Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Kan jeg bruge Apple AirTag?

Af Monsterbruger SEOMaster | 24-04-2023 08:59 | 1984 visninger | 15 svar, hop til seneste
Hej Jeg troede jeg var smart, og har tænkt på at købe en AirTag, som kan ligge i min efterhånden dyrebare kamerataske med indhold. Men jeg har så erfaret ud fra YouTube video, at en AirTag KUN sender et signal ud, når den er i nærheden af en anden iPhone. Hvis så uheldet skulle være ude, og at min taske bliver stjålet, og det endnu mere utænkelige sker, at tyven ikke har en iPhone, så ligger den AirTag vel bare i tasken og griner af mig? Og jeg har ikke en chance for at lokalisere den? Noget helt andet: Apple skriver jo, at pga. sikkerhed, så kan man ikke bruge en AirTag til at "tracke" en person, da den bl.a. kun udsender signal via en iPhone (eller en andens iPhone). Men hvis vi fx er i Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland, vil man så kunne smide den i sønnikes lomme, og have nogenlunde styr på, hvor han beginder sig, da han jo nærmest altid vil være i nærheden af en tændt iPhone der kan udsende et signal? Nogle der har erfaring med dette scenarie? Og hvis det hele er noget pullerværk, hvilken GPS tracker til mit barn, kan I så anbefale? Som han fx skal have på sig når vi er ude blandt mange mennesker. Tak for svar!
--
Sidst redigeret 24-04-2023 09:04
#1
GG
Gæst
24-04-2023 09:23

Rapporter til Admin
Jeg havde ellers set/læst, om folk der sendte airtags til andre lande, og kunne følge dem hele vejen. Så sandsynligheden for at der er en iphone i nærheden altid må være stor, siden det virkede ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Agges
Semibruger
24-04-2023 09:28

Rapporter til Admin
#0 - det korte svar er ja, AirTags bruger alle Apple devices til at lokalisere sig, så det hjælper på det og er til min erfaring meget præcist. Tyven vil sandsynligvis køre forbi eller komme i nærheden af personers med et Apple device, så de vil fange din AirTag i det tilfælde. Vi har tidligere smidt en i vores børns skoletasker/jakker, når de skulle på længere ture, hvis de nu skulle glemme tasken i processen. Heldigvis blev det ikke nødvendigt at bruge det, men vi kunne ret præcist følge med. Der sker dog det, at AirTagget begynder at pinge, hvis det adskilles fra ejerens telefon. Det betyder også, at en tyv vil blive notificeret, hvis AirTagget "følger efter" ham/hende over et længere stykke tid. Nogle gange pinger mine egne AirTags mig inden for 20 minutter, andre gange sker det efter et par timer med eksempelvis min kones. Ift. en god løsning til barn - hvis ikke det skal være et ur - er AirTags bedst til tidsbegrænset brug. Som en mere fast løsning, hvor der er tracker, har vi valgt et xPlora ur med telefon (som også har GPS tracker i), da vores ældste af og til er på egen hånd, men ikke gammel nok til at kunne styre at have en mobil i tasken. Vi overvejede Apple Watch med sim, men ift. xPlora vurderede vi, at risikoen for en smadret skærm var for stor og gik med et børneur for nu. Vær dog opmærksom på, at opladning skal hjælpes med, fordi det holder maks et par dage. /Agges
--
ATX is nice
#3
SEOMaster
Monsterbruger
24-04-2023 09:28

Rapporter til Admin
#1 - Det kan godt være, at det er tilfældet, men de kommentarer jeg har læst til div. YouTube videoer nu, siger at "GPS" delen er så elendig, hvis der ikke er en iPhone i nærheden af AirTag'en konstant, så hvis sønnike blot kun går forbi en iPhone i ny og næ i Djurs Sommerland, så er den nok ikke så effektiv, som en direkte GPS-tracker?
--
#4
iphoneoveralt
Gæst
24-04-2023 09:30

Rapporter til Admin
Hvis dette passer så er ca halvdelen af smartphones i Danmark en iphone https://www.computerworld.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
SEOMaster
Monsterbruger
24-04-2023 09:35

Rapporter til Admin
#2 - Tak for svar. Så lyder det til, at en AirTag kan klare jobbet, sådan nogenlunde i fx Djurs Sommerland, hvis han skulle blive væk, men hvis hans lomme begynder at "plinge" fordi han er på legepladsen og jeg står og griller pølser lidt der fra, eller han er gået med mor over i legelandet, så er det vel lidt ubehageligt for dem, hvis den plinger konstant? Og popper der så en besked på den fremmed iPhone der har opdateret AirTag'en at der er en der følger med? :D Men ja ren GPS-løsning til børn har jeg også set på xPlora faktisk, men han er bare ikke særlig god til at bære et ur. Men det ur kan måske bare ligge i lommen også? Hvilket ur kan du anbefale, og det er ren GPS uden abonnement, krav om telefon og eSIM? Hvad kan man kigge på af andre GPS-tackere til børn, som ikke er et ur eller telefon?
--
#6
Julemaden
Gæst
24-04-2023 09:44

Rapporter til Admin
Et Airtag bruger bluetooth til at kommunikere med andre Apple-enheder. Så det er altså kun hvis der er en Apple-enhed inden for de max 10 meter som bluetooth understøtter, at det virker.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
SEOMaster
Monsterbruger
24-04-2023 09:48

Rapporter til Admin
#6 - Har du læst tråden?
--
#8
Jupiter
Gigabruger
24-04-2023 09:53

Rapporter til Admin
Jeg kan spore vores indkøbs taske (med en AirTag) i vores græske hus på en ø 1.300 km herfra, så mon ikke den også virker i Fårup sommerland ....
--
#9
Coff
Mega Supporter
24-04-2023 09:53

Rapporter til Admin
Du skal bare lige være opmærksom på at hvis en airtag kommer væk fra dig og tyven har en iphone så vil vedkommende få en advarsel om at der er en ukendt airtag i nærheden. Se evt HT212227
--
#10
SEOMaster
Monsterbruger
24-04-2023 09:57

Rapporter til Admin
#8 - Ja, men så er det vel fordi den har sidste lokation dernede, hvor den har fået et signal. Men det er da fedt det virker. #9 - Det er jeg med på, og det er også omtalt i tråden. Men spørgsmålet gik også mere på, hvis IKKE tyven har en iPhone, om så AirTag'en bare er ubrugelig.
--
#11
ph0ton
Monsterbruger
24-04-2023 12:07

Rapporter til Admin
#10: Tyven kan hente en app, "Tracker Detect", til android som kan skanne for airtags. Så bortset fra den automatiske advarsel, så har samme muligheder på Android for at opdage og fjerne taggen. Med mindre tyveriet sker et sted hvor ingen mennesker kommer, så er det ret sandsyneligt at airtaggen vil blive samlet op af en anden iPhone. Jeg synes, jeg har har oplevet at tags bliver opfanget de underligste steder.
--
lorem ipsum et dolores
--
Sidst redigeret 24-04-2023 12:09
#12
Agges
Semibruger
24-04-2023 13:43

Rapporter til Admin
#6 - ja, til Djurs Sommerland skulle AirTag være et godt match. Pinget sker på en anden mobil, hvis AirTaggen "forfølger" et andet device målrettet over tid (han er i en bil uden den tilknyttede mobil). Du kan også sætte gang i lyden for at gøre ham opmærksom, men den fortsætter som regel ikke særligt længe og kan slås fra i "Find". Ift. xPlora er i hvert fald X5 og X6 for store til lommen, og de er faktisk næsten for store til børn under 8-9 år, når de sidder på armen. Vi har et lebara sim siddende i vores ældstes ur, det er væsentligt billigere end det af xPlora udbudte abonnement, og vi kan ikke helt se, hvad vi mangler af funktionalitet (der skulle være begrænsninger). xPlora har kun værdi med sim i, fordi det holder forbindelsen - tilsvarende et non-sim Apple Watch, der har brug for en telefon for at få brug af mange funktionaliteter. Jeg har eller set på Tile og nogle af de forskellige GPS-trackere til cykler, men intet havde samme potentielle dækning som AirTag eller xPlora (eller generelt smartwatch med sim). Hvis du finder noget alternativ, hører jeg det meget gerne, fordi det ville være fedt med flere muligheder :)
--
ATX is nice
#13
SEOMaster
Monsterbruger
25-04-2023 13:04

Rapporter til Admin
#12 - Tak for svar. Så kan jeg godt se, at AirTag vil virke OK i et sommerland :) og chancen for, at den skulle pinge på en andens uvedkommende tlf. er lille, da han jo ikke går en anden person i hælene over længere tid. Men det er da egentligt ret skræmmende/fascinerende lavet fra Apple, at den kan opdatere sig selv fra andre og fremmede iPhones. Jeg tror måske det der xPlora ur er for stor til ham endnu, og generelt er sådan noget med ur og telefon for meget endnu. Derfor kunne en AirTag tæt på kroppen være et super godt match til ham. Jeg er blevet linket denne GPS-tracker uden abonnement på et andet forum, men jeg ved ikke om den er noget ved :) Hvad tænker du? https://amladcykler.dk[...]
--
#14
Agges
Semibruger
25-04-2023 22:55

Rapporter til Admin
#13 - til at smide i tasken eller lommen på knægten? Jeg kender ikke den løsning, men uden abonnement læser den til at skulle anvende “FINDRs kæmpe netværk”, hvilket var Tiles og andre netværksbaserede løsninger. Hvis FINDR derimod har kunnet koble sig ind i Apples Find netværk giver det pludselig mening, men som alternativ til AirTag umiddelbart større, dyrere og ikke så praktisk. Umiddelbart har jeg qua AMLadcyklers tilgang til ladcykler ikke meget fidus til noget, som de sælger, men jeg kan tage komplet fejl grundet manglende erfaring. Til vores ladcykel bruger vi Bikefinder (abonnement på GPS tracker med forsikring), hvilken vi er tilfredse med ift. hjælp ved den ene skade, som vi har anmeldt.
--
ATX is nice
#16
NiceRag
Super Nørd
26-04-2023 14:52

Rapporter til Admin
der er jo iphones de fleste steder i EU og nordamerika så jeg ville da mene det er ganske fint med et air-tag hvor nyttig den så reelt set er, i virkeligheden, ved jeg intet om
--

Opret svar til indlægget: Kan jeg bruge Apple AirTag?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE