Jeg lagde ud med Griegs ”Morning from ’Peer Gynt’” og blev behørigt overrasket over hvor dybt de går! Detaljerigdommen er blandt de bedste af de højttalere vi har fået til test fra HFK, uden at de lyse toner fra violinerne på noget tidspunkt bliver skingre, og blæseinstrumenterne går lige så dybt som med testens største højttalere (Argon 7350Av2), på trods af at disse højttalere vel er 4-6 gange mindre, og alligevel er mellemtonen stadig til stede, og får lige så meget fokus som diskant og bas. Med Wagners “Elsa’s Procession to the Cathedral” bliver de dybe toner dog en lille smule dominerende i enkelte passager, men til min store overraskelse klares selv orglet i slutningen af stykket ganske fint, selvom de allerdybeste toner ikke er med, så er der alligevel nok overskud i lyden til at man kan skelne den rungen der kommer fra orglet, og den der kommer fra stortrommen der er i gang samtidig (hvilket ikke har været muligt på nogen af de andre testede højttalere)

Frank Sinatras “Fly Me to the Moon” har masser af liv i instrumenterne, og det eneste der afslører højttalernes beskedne størrelse er at trommerne bliver en smule slørede når stortrommen samtidig bruges med gulvbassen. Metamorphosis Jazz Bands “Godot – The Fragrance of Dark Coffee” har imidlertid lidt problemer med at bassen bliver en smule dominerende, især ved højere volumen, dette ændrer dog ikke på at de klarer sangen virkelig godt, og det er værd at bemærke at ingen instrumenter bliver ”skubbet i baggrunden” i forhold til hinanden (udover at bassen dominerer lidt, som tidligere nævnt).

Med “Hotel California” udmærker højttalerne sig blandt andet ved at have utroligt mange bittesmå detaljer med, og samtidig formå at have masser af musikalitet og sjæl i instrumenterne. Dire Straits’ “Brothers in Arms” intro klares overraskende godt. Højttalerne går selvsagt ikke lige så dybt som mine store gulvhøjttalere, men de kommer imponerende godt dernedad, og Mark Knopflers stemme bliver gengivet med masser af følelse, ligesom at sjælen i musikken kommer virkelig til udtryk.

Metallicas “For Whom the Bell Tolls” bliver gengivet med masser af mørk stemning, og diskanten løber ikke med lige så meget af opmærksomheden som det har været tilfældet med de andre højttalere. De kan ikke helt følge med i de hurtige slag fra de store trommer, men elguitaren bliver gengivet næsten hele vejen ned, hvilket gør en stor forskel. I ”10.000 Fists in the Air” med Disturbed kan man høre detaljerne i trommerne i starten af sangen, selvom højttalerne ikke når helt langt nok ned til at gengive det ”punch” de har, så er de meget tæt på. Elguitaren bliver også gengivet tæt nok på til at den dunkle stemning er velbevaret, og David Draimans stemme bliver også gengivet som den sig hør og bør.

I den elektroniske afdeling lægger vi hårdt ud med Morten Breums “Moist” hvor diskanten bliver gengivet fornemt, og det meste af beatet samt de dybe toner i øvrigt bliver udbasuneret ganske overbevisende og tilfredsstillende. Beatet mangler dog lidt ”punch”, da det virkelig er tungt på højttalere der kan gå dybt nok, men for kompakthøjttalere er det ualmindeligt flot klaret at de går så dybt som de gør. Trentemøllers “Moan” er det næste nummer på listen, og de mange lyde i starten bliver afspillet uden antydning af at de bliver blandet sammen. De dybe toner er desværre kun delvist indenfor højttalernes formåen, hvilket betyder at man nogle gange får dem med, og på andre tidspunkter sidder og undrer sig over hvor de lige pludselig blev af. Så for en gangs skyld er det faktisk en ulempe at MM-1’erne går lidt dybere end de andre testede højttalere, da det giver et lidt usammenhængende lydbillede i lige netop denne sang.

I Tech N9nes ”Killing You” er beatet virkelig godt med, men de dybe toner som har været helt uhørlige på de andre højttalere er stadig meget svage, men kan i det mindste høres her. De er da også nok til stede til at bidrage lidt til den mørke stemning i sangen, som lige bliver den tak ondere end det ellers har været tilfældet. ”Riot Maker” af samme kunstner har masser af mørk stemning fra elguitaren, og selvom beatet stadig mangler det sidste i bunden, så er det ikke desto mindre bedre gengivet end det tidligere har været tilfældet.

Side « forrige 1 2 3 4 næste »