Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

mm-vision S4565

Af Daniel M. Jensen | 10-02-2014 | 47792 visninger | 14 kommentarer

Konstruktion & Design

Da det er en Clevo maskine, så har den det velkendte grålige og anonyme design. Personligt er det noget jeg godt kan lide, da jeg godt kan lide det stilrene, som ikke nødvendigvis skriger efter opmærksomhed. Byggekvaliteten er igen i top, og der er minimalt med flex i bærbaren, og hængslerne til skærmen har godt fat, og holder den på plads.

Der er tæt på alle tænkelige udgange og porte på maskinen, dog har vi den velkendte VGA port på denne model, som var fraværende på dens storebror, X4585. DisplayPort er valgt fra, men HDMI er stadigvæk til stede, så der burde være meget få som vil støde ind i problemer, hvis man vil have en ekstern skærm tilsluttet.

USB porte er ej heller et problem, da der findes 3xUSB 3.0, og 1x USB 2.0, så det burde være nok til de flestes forbrug. E-SATA er også til stede, og findes i dag på langt de fleste bærbare, da det er en god port at have, idet den også kan fungere som USB port.

Onkyo har igen leveret højttalerne til maskinen, som er koblet på et Creative SoundBlaster Cinema lydkort. Lyden fra Onkyo højttalerne er fin, men det højeste niveau der naturligt kan skrues op til, synes at være en anelse lav, og der skal ikke meget baggrundsstøj til før stemmer kan være svære at høre. Slutter man et sæt headphones til de eksterne udgange, får man også en fornuftig lydkvalitet. Om end det ikke er en X-fi lydchip som blev set på X4585, så er det bestemt rart at der ikke er gået efter laveste fællesnævner, og benyttet realtek lydchip.

Kensington låsen er også til stede, og det er efterhånden helt standard at den er monteret i en bærbar i dag.



ANNONCE