Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Studiejob - Lav løn?

Af Gæst Anonym | 26-07-2020 11:52 | 3937 visninger | 33 svar, hop til seneste
Hej Hol Jeg har fundet studiejob indenfor softwareudvikling og er blevet tilbudt ansættelse. Desværre har jeg efter noget research fundet ud af, at timelønnen som tilbydes er meget lavere end hvad der er normalt. Timelønnen jeg får er 120 kr. Der er tale om en mellemstor virksomhed. Jeg har en bachelor indenfor software og starter på kandidat nu om lidt. Når jeg kigger på f.eks. IDA's (Ingeniørforeningen i Danmark) vejledende minimalløn, er den 175 kr. for bachelorstuderende og 189 kr. for kandidatstuderende (https://ida.dk[...] ). Andre steder kan jeg også læse mig frem til, at på mit niveau er denne timeløn langt under gennemsnittet. Jeg har prøvet at argumentere for en højere løn, men har bare fået at vide, at det er en fast timeløn. Havde I takket ja til dette?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

--
Sidst redigeret 26-07-2020 18:28 af Ronson
#1
Wut
Monster Supporter
26-07-2020 11:56

Rapporter til Admin
Virksomheder, som ikke vil betale en fair løn for dit arbejde, fortjener dig ikke. Skynd dig at søge noget nyt, og skrid fra det så snart du har muligheden... med mindre altså du af forskellige faglige grunde vil beholde det for enten at "få det på CVet" eller "lære noget bestemt".
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
#2
Homosapien
Supporter
26-07-2020 13:08

Rapporter til Admin
120 kr/timen brutto er en fornærmelse. I dag kan du tage et næsten hvilket som helst ufaglært job (inklusiv dem hvor man bare går ind, giver en voksen hånden, og så starter næste dag), og gøre det bedre end dét. Du bliver taget i røven, men i det mindste lyder det da som om, at du godt selv er klar over det.
--
Mumble server - sapien.dk:64738
#3
Anonym
Gæst
26-07-2020 13:11

Rapporter til Admin
#1 Jeg har ikke accepteret tilbuddet endnu. Men ja, da det er studierelevant, så ville det nok være godt at have på CV'et. Jeg ved ikke om jeg skal afvise og søge andet i stedet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Wut
Monster Supporter
26-07-2020 13:17

Rapporter til Admin
Jeg fik 120 i timen, da jeg læste ingeniør i 2002 og arbejdede ved siden af som IT support / hotline-tekniker / server-admin... altså ikke noget fagrelevant. Jeg synes 120 i timen her 18 år senere er uacceptabelt. Jeg ville takke nej til tilbudet. Min erfaring er nemlig, at hvis en virksomhed er hyper nærig med lønnen, så er der som regel også en masse andre ting, hvor de forsøger at slippe så billigt om ved det som muligt, eller virksomheden ikke arbejder på at få nogle gode, varige ansættelsesforhold, men bare få nogle "grunts" ind i biksen, som kan udføre en eller anden opgave til minimum-løn, og så smider man folk ud for et godt ord. Ikke fordi jeg skal male fanden på væggen, men hvis man allerede inden ansættelsen synes, at der er ting, der ikke fungerer, så er det et mega stort rødt flag. Hvis virksomheden var interesseret i at få en god studiemedhjælp, som man kan udfordre med en masse interessante opgaver, hvor den studerende vokser fagligt, og man får trænet en god udvikler, så man måske efter studiet kunne hyre personen... så var man nok også i stand til at finde de skide 50 kr mere i timen, der skulle til, for at undgå at ansætte nogen, der smutter 3 måneder senere, fordi en konkurrent tilbyder næsten 50% mere i løn (altså bare IDAs anbefaling af løn). Just sayin.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
--
Sidst redigeret 26-07-2020 13:20
#5
RaGe_22
Nørd
26-07-2020 13:17

Rapporter til Admin
Find noget andet, det er ren udnyttelse.
--
Better to reign in Hell, than serve in Heaven
#6
ilmep
Monsterbruger
26-07-2020 13:18

Rapporter til Admin
Hvad med at tage jobbet, vis dit værd og se ikke om lønnen stiger. Giv dem 3 måneder. I de her ikke tider kan man ikke vælge og vrage.
--
#7
Anonym
Gæst
26-07-2020 15:26

Rapporter til Admin
#2, #4, #5 Det så ellers ud som om, at det var en god virksomhed udefra, men kan godt se, at det måske ikke er helt så godt, når man først kommer ind. #6 De siger, at timelønnen for den stilling i virksomheden er fast, så tror ikke der vil komme lønstigninger. Måske hvis jeg kan rykke over i en anden type stilling senere, men jeg ved det ikke.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
ToFFo
Guru
26-07-2020 15:40

Rapporter til Admin
Der er ingen mindsteløn i Danmark, så man må tage hvad man kan få. Hvis altså man har brug for det. Det virker ikke til du har brug for pengene, så spring du bare over, og find noget andet. Dog vil jeg sige det virker uhørt lavt. Jeg tror man tjener mere i Netto :P
--
- Indsæt signatur -
#9
jensjens
Gæst
26-07-2020 15:42

Rapporter til Admin
Hvad med et studiejob som tjener? Der tjener du nemt mellem 130-140 kr/t hvis du er dygtig. (Essens er, at det er en fornærmelse at tilbyde én med en bacheloruddannelse ansættelse til så lav en løn) Og som flere skriver, hvis de er nærige med lønnen, får de kun de laveste skud på stammen og man gør som bekendt som de hunde man er i blandt (gør = vov vov)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
QWERTY Andreas
Mega Supporter
26-07-2020 16:47

Rapporter til Admin
Altså mange studierelevante jobs indenfor andre områder giver tit ~130 i timen, da det giver erfaring - f.eks. Mange steder i det offentlige. Jeg tror jeg får 5 kr kvalifikationstillæg for at have en bachelor :) Jeg ved dog ikke om det er anderledes inden for softwareudvikling, hvor jeg mener det er forholdsvis almindeligt at arbejde fuld tid efter en bachelor.
--
NZXT H510 Elite med: Dual Xeon E5-2670v3, 128GB RAM, GTX 1650 super, custom vandkøling
#11
Canzer
Maxi Nørd
26-07-2020 16:50

Rapporter til Admin
Er der andre studentermedhjælpere der laver det samme som du i så fald ville lave? For lavt efter min mening også.. Du har imo tre muligheder.. 1. sig ja tak, og accepter det 2. sig "ja tak, på betingelse af at din løn stiger til fx 150kr/timen efter x mdr" 3. Nej, og se om de kommer tilbage og gerne vil have dig til højere løn..
--
:)
#12
Jepperdepper
Ultra Supporter
26-07-2020 17:30

Rapporter til Admin
Man kan også se det på en anden måde - det kan godt være lønnen ikke er så høj, men at få erfaring har også en værdi. Det vil gøre det nemmere at få en god stilling, når du er færdig. Men du kan selvfølgelig prøve at søge nogle flere steder og se om du får noget bedre tilbudt.
--
#13
Drsela
Bruger Aspirant
26-07-2020 18:04

Rapporter til Admin
Jeg fik studiejob under min diplomingeniøruddannelse (Sundhedsteknologi) som Software Udvikler lige efter min ingeniørpraktik. Lønnen lød på 160 kr/t. Jeg snakkede med folk fra mit studie, hvor størstedelen desværre ikke ville fortælle hvad de fik. De få som fortalte det, fik i omegnen af 120-160 kr/t. Jeg snakkede med en datalogistuderende i samme virksomhed, og han fik også 'kun' 160 kr/t selvom han havde færdiggjort bacheloren. Efter jeg havde færdiggjort min bachelor og læste en specialisering, fik jeg forhandlet en ny løn - denne gang 200 kr/t. Det kan være svært at forhandle løn til et studiejob, fordi de har mange andre ansøgere som med garanti vil sige ja til en lavere løn. Personligt vil jeg mene 120 kr/t er for lavt, specielt hvis du har en bachelor i forvejen. Jeg vil som absolut minimum sige 150 kr/t. EDIT: Studiejob handler dog ikke altid om løn. For mange handler det om at få noget positivt på CV'et. En af mine venner accepterede ~150 kr/t hos en stor dansk virksomhed, fordi virksomheden ville være et springbræt senere i hans liv.
--
Sidst redigeret 26-07-2020 18:07
#14
Kolklik
Bruger Aspirant
26-07-2020 18:36

Rapporter til Admin
Velkommen til branchen! Desværre er det at tale løn rimelig taboo, min erfaring er dette især gør sig gældende inden for IT branchen. Derfor kan det være enormt svært at kende sit værd. Du har dog en ret god ide om hvor løn niveauet er, og det er en fordel! Jeg synes du skal prøve at gå tilbage til dem og sige det direkte som det er. "Jeg vil faktisk gerne arbejde sammen med jer, men jeg kan ikke være tilfreds med at arbejde for en løn så langt under gennemsnit. Hvis i er interesseret i at arbejde sammen med mig, så må i betale en fair løn, i min optik hedder det 175kr/timen" (så kan du gå lidt ned, og stadig være glad) Jeg er selv i en position hvor jeg har indflydelse på ansættelse, og når man finder en kandidat man godt kan lide, så er man villig til at strække sig lidt. Selvom der altid er andre fisk i vandet, så er det altså ikke alle man kan arbejde sammen med, eller se en fremtid i. Hvis de nægter at forhandle, så har du undveget en kugle og så er det bare at finde et bedre sted!
--
Sidst redigeret 26-07-2020 18:36
#15
Qax
Semi Nørd
26-07-2020 19:12

Rapporter til Admin
Sig at du skal have 140 kr og at det ikke er til forhandling, da det er langt under gennemsnittet og at du har en masse evner, som de godt kan bruge. Ikke noget med at starte på 160 kr og så mødes på midten. Gør du det, så starter du ud med at du er til forhandling, hvilket du lader til ikke at ville være.
--
Asrock Z370 Extreme4 - I5-8600K - NZXT Kraken X62 Ripjaws 2x8gb 3200Mhz CL14 Asus 1080 Strix A8G - Acer XB271HU Adata XPG SX8200 Pro 1TB
#16
Wut
Monster Supporter
26-07-2020 19:22

Rapporter til Admin
Nu fik jeg lige checket lidt op på det. En ufaglært kasseassistent med 0 måneders anciennitet får 120 kr i timen (DEA og DI overenskomst). At en arbejdsgiver overhovedet tilbyder en studerende med en vis faglig baggrund 120 kr i timen for at lave et stykke arbejde, som er væsentligt mere kompliceret end rent ufaglært arbejde, er så useriøst, at man slet ikke engang skal komme med et modbud. Det går begge veje: Du laver et stykke arbejde, der har en vis værdi for virksomheden, og de belønner dig med en løn, som er god for dig. Hvis de har tænkt sig at betale dig så lidt, så er det nok fordi de har tænkt sig at sætte dig til at lave så trivielle opgaver, at du intet fagligt får ud af det... eller de har tænkt sig at se, hvor billigt de kan slippe om ved at få opgaverne løst. I begge tilfælde er det ikke til din fordel.
--
Ignorér tågehorn: https://www.hardwareonline.dk[...] Sneak peek indlæg: https://hamdenkloge.dk[...]
#17
Erik_A
Ultra Supporter
26-07-2020 19:34

Rapporter til Admin
Ligemeget hvad, så er det alt for lidt. Jeg plejer at bruge sætningen, “Lige så længe min chef lader som om jeg får en høj løn, lige så længe lader jeg som om jeg har travlt” :-)
--
/Erik_A
#18
LgT
Mega Supporter
26-07-2020 21:45

Rapporter til Admin
Fint nok - det er en ringe løn! Har du udsigt til bedre løn et andet sted nu? Vil du hellere tage et job der er mindre værd på CV'et / er der udsigt til at dette er NOGET værd på CV'et? Du er jo ikke stavnsbundet - så du kan opsige det hvis du får en bedre mulighed... Og selvom det er lidt professionelt surt, er det trods alt bedre end at sidde i et supermarked (måske) - både mht arbejdstider, opgaver og værdi på CV'et. Du kan også vælge at sige, at det ikke er din tid værd, og i stedet knokle hårdere på studiet, evt tage et studielån hvis nødvendigt. Da markedet ikke er reguleret, står det dig frit for at tage eller afvise tilbudet. Jeg elskede mine hjælpelærer tjanser på DTU, hvor de aflønnede jvf. at man havde bestået faget selv på universitetsniveau.
--
#19
visitkort500
Maxi Supporter
26-07-2020 23:27

Rapporter til Admin
Jeg tror sgu nogle virksomheder udnytter at studerende søger og vægter et studiejob, fordi det giver dem den arbejdserfaring som er vigtig for dem i deres karriere og (måske) derfor kan acceptere en lavere løn. Dette udnytter nogle virksomheder så og de kan "slippe afsted" med det af nævnte årsager.
--
Everyone becomes a story, be a good story.
#20
Haha001
Monsterbruger
27-07-2020 00:02

Rapporter til Admin
Hej Anonym, jeg er også selv studerende inden for softwareudvikling (kandidatstuderende) og har aldrig hørt om en seriøs virksomhed betale 120 for en studerende softwareudvikler. Af andre studerendes lønninger (Aarhus/København) for de jeg kender, der også har studiejob kan nævnes: StorBank - 180 kr/time (+10 kr. for kandidater), StortKonsulentHus - 185 kr/time, lille konsulenthus - 190 kr/time, Rekrutterings/KonsulentHus - 195 kr/time og mange andre som tjener IDAs anbefalede timeløn (og nogle få til 150-160, men langt de fleste får mere). Har lige underskrevet kontrakt med ny virksomhed, men var blevet tilbudt omkring IDAs anbefalede timeløn for kandidater af flere virksomheder, så pengene er bestemt derude. Der er altid mangel på softwareudviklere, så lad være med at sælge dig selv for kort! Edit - For andres privatliv har jeg anonymiseret firmanavne
--
Jeg skriver ikke altid noget, men jeg er altid til stede :)
--
Sidst redigeret 27-07-2020 00:07
#21
Thomas
BOFH
27-07-2020 00:19

Rapporter til Admin
Jeg synes svaret er rimeligt simpelt. Hvis du med sikkerhed ved du kan få noget andet studie relevant siger du nej tak og finder et andet job. Hvis du er det mindste i tvivl så tag jobbet og accepter at lønnen er lidt lav. På den måde får du noget erfaring på dit CV som du kan bruge til noget og så kan du altid søge et andet job imens.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#22
Lindquist
Super Nørd
27-07-2020 02:16

Rapporter til Admin
Jeg synes, der bliver talt meget lidt om muligheden for, at acceptere stillingen og søge videre. Hvis du ikke finder noget andet, så har du en stilling med (lav) indkomst, men erfaring til CVet og finder du noget bedre, så skifter du bare. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i at prøve at forhandle først. Såfremt de ikke ønsker at forhandle eller ikke vil give sig noget rimeligt, så skylder du heller ikke den store loyalitet alligevel. Man får, hvad man betaler for. Jeg kom selv ud og skulle finde studiejobs som it-studerende i årene 2007-2013. Det var ikke lige den fedeste periode at lede efter job, så man tog, hvad man kunne få - indtil man kunne finde noget bedre.
--
[Mere] Kaffe; Net-etikette; Saglighed [Mindre] Skjult reklame; Hysteri; Biased svar
--
Sidst redigeret 27-07-2020 02:19
#23
Tearabian
Gigabruger
27-07-2020 02:20

Rapporter til Admin
#22 Ser det ikke lidt dårligt ud på CV hvis man kun er et sted i en måneds tid eller 2 indtil man finder noget bedre? Bare et spørgsmål, har ingen ide om det. Jeg hører tit at man helst skal være et sted i 2-3 år
--
#24
munk9000
Semibruger
27-07-2020 03:20

Rapporter til Admin
Du kan da være glad for at det i det mindste er lønnet praktik :) Hvis jobbet reelt er studie-/erhvervsrelevant så er det en lavere løn værd end et ufaglært arbejde som kasseassistent/lagerarbejder/tjener. Du vil komme til at bruge din tid på noget fagligt relevant og vil forhåbentligt blive oplært af mere erfarne og får "kontorerfaring". Det vil give dig en ikke uvæsentlig fordel når du skal søge dit første job efter endt udd. Og der er ganske mange der går direkte fra studiejob til fast job i den samme virksomhed. Så på det plan taler alt for at tage jobbet. På den anden side så er det et marked med udbud og efterspørgsel og du er nødt til at spørge dig selv om du kan få bedre tilbud andre steder eller om du vil prøve at forhandle en bedre løn hjem. De store og kendte firmaer kan være mere hårde i filten mht. lønnen fordi de ofte har masser af ansøgere og studerende gerne vil have et kendt firma på cv'et.
--
#25
ivan500
Bruger Aspirant
27-07-2020 07:52

Rapporter til Admin
Jeg fik 120kr/t som snedkerlærling med _0_ erfaring og ti tommelfingre. De skal bare presses op ad og de skal nok gå med til hvad du siger, og hvis ikke skal du da søge noget andet.
--
#26
michaelpa
Bruger Aspirant
27-07-2020 08:19

Rapporter til Admin
120 kr/t er _alt_ for lavt, for en soon-to-be kandidatstuderende. Jeg arbejder selv i en C25-virksomhed som studentermedhjælper, hvor jeg får 150 kr/t. Derudover ved jeg, at dem der arbejder på fabrikken/produktionen får 155-ish som startløn, og det er altså ufaglært arbejde. Drop den virksomhed og søg noget andet!
--
#27
NiceRag
Junior Nørd
27-07-2020 08:21

Rapporter til Admin
#2 mener man får 128 kr i timen på mcdonalds så at stikke 120 kr i timen til en ganske veluddannet fyr i it branchen, i et deltidsjob, er fandme bondefangeri hvor jeg arbejder, får vores afløsere/deltidsansatte mere i timen end de fuldtidsansatte - men de får så til gengæld heller ikk pension og overarbejdstillæg osv osv
--
Sidst redigeret 27-07-2020 08:22
#28
Lars Sørensen
Juniorbruger
27-07-2020 10:55

Rapporter til Admin
Selvfølgelig er lønnen en vigtig del af de overvejelser du bør gøre dig, men jeg ville da også mene, at det er fint at have den erfaring du vil få med, og at du kan skrive det på dit CV, hvilket vil give dit CV noget værdi i fremtiden. Med det sagt lyder det også til, at lønnen er bedre i mange lignende stillinger, så jeg ville nok også springe over, når man tænker på hvad du burde kunne få andre steder. Så medmindre du kan få nogle andre fordele oveni, så sig nej.
--
https://www.mojomarketplace.com[...] - https://www.mojomarketplace.com[...]
#29
SimonFRB
Gigabruger
27-07-2020 12:45

Rapporter til Admin
If you pay peanuts, you get monkeys
--
#30
Silkeborgenser93
Elitebruger
27-07-2020 16:23

Rapporter til Admin
#9 Jeg ved ikke hvilke restauranter det er der tilbyder 130-140 i timen i startløn til tjenere. Jeg har selv arbejdet som tjener i de sidste tre år ved siden af studiet, og det er mit indtryk, at det er en af de bedre steder i København at være tjener, hvad startløn og arbejdsmiljø angår. Det til trods, så er startlønnen stadig tættere på 100 end 140 i timen, og du skal heller ikke forvente tillæg for de skæve arbejdstider, alt weekendarbejdet og helligdage. Lønninger omkring de 140 gives kun til medarbejdere der har været der i flere år, eller har større ansvarsområder, men over halvdelen er ude af døren inden for det første år. Jeg har en ven der også er i branchen, men i en anden virksomhed, der fik 'tilbudt' en lønnedgang til 80 kr i timen da Corona-krisen startede. Hun sagde heldigvis op. Lidt off-topic, men det er mit indtryk, at mange herhjemme har det med at overvurdere hvor velaflønnede tjenere og køkkenpersonale egentlig er. Det er i hvert fald det folk altid henviser til, når de forklarer hvorfor de synes det er fjollet at give drikkepenge i DK. On-topic, så virker det også som en lav løn indenfor den branche. De fleste studiejobs indenfor min egen branche er også omkring 120 I timen, i hvert fald i ministerierne og det offentlige. Lidt anekdotalt har jeg en kammerat der er på samme uddannelsestrin indenfor samme felt som dig, og hans studiejob betaler også betydeligt mere, i hvert fald over 200 i timen. Af hvad jeg kunne forstå på ham, så er det meget normalt med en løn omkring de 200 i timen i hans felt.
--
Sidst redigeret 27-07-2020 16:23
#31
Business
Mega Supporter
27-07-2020 18:11

Rapporter til Admin
Det kommer vel an på flere ting i min optik. Jeg ved ikke hvad corona har gjort ved mængden af studiejobs. Man kan sige, at 120kr i timen ikke lyder af meget, men lønnen er trods alt mindre vigtig, idet du ikke arbejder 37 timer/ugen. Ved 10 timer/ugen, er forskellen på 120 og 150kr i timen, lidt over 1000kr før skat i måneden. Så medmindre du kan vide dig sikker på at finde andet, syntes jeg man skulle ta' det og så blive ved med at kigge, at smutte efter 1 måned er jo også fair nok.
--
Sidst redigeret 27-07-2020 18:13
#32
no1greek
Juniorbruger
27-07-2020 19:04

Rapporter til Admin
No way 120 kr det er jo slaveløn. du kan ikke engang fyres , for slaver bliver jo solgt. der er så mange firmaer / virksomheder der udnytter andre menneske.(udenlandsk arbejdskraft og selvfølgelig også dansker) lad værre med at faldbyde da det vil ramme dig selv og andre på sigt. meld dig ind i en fagforening og drag nytte af deres viden, dette er kun et godt råd :-)
--
#33
Dragonheart
Guru
27-07-2020 21:05

Rapporter til Admin
idas vejledende minmaløn er taget ud fra gennemsnittet-. nogle tjener over og andre under. Det er sådan man får et gennemsnit kender selv nogle der får 1+% under gns og nogle der får ca 10% over hvis du har brug for pengene så tak ja ellers led efter noget tættere på gennemsnittet
--

Opret svar til indlægget: Studiejob - Lav løn?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE