Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5

Gå til:

Razer BlackWidow Chroma

Af Thomas Eriksen | 17-02-2015 | 55842 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

Konklusion

Med en pris på mellem 1.100 - 1.500,- i butikkerne, er Razer BlackWidow Chroma ikke et af de billigste tastaturer på markedet, men når man kigger på den generelle pris på de mekaniske tastaturer og mere specifikt på dem, som er designet/henvendt til gamere, så er prisen kun marginalt højere end ellers. Er det så den ekstra pris værd? Det mener jeg helt bestemt det er, i det man får en yderst stabil og meget stærk stålramme som selve tastaturet er bygget op omkring, og man får Razers egne mekaniske taster, nogle taster som jeg mener er bedre end Cherrys MX taster. Samtidig får man så også Chroma lyseffekterne, og som tidligere nævnt, hvis man har flere af Razers Chroma-produkter er der altså mulighed for at synkronisere farverne, samt enkelte af effekterne. Farverne på lyset er meget flotte og klare, og der er virkeligt mange muligheder for at ramme lige nøjagtigt den farve, som man helst vil have, og med 16,8 millioner farver at vælge mellem, så er det bare i gang med at eksperimentere sig frem til den helt rigtige farve.

Byggekvaliteten af tastaturet er absolut i top ligesom den også har været på de andre modeller af BlackWidow som jeg har testet. Tastaturet er tungt og yderst stabilt, og det føles som om det sagtens kan tåle at få prygl, hvad enten vi snakker om en keyspammer i et spil som StarCraft eller en sur spiller, som kommer til at afreagere på tastaturet ved nederlag. Jeg har personligt ikke prøvet det, men jeg har et stærkt indtryk af, at tastaturet godt kan tåle en hårdhændet behandling. Finishen med den matterede topplade giver et helt andet udtryk, end den ellers normale højglans topplade, og den er lidt mere tilgivende hvad angår støv og fingeraftryk, men ikke hvad angår fedt. Det kan ses på stedet, hvis man efterlader et fedtet aftryk, da det er som om overfladen ”suger” det til sig.

Når dette er sagt, så kan jeg ellers kun på det varmeste anbefale BlackWidow Chroma til alle som søger et mekanisk tastatur med taster der reagerer lynhurtigt, mulighed for at give det den farve man nu end har brug for til ens setup, og især til dem, som er ude efter et virkelig holdbart og solidt tastatur. Personligt syntes jeg det er det flotteste tastatur som Razer endnu er kommet med, og jeg er stadig fuldstændig overrasket over, hvor gode deres egne switches er, for Cherry har alligevel været på markedet i mange år efterhånden, og de er mere eller mindre referencepunktet inden for mekaniske switches.

Se prisen hos PriceRunner

Side « forrige 1 2 3 4 5


ANNONCE