Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

SteelSeries Sensei [RAW]

Af Kaare H | 06-09-2012 | 14831 visninger | 4 kommentarer

Musen i brug

Jeg er vant til en tung mus og bruger til hverdag en Cyborg Gaming R.A.T. 7, som med alle vægtklodser i, vejer 181 gram, altså det dobbelte af Sensei [RAW], men jeg var meget imponeret over Sensei [RAW] og syntes at den var utrolig behagelig at bruge. Jeg har brugt den til alt, lige fra kontorarbejde, over normal surfen rundt på nettet, til gaming, og musen har fuldt ud leveret hvad den lover, nemlig at virke, være enkel og virkelig gøre det let for brugeren.

Jeg har testet musen af i Diablo III og Mass Effect 3, og i begge spil har den været rigtig behagelig at bruge, både fordi den ligger overraskende godt i hånden, men også fordi den har været meget præcis i sine bevægelser, og samtidig gør den lave vægt musen hurtigere, så jeg har ikke haft brug for at køre med samme sensitivitetsniveau på de to mus.

Tommelfingerknapperne sidder på en måde hvorpå de er rigtig nemme at nå, men der er ikke særligt meget modstand i dem så man kommer meget nemt til at trykke på dem. Det ville have været rart, havde der været større modstand i knapperne, men det er heller ikke værre, end at man hurtigt vænner sig til knapperne, og derfor placerer sin tommelfinger anderledes.



ANNONCE