Hej Dennis
Som 26-27 fik jeg "diskrete grå hår" i siderne (som mine brødre også fik på min alder, så helt sikkert genetisk, for mit vedkommende). Stress siges også at kunne medføre både hårtab og grå hår. Som 32 ses mine grå hår nu lidt mere markant, i siderne og springer op her og dér mellem min naturlige hårfarve. Jeg har researchet en del på området inden for et års tid, måske mere, og løbende forsøgt kosttilskuddet "Foligain Anti Gray" uden succes. Det gav mig bare "hård mave". :/
Jeg har ikke givet op og researcher fortsat. Hvis man bare giver op over en svær forhindring, ville ingen vel komme nogen vegne i livet. Og de færreste gider i dag vente på, at en masse forskere forsker sig grå og skaldede, indtil de MÅSKE om 100 år finder en kur mod grå hår og skaldethed. Jeg hører blandt den slags (proaktive) folk og prøver at være rimelig grundig i min research. Jeg skriver lidt om mine nuværende opdagelser her.
Fakta: Den naturlige årsag til grå hår er nedsat produktion af enzymet katalase, kort sagt (men bevist).
Mere om dette her:
http://samvirke.dk[...]
Hvis en eller begge dine forældre fik tidligt gråt hår, er der stor risiko for, at også du får gråt hår tidligt. Men som 15-årig...det lyder lige tidligt nok! Det kan nærmere være et mangel på et vitamin eller mineral (det tør jeg ikke kaste mig ud i, men få taget en blodtest hos din læge, hvis du ikke allerede har fået gjort dette).
Min seneste opdagelse i jagten på at genvinde min naturlige hårfarve er en video fra 1999 af den amerikanske sundhedsekspert Gary Null (ph.d). Her træder flere personer frem og siger, at de har genvundet enten hele eller noget af deres naturlige hårfarve ud fra hans sundshedsråd. Ikke noget jeg selv tror blindt på - men Null har en interessant pointe: at man gennem daglig indtagen af rigelige mængder antioxidanter, der findes i frugt og grønt, burde kunne komme på forkant med sin genetiske arv, f.eks. undgå eller "reversere" tilbøjeligheden til skaldethed og grå hår. Det "skal" kombineres med en masse selvdisciplin, motion og afstresningsteknikker. Mere end de fleste nok orker/gider.
Jeg har ikke selv tænkt mig at følge alle Hr./Mr. Nulls eller andres råd, men i stedet tilpasse visse af dem til min egen livsstil! Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv de næste 9 måneder eller mere for "muligvis" at genvinde min naturlige hårfarve.
Disse råd er også for omfattende for mig at oplyse alle her (en 9-måneders plan, eller mere, over kosttilskud) men én ting træder igen og igen omkring forebyggelsen og "reverseringen" af grå hår: Chlorophyll (klorofyl), det grundlæggende pigment i planter, der gør dem grønne (i f.eks. broccoli og spinat - sidstnævnte siges at indeholde mest).
Bonuseffekt fra klorofyl: Modvirker dårlig ånde (bevist), men mere interessant er, at den seneste amerikanske forskning med regnbueørreder tilsyneladende har påvist, at klorofyl også er (kan være) kræftforebyggende ved at opfange toksiner fra mad i mave-tarmsystemet, så immunsystemet kan nå at reagere.
Kilde, ScienceDaily (Jan. 12, 2012):
http://www.sciencedaily.com[...]
Mere on-topic: Det anbefales af flere at indtage klorofyl i koncentreret pulverform som f.eks. det økologiske hvedegræspulver "Pukka Wheat Grass Juice" (12% klorofyl, 480mg dagligt). Bemærk: Der er ingen for garantier for at genvinde den naturlige hårfarve og produktet markedsføres IKKE i den retning.
Under yderligere research har jeg opdaget noget andet, der pt. virker til at være en af de mest lovende "grå hår"-kure, jeg længe er stødt på:
Blackstrap Molasse (en mørk melassesirup, der udvindes under den sidste, tredje kogning af rørsukker). Jeg kan bare ikke finde det i Danmark. Min indledende research blev lavet her...
http://www.earthclinic.com[...]
(Ikke det mest overskuelige indhold at læse, men her er en masse spændende spørgsmål fra folk over hele kloden, som søger råd mod bl.a. grå hår, og som får rådgivende feedback af andre, bl.a. en thailandsk ekspert ved navn "Ted" :)).
Det virker stadig som den mest troværdige kilde, jeg endnu har fundet med positive kommentarer fra flere, om at de har genvundet deres naturlige hårfarve (eller elimineret flere grå hår). Vigtigt: De nuværende grå hår vil fortsæt være grå. Det er kun den nye hårvækst der - efter sigende ud fra "Blackstrap-kuren" (2 teskefulde om dagen, evt. kombineret med klorofyl, hvedekim og ølgær) - bliver den naturlige hårfarve igen.
Videoen fra 1999 (engelsksproget uden undertekster) af Gary Null kan købes i digitalt format (MP4) inkl 10 min gratis preview...
http://www.iamplify.com[...]
Håber nogle af disse oplysninger hjalp uden bare at føre til mere forvirring. Det kan nemlig være lidt af en vildrede at finde rundt i. :)
intentus
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.