Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

NZXT Kraken X62

Af Kaare H | 11-01-2017 | 49795 visninger | 1 kommentarer

Design og konstruktion

Pumpe- og køleplade virker til at være en relativt god byggekvalitet, om end man godt kan fornemme at det hus som omgiver hele pumpe-konstruktionen bare er hvad det er, nemlig en plastic-skal med et brand-navn, dette skal ikke tages som en negativ ting, for der er lavet et rigtig flot stykke arbejde, og det hele virker ganske solidt. Det er ikke sådan at man sidder med en følelse af, at noget af det går i stykker, skulle man komme til at være en lille smule for hårdhændet ved det.


Selve kølehovedets bund er lavet i kobber, som er blevet poleret op til højglans efterfølgende, og dette er en god ting, da en så fint poleret overflade er med til at sikre en bedre kontaktflade med CPU’en. På det som bliver husets overside finder vi et USB mini-B stik samt et multistik. USB stikket bruges til at tilslutte køleren direkte til en af bundkortets USB headers så man kan få sensordata input fra køleren, samt mulighed for at styre både køleren samt dens lyseffekter, men dette kommer jeg mere ind på senere. Multistikket bruges til at tilslutte hele køleren til strøm, tilslutning til blæserne på radiatoren samt sender et tacho-signal ud fra pumpen, og dette skal naturligvis tilsluttes bundkortets CPU_FAN header.

Som tidligere nævnt er alle skruer med til at kunne installere fire blæsere på radiatoren og dermed lave en push-pull konfiguration på denne, og det er også tilfældet med multikablet der følger med. Her er der hele fire PWM tilslutninger til blæsere, så jeg må tage hatten af for NZXT og sige, at de virkelig har tænkt på det hele med dette sæt.

Selve forsiden af pumpens cover er udstyret med et to-vejs spejlglas, og dette giver for det første en flot effekt når man bare ser på pumpen, når den sidder monteret i ens kabinet, uden at computeren kører, men når først man sætter strøm til det hele og alt er sat op, så er samme spejlglas med til at give en rigtig flot belysningseffekt af pumpen. Inde i midten er der NZXTs logo, og hele vejen rundt i kanten er der monteret en lysring, og disse to ting samme giver en rigtig fed effekt. Både logo og lysring er monteret med RGBW LEDs og dette giver altså en masse muligheder for at lave forskellige lyseffekter eller bare at sætte et fast lys som passer til farvetemaet på ens kabinet.
 

Radiatoren er af double pass typen, hvor vandet ledes ind i den ene halvdel til et kammer, herfra ledes vandet gennem flade rør ned til den anden ende, hvor der sidder endnu et kammer, hernede vender vandet og løber så retur gennem den anden halvdel af radiatoren og tilbage til et samlekammer hvorfra det løber tilbage til slangen og ned til pumpe- og kølepladen. Alt i alt en effektiv metode at køle vandet på, og stort set standardopbygning af vandkølingsradiatorer i dag, uanset om de kommer fra en AIO køler, eller om det er fra et custom loop. Det er ikke den tykkeste radiator der er med at gøre, selve elementet er omkring 15-20 mm tykt, med dette gøres der så op for, ved at radiatoren er 280 mm lang og den har er ret høj finnetæthed, og dermed en større overflade som varmen overføres fra. Den høje finnetæthed giver dog også to udfordringer; den ene være sig, at køleren er meget restriktiv hvad angår airflow, og derfor skal man anvende blæsere der har et højt statisk tryk, og som altså er designet til brug med restriktive kølere. Den anden udfordring er støv og dermed risikoen for, at airflowet helt afskæres.
 

NZXT har hjulpet med den første del, da de medfølgende Aer P blæsere er designet netop med henblik på meget restriktive kølere og de har derfor et meget højt statisk lufttryk, selv ved lave omdrejninger. Udfordringen med støv må man selv stå for, men taget i betragtning af, at stort set alle kabinetter i dag er udstyret med støvfiltre ved alle luftindtag, så er det derfor begrænset hvor meget der kommer videre ind i ens computer, og som kan sætte sig i radiatoren, men derfor skal man stadig være opmærksom på dette.
 

De medfølgende Aer P blæsere virker til at være ganske fornuftigt designede, også hvis man skulle overveje at købe flere af dem til brug andre steder i ens kabinet. Udover deres størrelse, som til X62 er på 140 mm i diameter, så er de PWM-styrede, udstyret med vibrationsdæmpende ophæng samt FDB lejer i motorerne, alt sammen noget som er med til at sørge for de er stille. Blæservingerne er designet med winglets på, og dette er igen med til at sænke støjniveauet fra blæseren, men de hjælper også med at øge lufttrykket fra blæseren. Sidste designmæssige feature som også er med til at reducere støjen og øge lufttrykket er blæserrammens skrå sider på både suge- og tryksiden af vingerne, dette kaldes også for et chamfered design, og går i al sin simpelhed ud på, at blæserrammen bliver mere og mere skrå mod en mindre diameter, jo tættere på vingerne man kommer, men i stedet for at lave en glat skråning, så er den lavet i trin, og dermed mere kantet, da dette er mere effektivt til at lede luften ned til vingerne med mindst muligt støj og mest muligt tryk.
Slangerne der går mellem pumpe og radiator er i en god længde, så der mulighed for at man kan montere radiatoren i fronten af ens kabinet. Derudover er de meget bløde, så de er lette er arbejde med, og så er beklædt med nylonsleeve, så de er godt beskyttet mod skarpe kanter.
 



ANNONCE