Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Cooler Master Silencio 550

Af Simon Fruergaard | 15-03-2012 | 14920 visninger | 5 kommentarer

Lydniveau og airflow

Cooler Master Silencio 550 kommer som sagt med to 120 mm 800 rpm blæsere. En i fronten, som trækker frisk luft ind og en bagtil som skubber ”brugt” luft ud af kabinettet. De to blæsere er utrolig stille grundet, at de kun opererer ved 800 rpm. Man skal virkelig tæt på for at høre dem, og vil med stor sandsynlighed blive overdøvet af ens omgivelser eller CPU og GPU blæser. Men kan de to 800 rpm blæsere skabe et godt nok airflow eller skal der investeres i kraftigere eller en blæser mere?

Simulation af airflow i kabinettet; Vi har fået anskaffet os en røg maskine der via røgen vil simulere luften, som bevæger sig igennem kabinettet. Vi har skiftet siden ud med en plexiglasrude således, at vi kan observere, hvorledes røgen (airflowet) bevæger sig inde i kabinettet og dermed bedre se hvilke komponenter, som får frisk koldt luft ude fra og dermed bedre køling. Vi har placeret et fungerende ældre system, samt nogle HDD’er for at simulere den effekt som disse komponenter har på airflowet.

 

En 120mm 800 rpm blæser flytter ikke særlig luft lige meget hvilket navn som står på blæseren. Og dette gør sig også gældende for de medfølgende Cooler Master blæsere i dette kabinet. Men til gengæld er de utrolige lydløse, hvilket kabinettet har til hovedformål at være. Dog en positiv overraskelse over hvor meget luft de to blæsere tilsammen kan trække igennem kabinettet. Airflowet bevægede sig pænt hen over bundkortet og gav fint med frisk luft til både GPU og CPU. HDD kassen og fire HDD’er i vejen for indtagnings blæser var ikke det store problem for airflowet. Det blev presset rundt om og lidt imellem HDD’erne, men samlede sig dog hurtigt igen og formede et fint airflow. Da HDD kassen blev fjernet og HDD’erne blev placeret nedenunder ændrede airflowet sig ikke særligt meget. Så om man får de store temperatur gevinst ved at fjerne denne, skal ikke forventes. Dog ville det give en større fordel, hvis man vælger at placere en airflowet rettet blæser, som SilverStone’s Air Penatretor, da der vil være frit hen til grafikkortet. Hvis der ikke placeres en blæser foran ens HDD’er i bunden kan disse dog godt gå hen og blive en smule varme, grundet at airflowet ikke når der ned, og at de sidder kompakt.

Så dette kabinet har potentialet til at køle en highend gamer pc, hvis der skiftes lidt ud i blæserne og de rigtige vælges.

Hvis der skal vandkøling på ens komponenter, så kan dette kabinet også holde det. En 120mm radiator kan sagtens sidde ved udstødningsblæseren og en Corsair H series eller Antec H20 køler kan uden problemer nå. Men hvis HDD kassen tages ud, så kan der også sidde en 120mm radiator der. Dog så kan de færdigsamlede systemer have svært ved at nå der hen, men så kan en 120mm blæserforlænger købes. Hvis man er lidt fiks med fingrene og værktøjet kan det dog lade sig gøre at fjerne den nederste HDD kasse (den er popnittet fast) og dermed få plads til en 240mm radiator i fronten og en 120mm bagtil.



ANNONCE