Undskyld de store bogstaver men for dælen hvor er jeg glad for at jeg valgte dem da jeg lavede køkken. Jeg har en køkkenø hvor jeg har fire lamper med hue og i resten af køkkenet har jeg 10 lamper uden hue som giver en noget kraftigere lys end hue. De bruges når jeg har brug for ekstra lys men ellers er det kun hue vi bruger. Da vores køkken er et samtalekøkken så dæmper vi lyset i køkkenet når vi sidder i stuen og det er alle pengene værd. Det er ret frækt at sætte pærerne til røde lys ;-) P.s. IKEAs TRÅDFRI kan også bruges sammen med HUE ;-)
--
Sidst redigeret 25-01-2018 22:07
#3
munk9000
Juniorbruger
25-01-2018 22:51

Rapporter til Admin
Jeg har prøvet hue i køkkenet og syntes ikke lyset er specielt godt til mad. Jeg har i stedet 5 stk "krystalpærer" ak 42watt halogenpærer der erstatter 60w glødepærer i mine lamper og sat til en philips living whites dimmer der kan dæmpe dem og en 12led strip der er drevet af en gammel jernkernetransformer Philips lavede engang nogle socket dimmers som de solgte for 20€ eller mindre. Men så køber folk jo ikke deres hue pærer til 20-50€ Philips LivingWhites 6916531PF Dimmer Socket de kan dæmpe op til 300w https://www.ebay.de[...] de kan findes på ebay men regn med at de ofte går for 100€ pr stk. de kan paires med en hue bridge hvis man er lidt teknisk og så virker de som en normal hue "pære" Det du skal opnå er at slå touchlink til på bridgen. Jeg kan nok finde en præcis guide et sted hvis du har behov for det. men proceduren er ca opret en bruger på bridgen (google den seneste procedure) tilgå så bridgen http://192.168.1.123[...] PUT /api/en-masse-tegn-som-er-den-bruger-du-oprettede-tidligere/config I message body paste {"touchlink":true} press PUT touchlink skal enables igen efter hver dimmer du tislutter køb en af dem og du vil frit kunne vælge den type spots du bruger i køkkenet, bare den kan dæmpes med en std elektronisk dæmper. ellers kan osram lightify socket tænde/slukke for 3kw https://www.ebay.de[...] Sidste mulighed er Dresden Elektronik FPS-PP https://www.amazon.de[...] Den kan dimme op til 72/144 (12v/24v) watt RGB+W led strips eller bare en hel flok white led strips. Den skal fodres med mellem 12 og 24 volt DC og så tilslutter man std LED strips efter den. Den kan dog næppe dæmpe en 12v led spot med indbygget driver da driveren vil prøve at modvirke PWM som dimmeren bruger.
--
#4
munk9000
Juniorbruger
25-01-2018 22:59

Rapporter til Admin
Men ellers også et thumbs up til hue herfra. Det er ikke HELT i mål hvis man vil bruge motion sensors. De har en fin hue labs funktion der kan sætte 3 forskellige tidspunkter for motion sensoren så den tænder med fuldt blus om dagen, dæmpet om aftenen og nightligt om natten men står man så tidligt op og tænder lyset så vil motion sensoren straks køre det ned på nightlight når den opdager dig. Men det er småting og man vænner sig hurtigt til at der bare kommer lys i rum når man går ind i dem.
--
#5
FlyingHippo
Elitebruger
26-01-2018 06:49

Rapporter til Admin
Jeg har HUE i hele huset. Jeg var for nærig til at sætte 8 farve HUE spots i køkkenet til 500kr pr stk (knap 200 hvis man kan nøjes med hvide) Jeg købte istedet 8 Ikea Trådfri til 69kr stk. Og det spiller bare!
--
#6
NiceRag
Ultra Supporter
26-01-2018 15:46

Rapporter til Admin
Det er sgu meget svært at vurdere. hvor tit får du brugt de "smart funktioner" som de hue's har? for hvis svaret er aldrig, så er det sgu nem rådgivning :P jeg tænker så også at de SG Spots er anbefalelsesværdige, fordi de skal købes igennem din køkkenforhandler eller elektriker? (https://www.sg-as.com[...] ?) og sikkert forholdsvis dyre... ? Fint at ha 4 istedet for 8... men hvad er prisen? Anyways. hvis du planlægger at ha' hue's i flere rum så tænker jeg at det måske kunne betale sig. jeg har selv hue's i mit soveværelse, og ved computeren (Men jeg har så også kun en lejelejlighed, så der er mangel på plads :P) Jeg vil gerne ha de der motion sensors fx. det har jeg endnu ikke skaffet mig.
--
#7
Abemennesket
Gæst
26-01-2018 15:50

Rapporter til Admin
IKEA Trådfri er super lækkert og på niveau, hvis ikke bedre end HUE på mange punkter. Deres LED paneler er som lavet til et køkken og giver et super godt lys med høj farve-korrekthed hvis man gider lege lidt med det og lave sine egne indstillinger i temperatur og intensitet. Drop spots, det hørte start 00'erne til. Det er håbløst umoderne og har aldrig været en god løsning.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Don Kristensen
Semi Nørd
26-01-2018 17:06

Rapporter til Admin
#7 Spots er ganske fine hvis man tager højde for deres lave spredningsvinkel og placerer dem tæt nok til at deres lyskegle rammer hinanden forholdsvis højt oppe. Hvad der til gengæld er noget lort at folk generelt sætter dem fra langt fra hinaden, hvilket giver helt håbløse dark spots i ens belysning.
--

Opret svar til indlægget: Hvilke spots i køkken? (HUE, IFTTT osv.)

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE