Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Ejendomsmæglere - kan man stole på dem?

Af Gæst Fat Ronaldo | 24-03-2021 13:57 | 1954 visninger | 33 svar, hop til seneste
Hejsa! Min kæreste og jeg har søgt hus i Nordsjælland i lidt over et år, og personligt er jeg ved at være godt rundtosset. Der er rift om husene, priserne stiger, men nu er mæglerne begyndt at virke mega underlige og slet ikke til at stole på! Jovist, de repræsenterer sælgeren, men jeg synes ikke, jeg som køber får nok respekt. Eller er det bare mig der er helt paranoid? Jeg har nemlig på det sidste snakket med en mægler som siger, at de ikke har et hus liggende, men dagen efter lægger de sørme et hus op...med billeder og hele molevitten. Det er som om, de skjuler hvad de har liggende internt! Så er der nogle, der ikke svarer tilbage på mails... Købsbuddet er naturligvis afgørende i sidste ende, men har I mon nogle tips og tricks til hvordan min kæreste og jeg kan komme ud af boligsøgningen med armene i vejret? Hvordan bruger man som køber en ejendomsmægler mest effektivt?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
kurt
Gæst
24-03-2021 14:04

Rapporter til Admin
Du kan aldrig stole på nogle der tjener penge på at du sætter en underskrift på et papir. Og jeg kender ikke nogle råd. Andet end at finde en ssom du følger ikke snyder dig. Evt i et andet område
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
RasmusAR
Bruger
24-03-2021 14:22

Rapporter til Admin
At de melder op at de ikke har noget, men at der næste dag kommer noget kan ligeså vel være fordi en af de andre i firmaet har fået andet ind. Vi har netop solgt hus og er også ved at kigge efter nyt. Vi har oplevet mange forskellige mæglere - nogle klart mere troværdige end andre. Da vi gik i salgstanker var de alle meget interesserede, nussede os, fandt skuffesager frem etc. Da vi havde valgt en mægler, var der en af de andre der blev meget fornærmet over at vi ikke havde valgt dem, så er nærmest blevet ignoreret siden. Udbuddet er historisk lavt, så de mangler ikke købere - derfor er mæglernes fokus først og fremmest på at finde nye kunder og sikre sig så høj en salgspris som muligt på de sager de har (gerne efter at have sikret sig ekstra salær hvis salgsprisen er over udbudsprisen).
--
#3
Martin Lohse
Elitebruger
24-03-2021 14:25

Rapporter til Admin
#0 De må sandsynligvis ikke have vidst det. Det vil være en no-brainer, da du er en potentiel køber, og derved vil generere omsætning. Der vil altid være brodne kar, men i sidste ende, så er det dig og sælger, som bestemmer, om der skal laves en handel, til hvilken pris på baggrund af markedet og husets stand.
--
Sidst redigeret 24-03-2021 14:26
#4
ToFFo
Guru
24-03-2021 14:27

Rapporter til Admin
Det er i deres interesse at de får solgt så meget som muligt. Så selvfølgelig vil de ikke "skjule" deres varer for en potentiel køber. Det ville være åndssvagt. Det kan sagtens være det er et hus der har været på markedet før, som er taget af hen over vinteren, og så lægges op igen, fordi der er mest gang i bolig køb/salg i foråret. Der er mange der tager deres hussalg ned op til vinter, og sætter dem op igen når det bliver forår fordi der er mange flere købere om foråret. Det gør man for at holde liggetiden nede på huset. Der er ingen grund til at huset ligger og samler liggetid, i den periode der er færrest købere. Ring rundt til de forskellige mæglere i de områder du ønsker at købe i, og hør dem om de har nogle skuffesalg liggende. Skuffesalg er salg som ikke bliver slået op alle mulige steder, af hensyn til ejernes privatliv. Det kan være ejerne er blevet skilt, og ikke ønsker en masse spørgsmål, som man jo får hvis bekendte spotter de har deres hus til salg lige pludselig. Du kan måske spare en masse ved at gafle et skuffesalg, fordi skilsmissepar ofte bare gerne vil af med husene og komme videre, så de er villige til at sælge billigere. Lige nu er udbud meget lavt og efterspørgslen er meget høj, så det ER bare svært på boligmarkedet lige nu. Jeg leder også efter hus og et af de huse jeg kiggede på, blev solgt samme uge som det blev lagt op. Det kan også være at mæglerne bevidst holder det for sig selv, når de kan se der er nyt på vej, af hensyn til fair konkurrence. Det giver dig jo en fordel at du ved der kommer hus X på markedet på dato Y. Så i stedet for at rygtet om at "man bare kan ringe og få en fordel" ikke spreder sig, og de bliver kimet ned i denne tid hvor efterspørgslen er på sit højeste, så siger de bare at de ikke ved det. Det er ikke den heldigste måde at håndtere det på, men jeg forstår dem godt hvis det er sådan. Det kan også være at en købsaftale ikke gik igennem og en køber fortrød. Man har jo fortrydelsesret af forskellige typer når en købsaftale er underskrevet. Det kan også være der er nogen der har bud, uden at have bankgaranti. Altså nogen der byder uden at have snakket med banken om det, for så at finde ud af de alligevel ikke har råd. Mægleren har jo ikke adgang til køberens bankkonti. tl;dr - Der kan være mange årsager. Så ja, det er dig der er paranoid.
--
- Indsæt signatur -
--
Sidst redigeret 24-03-2021 14:29
#5
Wut
Junior Nørd
24-03-2021 14:41

Rapporter til Admin
De er sælgere. De gør, hvad de kan, for at sælge så meget som muligt. Jeg stoler ikke på en hat af, hvad de siger. Da vi købte hus, fik mæglerne lov til at komme ud med nøglen til huset og vise lidt rundt, og det var det. Alt, hvad de siger, glemmer jeg bare med det samme. Det er lige så relevant som vaskepulver-reklamer, som gør en grå t-shirt helt skinnende hvid igen. Rent pis. Eksempelvis sagde mægleren til det hus, vi endte med at købe, at de ikke havde fået et eneste bud på huset. Tre dage senere under forhandling af huset, sagde mægleren, at "køber har fået det bud før, og afslået det". Nemlig ja. Vi fik to mæglere til at give et bud på at sælge vores tidligere hus. Så sendte jeg papirerne til min onkel, som også er mægler, og han fik lynhurtigt sakset deres priser og gebyrer ned til det halve... og endte i stedet med at foreslå, at vi bare sælger huset selv via hans mægler-side. Så viste vi huset frem, og han klarede papirerne. Det sparede vi så lige omkring 75% på. En anden ting: Her i den by, vi bor i, er der et "pænere kvarter", som der jo er i de fleste byer. Selv huse, der ligger 1 km fra grænsen til det kvarter bliver benævnet med kvarterets navn for at pumpe prisen lidt op. Jeg har skrevet til flere af dem, at ifølge tingbogen så angiver de bydelene forkert... det svarer det jo sjovt nok ikke på. Gad vide, om Estate-mæglerne, og Nybolig også kalder Nørrebrogade for en "attraktiv placering midt på Frederiksberg"? Rent pis! De vi hellere være "smart i en fart"-sælgere, frem for at kigge i tingbogen. Det virker simpelthen så uprofessionelt. De kører deres egen branche (endnu mere) i sænk. Mæglere er i øvrigt en af de erhverv, vi danskere har næst-mindst tillid til lige efter politikere og journalister: https://www.altinget.dk[...]
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
--
Sidst redigeret 24-03-2021 14:44
#6
ReneWagner
Supporter Aspirant
24-03-2021 14:49

Rapporter til Admin
Mæglere er sælgere ... Jeg stoler lige så lidt på dem som mine prutter under en god gang diarré.
--
Ryzen 5 3600 - RX 580 Nitro/Sapphire 4gb - 32gb Ram Have you tried turning it off and on again?
#7
Fat Ronaldo
Gæst
24-03-2021 15:15

Rapporter til Admin
Takker for alle jeres input! Jeg glemte at nævne før, at noget af det de har gjort, at jeg ikke har den store tillid til dem er, at de plejer at sige "vi siger til, hvis der dukker noget op". Så går der pludselig et par måneder uden at have hørt fra dem. Jeg nægter at tro på, at der i al den tid ikke har været et nyt hus.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Hans
Guru
24-03-2021 15:34

Rapporter til Admin
1. Deres tid = penge, så hvis de tænker, at du/I ikke er super interesserede, vil de måske hellere bruge tiden på nogle, der virker mere interesserede. 2. Det kan være en smutter. 3. Ejendomsmæglere kan være nogle sataner, der tilbageholder oplysninger (Ja, det har jeg prøvet). Andre er gode.
--
http://www.NoteBookWorld.dk[...] - RIP, 22/3-2007... Useriøse sælgere: se profil
#9
Survey
Super Supporter
24-03-2021 15:39

Rapporter til Admin
I kan få en købermægler - så får i den mægler til at agere for jer, frem for til fordel for sælger
--
Consider it as a free bump
#10
Abemennesket
Ny på siden
24-03-2021 15:46

Rapporter til Admin
Selvfølgelig er mægler sælgers mand. Hvis jeg betaler dyrt for de skal sælge mit hus, så forventer jeg skam også han arbejder og taler min sag.
--
#11
divine
Maxi Supporter
24-03-2021 16:02

Rapporter til Admin
#10 Men det gør de jo heller ikke, set i det store billede. Hvis du sætter dit hus til salg for, lad os sige 3mil. Der kommer 2 interesserede, som begge vil byde 3mil. Købere får begge lov at give et bud hver, højeste vinder. Her vil mægler ikke kæmpe for, at du får det højeste bud men bare at han får sit salg. Mægler er dødligeglad med, om de byder hinanden 10-50k over. Bare han får det solgt hurtigst muligt, så han kan få sit salær. Jeg taler af bitter skær erfaring. Så lad være at tro, at mægler rent faktisk giver en flying f.., bare fordi det er dig der betaler gildet! :)
--
#12
Fat Ronaldo
Gæst
24-03-2021 16:03

Rapporter til Admin
Hvad tænker I i øvrigt om at betale en mægler for at gennemsøge et bestemt område for huse til salg (også skuffesager hos andre mæglere)? Det burde alt andet lige være mere effektivt end at selv at stå for søgningen? :-/ Eksempelvis: https://www.nybolig.dk[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
Abemennesket
Ny på siden
24-03-2021 16:37

Rapporter til Admin
#11 Lyder til nogle trælse mæglere. Jeg har kun haft positive oplevelser. Vores sidste hus blev solgt til overpris af hvad det blev udbudt til. Højeste "vandt". Så lyder mere til du har haft dig en ringe en af slagsen.
--
#14
Klatretoesen
Super Supporter
24-03-2021 16:53

Rapporter til Admin
https://presscloud.com[...] Der er nok en grund til, at ejendomsmæglere ligger i bunden sammen med bilforhandlere, journalister og politikere over dem befolkningen har mindst troværdighed til.
--
#15
Hodja^
Nørd Aspirant
24-03-2021 16:58

Rapporter til Admin
#14 - Den der liste - giver så meget mening! Det var ikke sarkasme!
--
#16
Gæsten
Gæst
24-03-2021 18:20

Rapporter til Admin
Stol på dem ligeså meget som du vil stole på en brugtvogns forhandler.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
Memphiis
Semi Supporter
24-03-2021 19:28

Rapporter til Admin
Som #9 siger få Jer en købersmægler. Det er ofte tidligere ejendomsmæglere der har startet en biks op hvor de i stedet hjælper købere med at finde den rette bolig, kan hjælpe med forhandlingen (de tager typisk 10% af afslaget). Herudover kan de hjælpe med besigtigelse, rapporter og det juridiske. Man vælger selv hvor meget pakken skal indeholde. Vi har brugt disse da vi skulle købe hus: https://koebersmaegler.dk[...] Trine fra Århus fandt blandt andet straks ud af der var en olietank nedgravet på en bolig vi kiggede på. Det var sørme ikke lige oplyst af mægler eller i salgsopstillingen. https://dk.trustpilot.com[...]
--
Core i5 750 @ 3.2 GHz | Noctua H-U12P | GA-P55A-UD4 | ASUS GTX1060 6GB | 8 GB XMS3 1600 Hz| Intel X25-M 80 GB SSD|
--
Sidst redigeret 24-03-2021 19:31
#18
FnkyFrank
Monsterbruger
25-03-2021 20:39

Rapporter til Admin
Jeg er selv ejendomsmægler og er helt med på folks fordomme. Jeg tror dog at de fleste mæglere er ordentlige folk - men der er selvfølgelig brodne kar (som i alle andre brancher). Det man som køber skal huske på er dog at ejendomsmægleren er sælgers rådgiver, og derfor arbejder i sælgers interesse. Jeg oplever indimellem alligevel købere der bliver skuffede da "de troede vi havde en handel" - selvom jeg flere gange har sagt og skrevet at der først er en handel når begge parter har underskrevet. Ofte hører og læser folk dog det de gerne vil høre/læse. Kig evt. på boligsiden under "find mægler". Der står en vurdering af den enkelte mægler i dit område - en fra køber og en fra sælger. Vurderingen er altid et gennemsnit af de handler som mægleren har haft igennem de sidste 12 måneder. Jeg tror ikke det er muligt at snyde med karakterene, da det kun er gennemførte handler som tæller med. Jeg tror at de fleste vil bliver overrasket over resultaterne. 95% af sælgerne vil anbefale mæglerforretningen til andre. 92% af køberne vil anbefale mæglerforretningen til andre. Dette er altså et landsgennemsnit - folks fordomme svarer altså ikke overens med dem der rent faktisk har købt og solgt. Håber i finder drømmehuset.
--
-== FnkyFrank ==-
#19
Fat Ronaldo
Gæst
30-03-2021 09:48

Rapporter til Admin
#13 > Ja, men du skulle jo også blot sælge ;-) #17 > Tak for forslaget. Jeg har snakket med dem, men de siger, at en købsmægler kun har en god fordel for udlændinge eller udlandsdanskere, der vil flytte hjem. #18 > Hvorfor er der så mæglere, der ikke længere svarer tilbage på emails? Det er fandme dårlig stil og meget uprofessionelt. Jeg har ærlig talt ikke meget tillid til mæglere, før jeg kender dem rigtig godt. Og de der ratings giver jeg en flyvende fis for, undskyld mit franske. Jeg har snakket med en del rigtig gode og venlige mæglere, men min overall rating vil være aldrig blive 92/100 - jeg vil hellere sige 50/100!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#20
PikeNinja
Ny på siden
30-03-2021 10:12

Rapporter til Admin
Team op med en køberrådgiver som fx www.bomae.dk.[...] Vi anvendte dem ifm huskøb, og jeg kan varmt anbefale dem.
--
#21
Gucal
Super Nørd
30-03-2021 10:32

Rapporter til Admin
#0 Har ikke læst de andre kommentarere, så beklager hvis indlægget indeholder gentagelser. En ejendomsmægler kan du ikke stole på ligesom du ikke kan stole på sælgeren i Elgiganten. I og med efterspørgsel > udbuddet, så er man som køber nød til at være ekstra skarp hvis man skal handle en bolig i dette marked. - Som køber er det yderst vigtigt at man er helt 100% afklaret med hvad man er på udkig efter. Det svare til at man laver en købsannonce hvor man skriver: 1) "smartphone købes" eller man skriver 2) "Android Smartphone købes, max 1år gammel, god stand budget 3000,-" som du kan se vil der være kæmpe forskel på hvilke henvendelser man får tilbage fra sælgere, hvor option 2 giver større chance for mere relevant bud. - Ejendomsmæglere er også mennesker, undervurder ikke den menneskelige relation dvs lad vær med at skrive mail og ring over telefonen, tag ned til de lokale mæglere og sæt et møde op hvor du forklare hvad I konkret søger, på den måde skaber I kemi og der er meget større chancer for at I bliver husket af netop den mægler når der kommer noget ind, husk på at en stor del af boligerne bliver solgt inden de kommer på nettet. - Vær ikke bange for at kontakte en kollega til den mægler I har snakket med. Jeg havde fat i en mægler som ikke var til at rykke på mht pris på en ejendom, så kontaktede jeg hans direkte kollega og fik en aftale i hus. Nogle er mere grådige end andre og vil derfor score en højere kommission derfor skal man ikke være bange for at kontakte en direkte kollega hvis man føler man ikke kommer nogen vejne. I sidste ende går mæglerne efter de købere som de tror er mest seriøse og afklaret med hvad de søger og det er en rigtig god idé at være godkendt i banken INDEN man går på boligjagt, dette betyder rigtig meget for mæglere.
--
#22
PikeNinja
Ny på siden
30-03-2021 10:34

Rapporter til Admin
Tilføjelse: at en køberrådgiver kun skulle være relevant for udlændinge/udlandsdanskere er noget sludder. Bomae håndterede følgende for os: Indhentning af finansieringstilbud fra andre banker, inkl. forhandling med egen bank Gennemgang af alt det juridiske Gennemgang af huset med byggesagkyndig Forhandling af prisen (de fik handlet huset yderligere 100.000 kr ned, på trods af at det var sat 4 % ned 14 dage inden vi slog til) Vi slap for en masse arbejde selv, og det gav os ro i maven hele vejen igennem processen. Den samlede regning lød på 45.000 kr mener jeg.
--
#23
goldeneye
Monsterbruger
30-03-2021 10:48

Rapporter til Admin
Kan man stole på en ejendomsmægler? ... ha! Vi havde fundet et bus på nettet, alt så fint og flot ud, men undrede os over at det havde været til salg i over 4 år. Ringer og spørger ind til det, bl.a. hvorfor det dog ikke er solgt endnu. Ja det kunne mægler heller ikke forstå, men der var lidt med loftshøjden i et par rum. men der kunne da graves ud hvis det var et problem. Vi aftaler så en tid for at komme ud og se huset, men vil lige køre forbi inden for at se området. 10-15 meter fra huset står en kæmpe elmast, de kommer vist ikke større. Så tror da fanden at huset ikke er solgt. Da vi ringer og aflyser tiden for at se huset nævner vi at det er pga. elmasten. Nåeh den, jamen det kunne hun da ikke se noget problem i.
--
Sidst redigeret 30-03-2021 10:52
#24
ToFFo
Guru
30-03-2021 11:08

Rapporter til Admin
#23 - Mægleren kan jo ikke vide hvad DU synes er et problem. Købere stiller somme tider nogle absurde krav, mens andre købere er fuldstændig ligeglade med det meste.
--
- Indsæt signatur -
#25
spangsbjerg
Elitebruger
30-03-2021 11:58

Rapporter til Admin
Vi stod midt i det i marts. Vi gik glip af 3 huse selvom vi bød prisen eller tæt på prisen. Jeg troede det var købers marked og at vi bare kunne byde en del under prisen hvis vi syntes der skulle laves meget, men vi kom på andre tanker. Vi fik et godt forhold til 1 mægler som var rigtig god til og ringe til os inden tingene kom på. Lad dem vide du er klar til og købe - hav styr på hvor meget du kan købe for og hav godkendelse i banken. Så du har styr på alt det - så du kan byde med det samme. Ring til mæglerne og hør om de ikke vil kontakte dig når de får noget ind. Følg op engang imellem. Vi vidste vi var ude efter en 60'er villa så vi smed en lille kuvert i alle de huse vi tænkte kunne være spændende. På den måde fik vi fat i et gammelt dødsbo - som vi er ved og renovere. Det blev mere omfattende og dyrt end forventet men nu er vi næsten i mål! :-)
--
#26
thechillum
Mega Supporter
30-03-2021 12:09

Rapporter til Admin
Ja og nej! Jeg stoler ikke på sælgerens ejendomsmægler, da han er der for at tjene penge på et salg. Jeg stoler på min egen medbragte ejendomsmægler, som jeg bruger til at sikre at sælgerens ikke snyder og lyver. Han er der for at hjælpe mig, og det gør han self. i bedste evne da jeg allerede har betalt for hans service/erfaring.
--
#27
goldeneye
Monsterbruger
30-03-2021 13:16

Rapporter til Admin
#24 Når et hus har været over 4 år på markedet og så bør mægler forhåbentlig da vide at el kæmpe elmast tæt på huset kan være en mulig grund. Alt andet lige, mener jeg bare at det burde have været nævnt, men måske er jeg helt galt på den.
--
#28
Mikchr
Elitebruger
30-03-2021 13:51

Rapporter til Admin
#0 Du skal tænke på at de kan have en del huse i deres "pipeline", dvs. huse som de ved *potentielt* sælges til salg. -også får de lige pludselig en besked om at NU skal de sætte huset på markedet, også kommer det op. Det du nok mere skal være opmærksom på det er at en tilstandsrapport IMHO ikke er 5 potter P*s værd. /Mikkel
--
Mikkel Elgaard. KBH. Send mig en privat besked for nærmere kontaktdata.
#29
ToFFo
Guru
30-03-2021 14:19

Rapporter til Admin
#27 - Ja okay det har du ret i. Det er satme længe! :P #28 - What hvorfor ikke? Tilstandsrapporten laves af et eksterne firmaer, som ikke bliver betalt mere eller mindre alt efter udfaldet af tilstandsrapport og elrapport. Og som ikke har noget med mægleren at gøre.
--
- Indsæt signatur -
#30
Gill Bates
Elite Nørd
30-03-2021 14:21

Rapporter til Admin
Om man kan stole på en sælger? Tja nogle af dem. Slet ikke allesammen. Men hvis man ved man skal passe på er man da et godt stykke
--
#31
Wut
Semi Nørd
30-03-2021 14:21

Rapporter til Admin
#23 Det kan man jo selv undersøge med Google Maps, inden man kontakter mægler. Det er ikke mæglers opgave at sidde og påpege evt fejl/begrænsninger ved huset. I øvrigt er det meget forskelligt, hvad folk vil acceptere. Nogle bor gladeligt ved siden af motorvej eller jernbane. Andre bor nær en nedlagt kemikaliefabrik. De fik jo huset billigt, så de er glade ;-)
--
FYI: https://www.youtube.com[...]
#32
Die_Happy
Semi Supporter
30-03-2021 14:23

Rapporter til Admin
Hvis du byder udbudsprisen i Nordsjælland, og det er et nogenlunde område, så får du ikke huset. Markedet er sælgers marked nu. Du skal byde det huset er værd for dig, ikke hvad du tror du kan presse det ned på. Hvis du har talegaverne i orden, så kan du relativt let finde ud af hvad du skal byde for at vinde.
--
5950x | RTX 3090 | WD Black SN850 2TB
#33
ToFFo
Guru
30-03-2021 14:28

Rapporter til Admin
#32 - Ja det er helt sindssygt lige nu! Jeg har lige solgt hus med ca. 300k i profit. Satte det til salg i september og det blev solgt i februar. Så en periode, hvor der normalt ikke sker meget på boligmarkedet, blev det stadig solgt på rekordfart. Der er klart mest gang i markedet i forår/sommer. Jeg brugte Nybolig som vurderede huset 100k højere end Home, EDC og Danbolig gjorde. Og det var heldig for fik det solgt til 80k under deres vurderingspris. Hvis det var 80k under de andres vurderingspris, havde fortjenesten været det mindre. De var også de dyreste, men hey, det betalte sig i sidste ende :D Så det var en fordel for mig som sælger, at sælge nu. Men nu hvor jeg pludselig er blevet konverteret til køber, er jeg lidt på spanden, fordi folk byder i vildskab på huse. Og man kommer ofte ud i budrunder, fordi flere interesserede gerne byder prisen på huset. Så hvis man skal forhandle er det sgu ikke på prisen, men måske kan man få lov at overtage noget interiør i stedet. For prisen er satme ikke til at rokke med, når ALLE står klar til at smide prisen og mere til :P
--
- Indsæt signatur -

Opret svar til indlægget: Ejendomsmæglere - kan man stole på dem?

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning