Hejdav garvede nørder.
Jeg er i den dejlige situation at min kone og jeg har købt et fint lille hus på 165m2, og værende den netværks geek jeg nu engang er, så skal der selvfølgelig laves både krydsfelt, faste stik, pfSense router osv.
Der er dog et enkelt aber dabei. Konen vil ikke have faste vægstik eller noget lignende i underetagen, hvilket er helt ok, da alt nørderiet kommer til at være ovenpå. Så der skal jeg have fundet en løsning der kører ren WiFi.
Min umiddelbare tanke er mesh eller AP. AP har nogle fordele i forhold til forbindelsen, men skal alle være kablede sammen, hvor jeg med mesh kan slippe for kabeltrækket, men få forbindelsen trukket rundt i underetagen uden at skulle trække kabler igennem hele bygningen. Ud over det har konen selvfølgelig et enkelt krav mere, de må ikke være grimme..... Duh.
Jeg har umiddelbart kigget på Ubiquiti som jeg dog synes er en kende pebret prismæssigt, og TP Link Deco M9 der er noget mere prissvarende, og så også er mesh.
Jeg hælder selv mest til TP Link for at slippe for lange træk af kabler og for at få en gladere kone. Er der nogen der har erfaring med mesh / AP og kan anbefale andet eller har erfaringer med Deco M9? :)
--