Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Asus ROG ClayMore Core

Af Heini Nielsen | 09-03-2017 | 40442 visninger | 0 kommentarer

Test/konklusion

konklusion   

Når man kigger på tasterne på ClayMore, så er de placeret meget tæt sammen, det kræver noget tilvænning, men når man først vænner sig til det, er det utrolig behagligt at bruge. At skrive med ClayMore er en fremragende oplevelse, selv under længere perioder, følelsen af solide taster, der reagerer godt under hårdt pres skaber en god oplevelse. Jeg oplever heller ikke en mængde utilsigtede fejlslag under testperioden.

Hvis jeg skal sammenligne anmeldelsen af dette tastatur med tidligere, så har dette tastatur været en fornøjelse at beskrive. Skriveintervallet er justerbart, og de røde switche man skriver på var perfekte. Den forhåndssatte standardindstilling var efter min mening helt tilpas og passede fint til mit temperament, det er med denne begrundelse, at det for mig har været det bedste tastatur jeg til dags dato har testet.

Tastaturet giver et relativt kraftigt klik lyd som virker en smule højere end tastaturet k95 fra Corsair og Ozone pro. Jeg vurderer at det ikke vil være et problem ude i de fleste hjem, da det stadig er en blød klik lyd.

Når det kommer til gaming, så kan man næsten ikke andet end at får et smil på læberne når det kommer til dette fine lille tastatur, det var en fantastisk følelse at benytte det under Battlefield 1. Følelsen af at tasterne virker ved det første tryk, men også her at man oplever fordelen ved et mekanisk tastatur, der uden tvivl er blevet finpudset til gaming livsstilen.
De røde switch på tastaturet er først og fremmest tilegnet til gamere, der ønsker at gøre spil til mere leg, og det kan bestemt lade sig gøre med ClayMore.

I realiteten er man i dette tilfælde, nødt til selv at afprøve for virkelig at kunne forstå, og værdsætte denne oplevelse, som tastaturet bringer. Jeg er slet ikke i tvivl om, at ClayMore kan hjælpe rigtig meget på vejen til en karriere som professionel e-sports spiller. Når man eksempelvis skifter pistoler føles det som en øjeblikkelig handling og de mange ildkampe føles mere dramatisk på baggrund af dette. Denne følelse vil naturligvis variere fra genre til genre, men der er ingen tvivl om, at dette er et cracking tastatur til gaming.

Samlet set er ClayMore et utrolig flot tastatur, hvor farve belysningen står knivskarpt, det er noget af det pæneste jeg har set hidtil. ClayMore er et fortrinligt valg for spillere, der gerne vil investere i både design og brugbarheden. Det jeg savner lidt er det aftagelige numeriske tastatur. Jeg er klar over, at rigtig mange gamere ikke benytter det numeriske tastatur, men det kunne have været rart at teste det, og håber da, at der vil blive mulighed for at købe det separat.

Når nu alle de fine roser er givet, så vil jeg alligevel vurdere at ClayMore med et prisleje på 1000+ kr. ligger i den høje ende, selvom man på den ene side får et dejligt stykke hardware for dine penge, så er det overraskende at man desværre ikke får en ordentlig håndledsstøtte, USB porte og at denne udgave er uden det numeriske tastatur.

Det er efter min mening et dyrt tastatur og langt mere end de fleste nogensinde ville bruge. Der er konkurrenter der tilbyder en lignede oplevelse for langt mindre. Men hvis du vil have en bid af det bedste på Markedet og gerne vil være en blandt dem, der har det bedste tastatur på, så er du nok også villig til at betale for det.

Fordele

Kvalitet og design
Masser af muligheder for programmer tasterne
Aura Sync RGB lighting
At det er kompakt 

?Ulemper

Ingen usb indgang
Høj pris
bundplade til håndledsstøtte



Se priser hos Pricerunner 

Alle specifikationer på Claymore Core kan læses her.
 

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE