Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Investering privat

Af Monsterbruger Jimstar | 02-07-2019 09:03 | 2040 visninger | 28 svar, hop til seneste
Hej Jeg har før set folk herinde snakke om privat økonomi, nogen virker til at have rigtig godt styr på det, derfor prøver jeg lige om jeg kunne søge lidt hjælp her, ved nemlig ikke helt hvor jeg skal starte. Lidt info: Jeg er knap 30 år, har ingen børn, bor i en lejet lejlighed med min kæreste, hvilket jeg formentlig vil gøre en rum tid endnu, da vi lige skal bo sammen et stykke tid, inden vi formentlig vil købe noget sammen. Min indkomst er steget fornuftigt indenfor de seneste par år, hvorfor jeg nu efterhånden har en del sparet sammen. Jeg har altid været fornuftig til at spare op, men kvag stigende indtægt de seneste to år i sær har jeg lagt ca. 15k til side om måneden, hvorfor jeg nu har rundet +500.000 kr. på min almindelige løn konto, som blot står i banken til intet i rente. Synes faktisk det er lidt pinligt, derfor jeg nu spørg her, hvordan jeg bør tilgå investering, for at få mine optjente penge til at yngle lidt i stedet? Spørg hvis jeg skal oplyse mere, for at kunne give bedst mulig vejledning.
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
#1
Jim Night
Guru
02-07-2019 09:11

Rapporter til Admin
Køb fast ejendom et sted hvor du er sikker på at kunne sælge igen senere. Gerne noget du selv vil bo i.
--
Livet på jorden er kun generalprøven før premieren!! Se profil for specs
#2
NiceRag
Nørd Aspirant
02-07-2019 09:19

Rapporter til Admin
køb en bolig i et af de populære byer/områder? du vil alligevel gerne eje noget Det er de færreste boliger der ikke stiger i værdi, med mindre de ligger i fx norddjurs kommune, eller tønder eller whatever Anyways hvis du ikke er "klar" til at købe en bolig så smid dine penge i en investingsfond... HVis du ikke trækker renter eller får et afkast, så mister du penge.
--
Sidst redigeret 02-07-2019 09:20
#3
Commodore64
Superbruger
02-07-2019 09:27

Rapporter til Admin
Jeg tænker at du ikke har en far, lige som jeg selv. ellers ville han have fortalt dig at en halv million kroner ikke bringer dig langt i tidens Danmark. Havde du været opdraget traditionelt, ville du højest sandsynligt allerede have 2 børn, og bo i et hus i forstaden. Og så ville der slet ikke være nogle støvede penge at tænke på. Men hvis du ikke gider familielivet, så vil jeg da anbefale at du starter med at skifte lejligheden ud, og køber en ejerlejlighed et attraktivt sted. Så kan du forøge din egen livskvalitet med det samme imens dine penge samtidig er investeret i noget der er forholdsvis sikkert, og som giver afkast.
--
#4
Bicakd
Bruger Aspirant
02-07-2019 09:48

Rapporter til Admin
Kig på evt. brickshare? Så investerer du i ejendomme uden at skulle bruge tid på administration, har selv lige brugt en pæn sjat som jeg bare havde stående på kontoen. Udover det har jeg haft aktier i lidt over et år, men der synes jeg det svinger for meget op og ned og så skal man holde øje med det, så overvejer lidt at bruge dem på ejendomme i stedet
--
#5
Memphiis
Semi Supporter
02-07-2019 09:59

Rapporter til Admin
Hvad er din tidshorisont, risikovillighed & forventning til afkast?
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz | Noctua H-U12P | GA-P55A-UD4 | ASUS GTX1060 6GB | 8 GB XMS3 1600 Hz| Intel X25-M 80 GB SSD|
#6
Texas
Supporter Aspirant
02-07-2019 10:02

Rapporter til Admin
Kort svar: Køb andele i en investeringsfond MEN du er skal overveje, undersøge og beslutte dig ift hvor meget risiko du vil påtage dig, og hvornår du forventer at skulle bruge de 500k igen. Der findes masser af investeringsguides på div sites. Fx morningstar.dk Hvis du køber en passivt forvaltet investeringsfond, så er der relativt beskedne omkostninger, og du kan købe og sælge hurtigt. Risiko og afkast følges ad, så du skal altså ikke forvente afkast på 5-10 % p.a uden at påtage dig en risiko for at tabe (mindst) lige så meget
--
#7
Gucal
Super Nørd
02-07-2019 10:32

Rapporter til Admin
#0 Jeg prøver at opstille nogle forskellige scenarier. - Hvis du ikke har den mindste forstand på aktiemarkedet, så hold dig langt væk herfra, aktierne er steget voldsomt siden 14'-15' og mange af dem har urealistiske værdisætning. Min personlige holdning er at du kun skal ind på aktiemarkedet hvis du har en lang tids horisont (10+ år) og ikke får brug for pengene inden da. - Hvis du kan lægge 15k til side hver mdr og bor til leje så regner jeg med du har en netto indkomst på +20k om mdr og med en kapital på +500k ville det absolut give rigtig god mening at købe en 2/3 værelses ejerlejlighed af flere årsager: 1. Du kan få en fast 1% rente til ca. kurs 99 (30 års obligation), hvilket er en rigtig god deal og evt 0.5% Fast rente på 20 års obiligation. 2. I stedet for at betale penge ud af vinduet på leje kan du betale på din ejendom og evt sælge med gevinst senere. 3. Du vil være godt tjent stadigvæk selv hvis ejendomspriserne skulle falde fx. hvis du giver 6k i leje pr mdr for din lejelejlighed så giver dette rundt regnet 72k om året hvilket på 5 år giver 360k så selv hvis din lejlighed skulle falde i værdi indfor de næste 5 år så skal den falde med 360k før du er "break even" på dit "tab". Og dette er kun gældende hvis du skulle være "tvunget" til at sælge. I din situation vil jeg anbefale en 3-værelses lejlighed da du har en kæreste og måske får i et barn indenfor "nærmeste fremtid" så er det bedre at have pladsen i stedet for at skulle blive tvunget til at flytte fordi man ikke har pladsen i en 2-værelses lejlighed. Desuden er en 3-værelses lejlighed meget nemmere at sælge i stedet for fx 4/5 værelses.
--
#8
fransfrakker
Junior Supporter
02-07-2019 10:36

Rapporter til Admin
#7 Den holder bare ikke, hvis han skal flytte om 3/4 år, hvis ham og kæresten skal have børn og hus til den tid. Værdien kan sagtens være faldet en smule og handelseomkostninger er ikke uvæsentlige. Dertil kommer omkostninger og tid og bøvl ved at flytte. Hvis udsigten ikke er mindst 5 år, så ville jeg sidde på pengene indtil fremtiden er mere sikker. Hvis man er 30 så er der børn i sigte inden for 5 år for langt de fleste. Dertil kommer også et hus for langt de fleste
--
Sidst redigeret 02-07-2019 10:37
#9
Gucal
Super Nørd
02-07-2019 10:54

Rapporter til Admin
#8 Der står jo intet om køb af hus i #0, står bare de vil købe noget sammen. Det gør ikke noget værdien falder en smule, så længe du ikke er tvunget til at sælge kan du dermed heller ikke rigtig tabe penge. Desuden kan en fremtid ikke være "sikker" ingen ved hvad der sker i morgen, men lige nu er der ikke noget der tyder på at priserne på boliger skulle falde indenfor den korte bane, tværtimod. Så længe vi ser de renter her så vil folk prøve at eje i stedet for leje både på kort og lang sigt, der er stadigvæk massivt tryk på boligmarkedet. Det eneste som lige kan påvirke priserne på den korte bane er de nye ejendomsvurderinger som bliver rullet ud i foråret 2020, her ved man ikke hvordan og hvor meget det vil påvirke priserne. Du kan sagtens bo i en 3 værelses lejlighed med 1 barn også med 2 børn og det er ikke alle der gider at have hus.
--
Sidst redigeret 02-07-2019 10:55
#10
fransfrakker
Junior Supporter
02-07-2019 11:07

Rapporter til Admin
#9 Nej han siger ikke noget om, hvad de vil bo i, så det er selvfølgelig spekulation. Men skulle de vælge et hus i forstaden om 3/4 år (som nok er normen), så er det en rigtig skidt ide at købe lejlighed nu. Prisen skal jo stige så meget den kan dække omkostningerne ved køb. Hvis prisen bare stagnere, så taber han penge. Og det er da et usikkert marked lige nu vil jeg sige. Specielt med kort horisont. Han skal sælge den, ellers må de ikke låne til at købe hus. Det er ikke en mulighed at sidde på den. Et lån uden afdrag på 3,5m koster ca 6kr om måneden i renter alene. Køb og salg af lejlighed koster vel 40/50k Dertil kommer vedligeholdelse af lejligheden. Den skal som minimum males inden salg, men der kan sagtens komme alt mulig andet i spil. Dertil kommer flytning og andet løst og fast. Så er det nok billigere at blive i lejelejligheden. Med andre ord, indtil man ved hvad man vil, skal man ikke tage en stor beslutning som at købe en lejlighed.
--
Sidst redigeret 02-07-2019 11:08
#11
Dragonheart
Elite Nørd
02-07-2019 12:35

Rapporter til Admin
Fast ejendom i kbh vil nok ikke stige det store fra 2021 grundet de nye skatteregler. Så ved køb af lejlighed der skal tidhorisonten nok være en del længere. På den anden side får du en permanent skattefordel ved at købe lejlighed inden Staten har med fordel i de dyre og eftertragtede områder indført lovgivning i løbet af de sidste 4 år der markant begrænser investeringspotentialet i fast ejendom man selv bor i. Den efterhånden klassiske anbefaling ifm med investering er en bred portefølje bestående af værdipapirer der er billige i udgifter. Dette kan være ETFer + andet for at sprede det ud. Halvårligt rebalancerer du så. For et engangbeløb kan du få uvildige rådgivere tila t sammensætte sådan en portefølje for dig. Gør det ikke i banken - de er ikke forpligtede til at rådgive dig til det bedste, men til at tjene penge til banken. Ellers så køb fast ejendom hvis du regner med at bo i det i +10 år. Pt står prisen på lejligheder i KBH stille og det har den gjort et godt tykke tid. Mens huse i omkringliggende områder stadig stiger. Du kan også finde en andelslejlighed hvis det er muligt. Så er dine boligudgifter mindre og du er mindre sårbar overfor evt. fyring mm.SÅ kan du lægge de resterende penge i en portefølje. Nu ved jeg ikke hvad din løn er med lad os sige du tjener 40.0000 om måneden. Du vil alene så kunne låne omkring 1,8-2,2 mio (realkredit) afhængig af flere faktorer (hvorvidt du har gæld mm). Vil skyde på du max kan komme op og finde en lejlighed til 2,7 mil (alt dette er uden din kærestes evt muligheder for at låne). 2.7 mil er ikke meget lejlighed i KBH men i andre steder kan man få et helt nyt stort hus for de penge.
--
#12
JakobBay
Juniorbruger
02-07-2019 12:54

Rapporter til Admin
Invester i dig selv: For 500.000 kan du rejse jorden rundt i et par år og opleve hele verden. Du kommer retur som et bedre menneske. Der er aldrig nogen der har ligget på dødslejet og fortrudt at de har rejst og set verden. Og så har du et helt liv fyldt med gode minder og erfaringer.
--
Mobilnørd :)
#13
Gucal
Super Nørd
02-07-2019 12:54

Rapporter til Admin
#10 Er ikke enig i din betragtning, ikke alle vil have hus nogle vil hellere have en lejlighed. Det er rigtigt at man skal tage højde for omkostninger ved køb/salg og uden banklån (kun realkredit) så løber et køb + et salg vel op i 200k så selv hvis prisen stagnere så er det stadigvæk billigere eller break-even kontra den husleje han betaler til lejen i dag. Han kan slet ikke købe for 3,5mio efter Finanstilsynet har skærpet kravet i Jan-2018 så dit eksempel kan ikke bruges her, desuden er der også stor chance for han slet ikke kan få mulighed for at vælge uden afdrag. Som #11 er inde på så vil han kunne købe for ca. 2,5-2,8 mio inkl hans kapital. #11 Du kan finde 3-værelses projektsalg i Glostrup/Vallensbæk Strand for ca. 2.7mio
--
#14
Ilwaz
Guru
02-07-2019 13:00

Rapporter til Admin
#0 Du hæver en 50k, tar til Marokko. Køber for 40k blomster, køber et par brugte møbler, smider blomsterne i og sender dem med flyttefirma til DK. Wupti, de blomster er nu omkring 400.000 værd.
--
Grafikkort oraklet! Oh, and don't mind the vase.
#15
Dragonheart
Elite Nørd
02-07-2019 14:04

Rapporter til Admin
#13 Glostrup/vallensbæk strand er så også en del væk fra KBH og på Vestegnen er alt også billigere modsat fx Nordhavn, Ørestad og Amager Strand. Men ja hvis man har det ok med afstanden og beliggenheden så kan det jo godt lade sig gøre. Har selv set de billigts eprojektsalg der lå hel tud til gaden i stueetagen så folk ka nkigg elige ind i lejligheden. Man betaler jo primært for beliggenhed ved projektsalg. Da den samme bygning ikke er dyrere at bygge i materialer eller arbejdsløn fordi den står et anden sted.
--
#16
Charly
Junior Nørd
02-07-2019 15:28

Rapporter til Admin
Fast ejendom ville formentlig være den bedste investering. Hvis ikke du vil det, så opret en konto hos nordnet og køb nogle ETF’er. Så investerer du i hele markedet i stedet for enkelte aktier.
--
Sidst redigeret 02-07-2019 15:30
#17
Jacob XP
Giga Nørd
02-07-2019 17:00

Rapporter til Admin
Kig på Nykredit boligopsparing. 0 % i rente. Men de giver 2,5% rente hvis du bruger opsparing til realkreditlån hos Nykredit. Du kan frit indsætte og hæve. Sæt fx 5000 kr ind hver måned. Kig på aldersopsparing. Ikke muligt at skyde mange penge ind om året, men stadig en god ordning skatteteknisk. Banken / mægler ordner betaling til PAL skat, det sker automatisk, så ingen bekymringer. Kig på aktiesparekonto. Det minder lidt om aldersopsaring af princip. Men du kan godt trække penge ud, de er ikke bundet til pension. Santander Consumer Bank har en god opsparing hvis du binder penge i 30 dage eller 2 år. Bank Norwegian har også gode renter. Sæt ikke mere end 750.000 kr ind i en bank Pas på med at investere penge i aktier, brickshare, bitcoin. Men der er aktier der er lidt mere stabile end andre. Nogle virksomheder tjener penge nærmest uanset økonomiens op og nedture. Men de falder også i værdi når der er usikre tider. Det vigtigste er at bevare købekraften, lav ikke for mange vilde ting. Aktier er steget meget siden 2009.
--
A clean house is a sign of a broken computer
#18
Monze
Gigabruger
02-07-2019 19:23

Rapporter til Admin
Nykredit giver 2,25% i rente på en boligopsparing såfremt du køber bolig med finansiering gennem dem. Afkast uden risiko. Såfremt du ikke bruger pengene på bolig kan du få pengene ud uden gebyr blot 0% i rente som ikke vil blive tilskrevet.
--
#19
Jacob XP
Giga Nørd
02-07-2019 19:49

Rapporter til Admin
#18 tak for rettelse, jeg huskede forket. Mange andre banker kræver at man binder penge i 2 eller 3 år og at man betaler dekort ( strafrente ) hvis man hæver penge i utide. Det er super at man kan hæve dem uden varsel. Og skulle man fx bruge pengene på noget andet end bolig er der ikke så meget straf. Jeg ville nok sætte det meste i nykredit boligopsparing, fx 400.000 , køre max indbetaling på aldersopsparing og aktiesparekonto. Jeg ville kun købe aktier uden for disse ordninger hvis jeg beholdt dem i meget langt tid. Måske indtil døden! Nu vi snakker om død så kig evt på livsforsikring. Et ægteskab kunne også være en god ide.
--
A clean house is a sign of a broken computer
#20
Jepperdepper
Ultra Supporter
02-07-2019 20:19

Rapporter til Admin
Jeg vil også sige fast ejendom i et attraktivt område. Betingelserne kan nærmest ikke blive bedre for realkreditlån. Det er det helt rigtige tidspunkt at købe på.
--
#21
Monze
Gigabruger
02-07-2019 21:07

Rapporter til Admin
#17 sorry havde faktisk ikke set din post lige før min. Det var ikke for at rette dig.
--
#22
Gucal
Super Nørd
02-07-2019 22:53

Rapporter til Admin
#15 Man kommer bare ikke langt for 2.7 mio i KBH. Efterspørgsel stiger også derfor lige udenfor KBH. Grunden til jeg foreslog projektet er fordi lejlighederne er af moderne materialer/rum og planløsningen er som regel meget fornuftig med lidt eller intet spild plads. Et alternativt kunne være at finde fx 10 aktier som betaler udbytte til aktionærer også fx smide 50k i hver fordelt på forskellige brancher, men igen vil jeg ikke anbefale dette som en "kortsigtet" investering.
--
#23
Uffe_Manden
Gæst
04-07-2019 17:24

Rapporter til Admin
Som en modvægt til de 15-20 stykker der har anbefalet at købe fast ejendom, vil jeg sige at du kunne jo kigge lidt på aktier... Som med alt andet er der jo risiko ved det, men det er der jo ved stort set alt :-) Jeg har selv smidt et par 100 tusind i aktier efter at have hentet inspiration her: https://mjbhansen.wordpress.com[...] Jeg er helt på det rene med at det kan gå op og ned, men hvis du køber fast ejendom kan der jo også gå et vandrør, du kan få lejere der splitter hele lortet af, der kan komme brand osv... Som altid, invester ikke mere end du kan tåle at tabe :-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
--
Sidst redigeret 04-07-2019 19:35 af Ronson
#24
Tonser
Elitebruger
04-07-2019 19:26

Rapporter til Admin
#0 Hvis du kunde i Danske Bank og ikke forventer at du skal bruge (alle) pengene indenfor 3 år, kunne du også kigge efter deres Flexinvest Fri-løsning. Jeg synes ikke der står nævnt hvad du har af bank og tidshorisont - jeg beklager hvis jeg overser noget :) . Jeg har selv Flexinvest Fri, og er fint tilfreds. Du kan læse mere her: https://danskebank.dk[...] https://danskebank.dk[...]
--
"We have to stop Hillary from stealing my Tansformers." - Donald Trump https://www.youtube.com[...]
#25
gæst
Gæst
05-07-2019 02:16

Rapporter til Admin
For en gang skyld kan youtube hjælpe dig, med andet end kun underholdning. Svaret er ufatteligt simpelt. www.youtube.com[...] søger efter Dan Pena the 50 billion dollar man. Så går du ikke helt galt i byen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#26
Tonser
Elitebruger
05-07-2019 08:14

Rapporter til Admin
Ellers er der jo dette citat at gå efter :) : The safest way to double your money is to fold it over and put it in your pocket. - Kin Hubbard
--
"We have to stop Hillary from stealing my Tansformers." - Donald Trump https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 05-07-2019 08:15
#27
Jimstar
Monsterbruger
05-07-2019 08:37

Rapporter til Admin
Hej alle, Mange tak for svar foreløbig! Jeg kunne ligeføje som nogen spørg til: Jeg bor på Fyn, i Odense, hvilket jeg formentlig vil fortsætte med, i hvert fald i omegnen af Odense. Mht. investering i fast ejendom, så er det da bestemt i planerne, bare ikke lige nu, indenfor 2 eller max 3 år vil jeg dog mene, at jeg har investeret i fast ejendom, jeg vil blot lige prøve at bo sammen med kæresten i en lejet ejendom først, for at være sikre på vi også kan finde ud af det sammen :) Nogen nævner, at det er det optimale tidspunkt at investere i fast ejendom pt., men er markedet ikke ekstremt højt pt.? Jeg synes når jeg kigger lejligheder i Odense f.eks., så er prisen jo på sit højeste.
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
#28
fransfrakker
Junior Supporter
05-07-2019 11:37

Rapporter til Admin
#27 Prøv det af med en lejelejlighed i et par år, og så kan i købe noget sammen når i ved om det skal være jer to. Gem imens pengene og så kan du bruge dem til at slippe for et banklån i forbindelse ved køb. Det vil være en kæmpe besparelse for dig/jer, da banklån er dyre både i rente og oprettelse, så det vil være langt den mest effektive investering på den korte bane. Om markedet er højt eller lavt, det er der ingen der i realiteten ved. Det er altid et gamble. Dog kan man historisk set sige, at fast ejendom altid har været en god investering, så længe man selv kan styre hvornår man vil sælge
--
Sidst redigeret 05-07-2019 11:39

Opret svar til indlægget: Investering privat

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning