Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Sennheiser Momentum 3 Wireless

Af Thomas Jensen | 07-08-2021 | 5999 visninger | 0 kommentarer

Konklusion


Sennheisers ingeniører har virkelig sat en høj standard på Momentum 3 Wireless! Det ses ofte, at når man går fra en generation til en anden, så er det få nye tiltag på den nyere generation til sammenligning med den forrige, hvilket ikke er tilfældet på den tredje generation af Momentum Wireless. Der er lagt større vægt på den håndfrie oplevelse, hvor du på Momentum 3 har en automatisk on/off-funktion, som havde sin egen knap på Momentum 2. Det er en noget jeg især har nydt på Momentum 3, at de bare kan tages af og lukkes sammen, hvilket samtidig slukker høretelefonerne. Det har for mig været batteribesparende, eftersom jeg med andre høretelefoner uden denne mulighed, ofte har glemt at slukke høretelefonerne. Momentum 3 Wireless’ 3 trins ANC har virkelig været velmodtaget! Dette medfører blandt andet, at det ikke har været nødvendigt med en maksimal volumen, hvilket i sidste ende skåner dine ører. ANC på Momentum 3 er ikke helt på niveau med Sony 1000XM3(4) og Bose 700, men det gør ikke Momentum 3 til et dårligt ANC-høretelefoner. Ovenstående høretelefoner er bare virkelig veludførte og anerkendt på dette område. Det gør ikke Momentum 3 Wireless til dårlige ANC-høretelefoner, men konkurrencen er bare virkelig stor på dette område. I et stille miljø uden ANC, hvor musikken får sin primære fokus, så er Momentum 3 sammenlignelige med høretelefonerne fra Sony og Bose, hvor du dog efter min opfattelse får noget ekstra for pengene, når der ses på design og den generelle kvalitet på Momentum 3 Wireless. På Sony og Bose er headsettet i primær hård plast og kunstlæder, hvor du på Momentum 3 får rigtigt læder, robust stål over hele linjen, hvor plast er nedprioriteret! Derudover er designet virkelig til den luksuriøse forbruger, som også afspejles i prisen.

Prisen på Sennheiser Momentum 3 Wireless er det primære kritikpunkt. På nuværende tidspunkt fås Momentum 3 til 800,- kr. mere end eksempelvis Sony 1000XM4. Batteritiden fra Momentum 3 har vanskeligheder ved at konkurrere mod 1000XM4, som siges at have hele 13 timer ekstra batteritid, og Bose 700 med 3 timer ekstra end Momentum 3. Hvis batteritiden er altafgørende for dit brug, så er valget af høretelefoner måske ret åbenlys, med en samtidig billigere prissætning.

Jeg synes dog ikke, at man kun kan sammenligne disse enheder på det rene hardware. Men det afhænger selvfølgelig af øjnene der ser og heraf perspektivet. Jeg synes nemlig at Momentum 3 Wireless er sammenligneligt med, hvorfor produkter fra eksempelvis Apple, som ofte har en noget højere prissætning end konkurrenternes. Nu er Sennheiser selvfølgelig ikke Apple, men Momentum 3 Wireless er så veludført i designet og i valgt materiale, at du med det samme mærker at høretelefonerne tilhører det luksuriøse område af høretelefoner!

Både bas og vokalerne i Momentum 3 er på et helt andet niveau, men også sammenlignelige med høretelefonerne fra Sony og Bose, hvor jeg følte en lidt ekstra vibration fra bassen på Momentum 3. Afhængig af sangvalget, kunne bassen godt have en lille ubalance i forhold til midt og højfrekvenserne, hvilket du kan regulere i equalizeren. Jeg er hverken musiker eller lyduddannet, hvorfor dette udelukkende er ud fra mine egne oplevelser og præferencer. Men hvis du er vant til et bare middel høretelefoner eller endda in-ear headset, så vil du med det samme bemærke en kæmpe forskel i både lydkvalitet og design!
 

Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • Fremragende lydkvalitet.
  • Byggekvalitet og design er i top.
  • God ANC.
  • Stilren og velfungerende mobilapplikation.
  • Multiforbindelsesmuligheder, med hurtig forbindelsesetablering.
 
Minusser
  • Batterilevetiden er mindre end konkurrenternes.
  • Meget høj pris.

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE