Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Overclocking af Pentium III

Af Thomas Eriksen | 11-06-2000 | 11503 visninger | 0 kommentarer

Producent:
Sponsor:
Page 1 : Overclocking af Pentium III

Som det nok er gået op for folk så er Pentium II ikke længere til at købe, og derfor er det nok ved at være på tide med en overclocking guide til Pentium III.

Principperne for at overclocke en Pentium III er akkurat de samme som for en Pentium II, det vil sige at hastigheden på bussen er den eneste faktor som man kan stille på når man skal overclocke. Det betyder så at det ikke er helt nemt at overclocke en Pentium III, men der findes heldigvis en række gode valgmuligheder hvis man alligevel gerne vil overclocke.

Når man tænker på at overclocke en Pentium III er der lige som med Pentium II en række ting som man skal være opmærksom på før man vælger CPU. De første Pentium III er bygget på næsten den samme 0,25 mikron kerne som Pentium II, det betyder at man ikke har så store muligheder for at tune lidt ekstra ydelse ud af kernen,da den er ved at have nået sit maksimum. Intel producerede Pentium III i 0,25 mikron i varianter helt op til 600 MHz der findes både modeller med 100 MHz bus og med 133 MHz bus og man skal derfor passe på at man ikke får en 600 MHz der skal køre 133 MHz hvis man ikke har et bundkort der kan køre denne hastighed.

I slutningen af 1999 introducerede Intel så deres såkaldte Coppermine Pentium III Det er en Pentium III lavet i 0,18 mikron. I modsætning til Pentium II og de gamle Pentium III har disse nye CPU’er deres L2 cache integreret direkte i kernen lige som feks Celeron har det. Det betyder, at vi har en række chips der har gode muligheder for at overclocke, især da vi også har coppermine modeller helt ned til 500 MHz.

Side 1 2 3 4 næste »


ANNONCE