Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 næste »

Gå til:

QNAP TS-469L

Af Kaare H | 13-05-2013 | 22089 visninger | 0 kommentarer

Ekstra funktioner og opgradering

Som jeg skrev i starten af dette review, så har TS-469L flere funktioner end bare at være en normal netværksharddisk, og det er her at HDMI-tilslutningen på den bliver aktuel. Frem til starten af 2013 har QNAP altid påstået at HDMI-stikket blev brugt til diagnose og som en serviceforbindelse når en NAS-enhed var på værksted, og det er jo ikke fordi det lyder som en helt usandsynlig forklaring, for hvad skal en NAS med et HDMI-stik ellers?

QNAP kom nemlig kort efter firmware 3.8 med en opdatering der indeholdt software-pakken HD Station. Pakken er kun tilgængelig på TurboNAS TS-x69L enhederne, og den tilføjer muligheden for at installere Google Chrome, YouTube og endda XBMC på NAS’en og bruge et HDMI kabel til at forbinde den til et fjernsyn. For at gøre det endnu bedre, så har QNAP udstyret de fleste nyere TS-x69L enheder med en IR-modtager i fronten og der er mulighed for at købe en fjernbetjening i deres webshop, da denne ikke er standard-tilbehør til nogle af deres NAS.

 

Til dette review har QNAP været så flinke både at vedlægge et HDMI-kabel samt fjernbetjeningen, således at jeg også kunne komme til at teste multimedie-funktionen. Det ligner at den medfølgende fjernbetjening kommer fra et hvilket som helst tv eller bluray-afspiller, og det er også ca. de samme funktioner der er understøttet på den, dog kan man godt fornemme at den er til lidt mere end bare lige at skifte kanal på tv’et, da der er nogle søgefunktionsknapper på den.

*OBS: Der kommer en opfølgende artikel vedr. de ekstra funktioner der er på TS-469L*

Opgradering

Kigger vi lidt nærmere i specifikationstabellen står der, at NAS’en er udstyret med 1 GB ram, men at den kan udvides til op til 3 GB ram. QNAP har sendt mig en enkelt stang ram med, så jeg netop kan opgradere den. Det ekstra ram-modul jeg har fået er et ADATA 1 GB 1333 MHz SO-DIMM modul, og ligner altså et helt normalt modul fra en hvilken som helst bærbar computer.

Opgraderingen af NAS er ret simpel, og det er ikke sværere end at montere en harddisk i serveren. Man fjerner de tre skruer på bagsiden af NAS som holder selve kabinettet på plads, og på den side hvor lufthullerne sidder, er selve motherboardet i serveren. På ydersiden er der lavet en flap i plastik-afskærmningen som man lige løfter op, og så er der fri adgang til ram-slottet.

QNAP anbefaler faktisk at opgradere til de fulde 3 GB ram hvis man vil have den bedste oplevelse med XBMC funktionen, da 1 GB ram ellers er lige i underkanten.

Mens jeg alligevel har adskilt NAS’en har jeg benyttet lejligheden til at se lidt nærmere på indmaden og opbygningen af den, og der sidder en FSP 80 Plus Bronze strømforsyning fra FSP Group inde i kabinettet, og den leverer altså strøm til både motherboardet og SATA-backplanet.

Kigger man lidt på bundkortet, så understøtter det faktisk to PWM-blæsere, man da kabinettet ikke er større end det er, er der kun monteret den ene 92 mm blæser i det, men det viser dog at det samme bundkort med meget stor sandsynlighed også bruges i nogle af de større TS-x69L enheder, hvor der netop er plads til to blæsere.



ANNONCE