Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Cooler Master Silencio 550

Af Simon Fruergaard | 15-03-2012 | 14921 visninger | 5 kommentarer

Indvendig design og funktionalitet

Som tidligere nævnt så har kabinettet støjreducerende materiale, hvilket sidder på begge indersider af kabinettet som billedet nedenunder viser. Og det er ikke det kedelige flade skum, men har en bulet struktur, hvilket ser noget bedre ud, skum med denne form har desuden til formål ar sprede lyden mere effektivt end fladt skum

Alt inde i kabinettet er sort, selv ledningerne fra frontens I/O panel, hvilket giver et super flot look og derfor henvender kabinettet sig også til gamere og andre, der elsker et flot kabinet. Blæsernes ledninger er dog ikke sleeved eller sorte. Inde i kabinettet finder vi også kassen med alt tilbehør der følger med kabinetter.

PSU’en er som sagt placeret i bunden af kabinettet og giver to muligheder for brugeren. PSU’en kan trække varm luft ud af kabinettet eller vendes om og trække frisk luft fra bunden af kabinettet og udstøde det bagtil. PSU’en er placeret på fire gummifødder som skal forhindre vibrationer fra blæseren i at forplante sig i resten af kabinettet. Nedenunder PSU’en, ude af kabinettet, sidder der et fjernbar støvfilter, som forhindrer at støv kommer ind i PSU’en.

Kabinettet indeholder mange værktøjsløse systemer som Cooler Master er kendt for. De to øverste 5.25” udvidelsesporte (ODD) har Cooler Masters velkendte værktøjsløse design med åben og luk funktion. De syv PCI udvidelsesporte tages af ved brug af fingerskruer og ens lagerenheder bliver sat ind ved at sætte to skinner om lagerenheden og skubbes ind i lagerenhedsholderen til de klikker sig fast. Skinnerne har nogle vibrationsdæmpende gummiringe som forhindrer vibrationer fra HDD’er at forplante sig i resten af kabinettet og larme. I dette kabinet er der plads nok til at ens lagerenheder kan vende begge veje.

Kabelmanagement i dette kabinet er udmærket. Der et fint antal huller og fint med stripholder bag kabinettet. Dog kunne hullet nede ved PSU sagtens være lidt større således, det var nemmere at presse mange kabler igennem. Dertil så kunne de ledninger fra I/O panelet godt have været ført om bag ODD holderne i stedet for at komme ud lige over et eventuelt DVD-drev. Ligeledes kunne den USB 3.0 ledning (USB 3.0 indgangen i fronten føres gennem computeren og om bag til bundkortets USB 3.0 indgang) godt været ført bag bundkortet og ud den vej i stedet for igennem kabinettet og ud gennem enten en PCI udvidelsesport eller et af de to huller.

Kabinettet har et hul i bundkortpladen således det er nemmere at skifte CPU køler.

Kabinettet 3.5” lagerenhedsholder er delt op i to. En hvor der kan sidde 4 lagerenheder og en med mulighed for 3. Den øverste med mulighed for fire kan fjernes og dermed give mere plads for et langt grafikkort eller bare bedre airflow. Dette er dejligt at se, da få PC brugere har mere en 3-4 lagerenheder og derfor ikke brug for den ekstra fire pladser, som bare fylder og forstyrrer airflowet i kabinettet.

Dog skal man være opmærksom på, at der er mere plads mellem lagerenhederne i den øverste holder end den nederste. Faktisk er der utroligt lidt plads mellem større HDD’er, som kan ses på billedet nedenunder. Derfor anbefales det at placere endnu en blæser i bunden af fronten således ens lagerenheder kan få lidt bedre køling.



ANNONCE