Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Klausuler i ny kontrakt

Af Gæst NyKontrakt | 24-11-2022 12:16 | 1471 visninger | 16 svar, hop til seneste
Hej alle Jeg ville lige høre jeres mening om følgende emne, og om nogle måske har prøvet noget lignende. Vi er på mit nuværende arbejde blevet opkøbt, og skal i den forbindelse have nye kontrakter. Der er nogle generelle forværringer, men det største issue for mig pt er følgende: Vi har fået både konkurrence og kundeklausuler, som vi skal skrive under på. Det har jeg aldrig gjort før, og jeg synes især at kundeklausulen kan være begrænsende, efter jeg har snakket med min fagforening. Som de forelagde det for mig, så begrænser kundeklausulen min mulighed for at skifte job til en kunde, bare jeg har haft kontakt med dem de sidste 12 måneder. De sagde ydermere, at baren for hvornår man juridisk definerer kunde-kontakt er meget lav. Der skal næsten intet til. Vores kunde-kartotek spænder bredt, og det er ikke bare afdelingen der bliver begrænset, men hele firmaet. Så hvis vi f.eks havde Microsoft som kunde, så ville jeg ikke kunne tage et job der 6 måneder efter endt ansættelse, såfremt jeg har haft kontakt med kunden, uanset om det så skulle være en helt anden afdeling i Microsoft. Der forelægger naturligvis noget kompensation, hvis man bliver blokeret i at blive ansat et sted. Men det gør bare ikke op for en løn et nyt sted. Lønnen er den samme som før, hvilket jeg synes er lidt et problem, når jeg pludselig skal underskrive de her klausuler (og at min arbejdstid effektivt bliver hævet en smule). Jeg hælder mest af alt til ikke at underskrive den nye kontrakt med de her klausuler i. Men er der andre som har skulle underskrive sådan nogle, og har de begrænset jer i fremtidig job søgning ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Peter.
Monsterbruger
24-11-2022 12:26

Rapporter til Admin
Det kommer meget an på din stilling, om de kontrakter overhovedet vil være lovlige. "Det er ikke alle medarbejdere, der kan blive omfattet af en konkurrenceklausul. Der kan kun laves konkurrenceklausuler for såkaldt særligt betroede medarbejdere (herunder direktører). Det vil sige medarbejdere, der har kendskab til særlige følsomme oplysninger for virksomheden, såsom erhvervshemmeligheder, produktudvikling, opfindelser eller væsentlige kunderelationer. Det er altså uvæsentligt, om der er tale om en funktionær eller ej. Det skal i konkurrenceklausulen beskrives, hvilke forhold der gør, at medarbejderen er særligt betroet." https://www.legaldesk.dk[...] Samt: https://www.danskindustri.dk[...] Der er så mange begrænsninger på de klausuler, så det kommer virkelig meget an på din egen stilling, og hvad kompensation du får for det (for det skal du have).
--
Sidst redigeret 24-11-2022 12:29
#2
Mads_H
Bruger
24-11-2022 12:26

Rapporter til Admin
Det er min forståelse at det er normalt at lønniveauet tilpasses de nye vilkår, hvis man skal have en kundeklausul. Hvis jeg stod I samme situation, så ville jeg bede om kompensation i form af flere lønkroner.
--
#3
Mads_H
Bruger
24-11-2022 12:29

Rapporter til Admin
#1 Husk at der er forskel på konkurrenceklausul og kundeklausul #0 Læs f.eks. her under "Kompensation" https://www.selskabsadvokaterne.dk[...]
--
#4
NyKontrakt
Gæst
24-11-2022 12:36

Rapporter til Admin
Pt. mener fagforeningen at klausulen er ugyldig grundet kompensationen. Men den retter de jo nok bare så det passer med den % det nu skal være. Jeg er software udvikler, og der står det argumenteret i klausulen at det anses som en betroet stilling, med de ting vi har adgang til. Om det rent faktisk er det, ved jeg ikke.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Peter.
Monsterbruger
24-11-2022 12:44

Rapporter til Admin
#3, loven blev ændret i slut 2015, begge indgår nu under reglerne for ansættelsesklausuler: https://www.retsinformation.dk[...]
--
Sidst redigeret 24-11-2022 12:44
#6
Mads_H
Bruger
24-11-2022 12:45

Rapporter til Admin
#5 Ok det var jeg ikke opmærksom på, tak for info!
--
#7
Peter.
Monsterbruger
24-11-2022 12:53

Rapporter til Admin
#4, det er vigtigt at huske på, de klasuler, også kun gælder, de kunder du personligt har haft kontakt med, ikke hvem firmaet har som kunder generelt. "§ 6. En aftale om en kundeklausul er alene gyldig, når 1) aftalen angår kunder, som lønmodtageren har været i forretningsmæssig forbindelse med inden for de seneste 12 måneder før opsigelses- eller afskedigelsestidspunktet," Derudover kan de ikke kræve det i 12 md, men maks 6 md. hvis du skal skrive under på begge klausuler: "§ 7. En aftale om en kombineret ansættelsesklausul er alene gyldig, når 1) lønmodtageren ikke forpligtes af den kombinerede ansættelsesklausul i mere end 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet og 2) betingelserne i §§ 5 og 6 er opfyldt."
--
#8
NyKontrakt
Gæst
24-11-2022 12:57

Rapporter til Admin
#7 Som jeg forstod det, så mente min fagforening kun at den var ugyldig fordi kompensationen ikke var de 60%. Og hende jeg snakkede med forklarede mig at baren for hvornår man har direkte kontakt med en kunde er meget lav, og retspraksis på området ikke er særligt afprøvet. Hun gav et eksempel på at det bare kunne være noget så simpelt som at få en note. F.eks. hvis en kunde har indrapporteret en bug, og man her modtager beskrivelsen fra kunden. Alt i alt, skal der ikke meget til, før det anses som at man har haft kontakt med kunden, ifølgde fagforeningen. Udelukkelses perioden er kun 6 måneder. Men grænsen for kontakt er 12 måneder. Så hvis jeg havde kontakt med en kunde for 13 måneder siden, gælder det så ikke for dem.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
Peter.
Monsterbruger
24-11-2022 13:08

Rapporter til Admin
#8 ved ikke hvem du har som fagforening, men kan anbefale at læse IDA's vejledning: https://ida.dk[...] de går hele loven igennem og forklarer hvad der menes med de juridiske begreber.
--
#10
Jonathan
Gæst
24-11-2022 13:23

Rapporter til Admin
Bare underskriv din nye kontrakt og sig op :) Vær opmærksom på at klausulen så kun gælder hvis de betaler dig for det... altså, giver dig løn selvom du ikke længere er ansat. Du kan så tage et andet job og få løn fra begge. Og vær opmærksom på at de har en varsel for opsigelse af klausulen, dvs. hvis du siger op kan du godt opsige klausulen men da den også har en opsigelsesperiode er du berettiget til udbetaling af 3 måneders godtgørelse - se linket i #3, kapitel 4 stk.3: Stk. 3. Kompensationen efter stk. 1 og 2 for de første 2 måneder efter fratrædelsen udbetales senest ved fratrædelsen som et engangsbeløb, uanset om lønmodtageren får andet passende arbejde. Dvs. selvom du selv siger op skal de give dig de her penge :) Eksempel. Du får 60% kompensation, din løn er 30.000 kr. før skat. Du siger op i dag og skal arbejde december ud. Med din løn der kommer for december skal du altså modtager 2 x 60% af 30.000 kr. oveni din normale løn. og det kan de ikke vælge fra, det skal altså udbetales selvom de ikke vælger at fastholde klausulen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
NyKontrakt
Gæst
24-11-2022 13:48

Rapporter til Admin
#9 Det er IDA jeg har :) #10 Hmm. Som jeg forstår det, så kan jeg vel kun få kompensation såfremt, at ansættelsen rent faktisk bliver blokeret ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Sjkp
Ny på siden
24-11-2022 16:28

Rapporter til Admin
Hvis du er utilfreds med kontrakten skal du selvfølgelig sige det, det er jo hele pointen med kontraktforhandlinger, så er det sådan set ligemeget hvorfor de vil give dig en ny kontrakt. Hvis de ikke mener at de vil fjerne klausulen, må de jo sige de op eller lade dig forsætte på den gamle kontrakt. Kan slet ikke forstå hvorfor du involverer dig fagforening, det er ligemeget hvad de mener det er en kontrakt du skal være happy med. Du er softwareudvikler og kan få et nyt job i morgen, det er dem der skal sikre sig du er glad ;)
--
#13
ViktorMedK
Bruger Aspirant
24-11-2022 18:14

Rapporter til Admin
#11 Du får kompensation så længe du forsøger at begrænse virksomhedens tab i den klausulerede periode. Dvs søger relevante jobs. Rammerne for relevant er ret brede, og der er ikke automatisk opfølgning som fx ved a-kasse. Bemærk at du først kan sige op 3 måneder efter at klausulerne træder i kraft, hvis du vil have kompensation. Jeg har også klausuler, og betragter dem som en ekstra lønsikring. Se om du ikke kan begrænse kundeklausulen, så den 1. kun dækker at du arbejder for samme kunder hos en anden virksomhed, men ikke at du tager arbejde hos en kunde og 2. at den har et klart defineret omfang, fx at du skal have logget timer på en sag vedrørende den kunde. Det er sådan min er indrettet.
--
#14
NyKontrakt
Gæst
24-11-2022 21:27

Rapporter til Admin
#12 Vi skal have nye kontrakter, da vores nuværende firma "bliver nedlagt". Så jeg går ud fra at de gamle kontrakter ikke gælder mere, fordi de vil være med et firma der ikke længere findes. Jeg har spurgt om de har tænkt sig at lade klausulerne blive. Det kunne de ikke svare på up front. Så vi må se hvad der sker med dem #13 Men. Kan de ikke decideret blokere en ansættelse hos et firma ? Hvis jeg nu fandt et job hos en kunde jeg har været i kontakt med, så kan jeg egentlig ikke tage det job før klausul perioden er udløbet ?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
Gamer--Ralle
Elitebruger
24-11-2022 22:32

Rapporter til Admin
Hvis din kontrakt bliver pålagt ekstra betingelser, skal kompensationen også være af en størrelsesorden der er til at føle på. Ydermere ville jeg, hvis jeg skulle skrive under på en konkurrence-klausul som gjorde at jeg ikke kunne udnytte mine færdigheder indenfor et givent felt, kræve at virksomheden betalte fuld løn i hele den periode hvor konkurrenceklausulen strak sig over, i tilfælde af afskedigelse. Hvis de vil styre din tid, må de også betale din løn, både før, under og efter ansættelsen. Hilsen en der arbejder med udvikling til daglig
--
"Just because someone stumbles and loses their path, doesn't mean they're lost forever. Sometimes, we all need a little help" - Charles Xavier
#16
Trankebar
Elitebruger
24-11-2022 22:49

Rapporter til Admin
#14 ja I skal have nye kontrakter, men med samme indhold. Hvis man ændrer indholdet svarer det til en væsentlig vilkårsændring (afhængig af ændringen), hvor du som medarbejder kan anse dig selv som opsagt af virksomheden, såfremt du ikke vælger at acceptere det. Du kan ikke, ej heller ved en virksomhedsoverdragelse, overflytte en medarbejder til nye vilkår uden at medarbejderen accepterer det. Det er vigtigt, da deres varsel over for dig jo som regel er væsentligt længere end dit varsel. Jeg ville derfor klart forhandle om det, da det er en ændring af dine nuværende vilkår.
--
Bum bum

Opret svar til indlægget: Klausuler i ny kontrakt

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning