Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Nyheder

NVIDIA's 3D Vision Til StarCraft II

Skrevet af Thomas Christensen | 30-08-2010 00:10 | 6549 visninger | 29 kommentarer, hop til seneste

Har du investeret i et par smådyre 3D-briller fra NVIDIA og Blizzard's opfølger til det legendariske StarCraft spil, kan du glæde dig til at se dine tropper smadre AI'en eller online-modstanderne på Battle.net i 3D.

NVIDIA har allerede fået forbundet sine Geforce grafikkort med den populære titel, da det bliver bundlet med flere af NVIDIA's nye grafikkort, og næste skridt er at få lidt ekstra guf ud af investeringen i form af 3D. Blizzard's første større patch til StarCraft II v1.1 indeholder nemlig fuld support for NVIDIA's 3D Vision. Det ekstra krydderi til spillet var supporteret i NVIDIA's nyeste drivere med StarCraft 1.0x, men yderligere rettelser fra Blizzard var ifølge NVIDIA nødvendige for at få det til at fungere korrekt.

NVIDIA's 3D Vision giver 3D fornemmelse til spil, film, billeder og andet indhold. Dermed kan de fantastiske cut-scenes i single player delen formodentlig nydes med en ekstra dimension. Genren er ikke just den mest oplagte til 3D, trods Blizzard har taget skridtet væk fra den flade 2D grafik i det oprindelige strategispil, og de mere aktive 1v1/2v2 gamere vil nok hellere have fokus på overblikket, men 3D Vision kunne tilføje noget helt specielt til single player delen ingame så vel som i de flotte cut-scenes.

NVIDIA's 3D Vision kræver en skærm på 120 Hz, så hvert øje effektivt har en opdateringshastighed på 60 Hz foruden et Geforce 8 eller nyere grafikkort, NVIDIA's 3D briller samt Windows Vista eller 7.

Patchen inkluderer også de første større balanceringer, hvor Terran og Protoss ser ud til at være hårdest ramt med ekstra byggetid for Zealots, Reapers og Bunkers. Battlecruisers og Siege tanks får i samme omgang reduceres skaden, ligesom Zerg ultimative grundenhed Ultralisk får reduceret den effektive skade mod armored enheder.

- Flere detaljer om den forestående patch kan findes i hos Blizzard under titlen Situation Report: Patch 1.1 and Beyond

#1
x_ecouter
Semi Nørd
30-08-2010 07:42

Rapporter til Admin
Nice! 3D i RTS er faktisk ret godt, så det vil jeg da glæde mig til. Lige nu står menuerne lige op i fjæset, overlay og diverse helt skævt, units ser ellers godt ud. Så det bliver fedt.
--
Er du lige så glad for hardware som her? www.ihely.dk[...]
#2
Thomasjn
Elitebruger
30-08-2010 08:34

Rapporter til Admin
Dejligt med endnu en titel som er optimeret til 3D vision :) Selvom (næsten) alle spil kan spilles som 3D, så er det ikke mange der er optimeret til det. Crysis 2 bliver et af, hvis ikke det først, spil som bliver lavet med 3D i tankerne. #1 Ja, 3D RTS er faktisk ikke skidt :)
--
Phenom II X4 965 @ 3,4Ghz, MSI GTX480, Corsair 2x2gb @ 1600mhz/Cl 9-9-9-24, Haf 922, Acer GD245HQ, Nvidia 3Dvision
#3
Volander
Monsterbruger
30-08-2010 08:40

Rapporter til Admin
Kunne være man skulle prøve at skaffe sig nogle Nvidia 3D briller
--
Såen gør man...helt stille og snildt ! Hvis noget kan gå galt, så går det galt!
#4
Thomasjn
Elitebruger
30-08-2010 10:05

Rapporter til Admin
#3 Husk en 120hz skærm :)
--
Phenom II X4 965 @ 3,4Ghz, MSI GTX480, Corsair 2x2gb @ 1600mhz/Cl 9-9-9-24, Haf 922, Acer GD245HQ, Nvidia 3Dvision
#5
picard
Ultrabruger
30-08-2010 10:12

Rapporter til Admin
Så håber jeg der kommer en update fra nvidia til spillet, da 3D var totalt fu*** på min. Så helt forkert ud. edit: så lige resten af nyheden, så ikke der kom en patch til spillet, med rettelser til dette.
--
#6
Volander
Monsterbruger
30-08-2010 13:27

Rapporter til Admin
#4 Har Samsungs 2233RZ, så den del burde være iorden :)
--
Såen gør man...helt stille og snildt ! Hvis noget kan gå galt, så går det galt!
#7
x_ecouter
Semi Nørd
30-08-2010 14:29

Rapporter til Admin
#5 Tror alle skulle til at lolle af dig inden du lavede dit edit :)
--
Er du lige så glad for hardware som her? www.ihely.dk[...]
#8
TommySorensen
Semibruger
30-08-2010 15:49

Rapporter til Admin
Kommer der ikke 3D understøttelse til AMD pc'er? Jeg hoppede nemlig på AMD vognen for nået tid siden, hvilket jeg ikke har fortrudt, men det er da øv det kun er Nvidia der har 3D.
--
#9
jediknightdk
Ultrabruger
30-08-2010 21:16

Rapporter til Admin
Såvidt jeg har forstået, så er et GTX295 godt nok til 3D ?? Så skal ens skærm bare skiftes til en 120 HZ. Hvad koster deres 3D briller ? Så skal man vel ikke have mere for at være kørende?
--
#10
JunkStar DeLuxe
Junior Nørd
30-08-2010 21:42

Rapporter til Admin
#9 1300 for brillerne og 2k for skærmen.... Lidt dyr for noget ekstra gimmick...
--
http://www.l0rn.nu[...]
#11
Thomasjn
Elitebruger
30-08-2010 22:03

Rapporter til Admin
#10 det er ikke bare et ekstra gimmick. For mig er det et større skridt, at gå fra 1920x1080 resolution til 3D (Udseende mæssigt) end da jeg gik fra en gammel 19" 1280x1024 skærm til 23,6" 1920x1080. Selvom opløsning og 3d ikke kan sammenlignes, så kan så kan følelsen af hvor meget der imponere.
--
Phenom II X4 965 @ 3,4Ghz, MSI GTX480, Corsair 2x2gb @ 1600mhz/Cl 9-9-9-24, Haf 922, Acer GD245HQ, Nvidia 3Dvision
#12
ToFFo
Guru
30-08-2010 22:07

Rapporter til Admin
Jeg har sagt det tusind gange før og jeg siger det igen. 3D er overvurderet. Både på film i biffen såvel som i hjemmet, men også i spil. Jeg kunne aldrig drømme om at give så mange penge for at spille spil i 3D. Nåja og i lavere opløsning og på en mindre skærm end den jeg har. Så er 3D effekten heller ikke vildere. Ja har prøvet 3D for at se om det var noget der var værd at investere i. Er dog alligevel lidt nysgerrig efter at se hvordan det ser ud i et strategispil :)
--
Rampage II Extreme RoG 3GB Corsair XMS3 1600MHz i7 920 @4,4GHz XFX HD5850 Intel X25-M G2 4xWD 250gb, 2xWD 1TB, 2xWD 500gb Tt Mozart TX
#13
Thomasjn
Elitebruger
30-08-2010 22:21

Rapporter til Admin
#12 nu skal jeg ikke kloge mig på dine meninger. Men der er stor forskel på god og dårlig 3D. God 3D: ET spil optimeret til 3D, er at producenterne har haft 3D i tankerne da de har designet spillet. En film, filmet med et rigtigt 3D kamera og et professionelt hold. Dårlig 3D: Et spil der har fejl, f.eks at himmelen ikke er i 3D, eller skyggerne er i 2D osv. En dårlig film, er en film optaget med normalt kamera, og derefter konverteret til 3D. http://realorfake3d.com[...] Her kan man tjekke hvilke film der er fake/real 3D. Det er godt at have sin egen mening om tingene, så længe man ikke bare dømmer uden at vide noget. Folk er forskellige, nogen syntes ikke specielt meget om 3D, andre er meget glade for det :)
--
Phenom II X4 965 @ 3,4Ghz, MSI GTX480, Corsair 2x2gb @ 1600mhz/Cl 9-9-9-24, Haf 922, Acer GD245HQ, Nvidia 3Dvision
#14
HenrikM
Super Nørd
30-08-2010 22:22

Rapporter til Admin
#12: dog er der ikke diverse fejl med ting der ligger i helt forkerte dybder osv, når du ser film i biffen. Det er der jo i de fleste spil hvor 3D driver hacks kan slå til - det er relativt få hvor det virker helt 100%.
--
#15
ToFFo
Guru
30-08-2010 22:25

Rapporter til Admin
Har blandt andet prøvet Nvidias 3D til CeBIT messen i hannover. Der skulle jeg nu nok mene de har gjort alt hvad de kunne for at få det bedst mulige 3D. Altså de har sørget for alt har passet perfekt sammen for at lave bedst muligt 3D for at overbevise købere/sælgere om at det er godt. Det synes jeg dog stadig bare ikke det er.
--
Rampage II Extreme RoG 3GB Corsair XMS3 1600MHz i7 920 @4,4GHz XFX HD5850 Intel X25-M G2 4xWD 250gb, 2xWD 1TB, 2xWD 500gb Tt Mozart TX
#17
Just
Ultra Supporter
31-08-2010 04:50

Rapporter til Admin
Kommer patchen til at rette op på den kummerlige SLI/Crossfire understøttelse spillet har?
--
The wow factor
#18
crucial-kid
Nyhedsredaktør
31-08-2010 11:10

Rapporter til Admin
#17 Det er måske et dumt spørgsmål, og if so så bær lige over med mig, men SLI/CrossFire optimeringer er vel ikke så skide vigtigt i SC2? Spillet er jo på ingen måde udregningstungt. Det kræver en hele del hukommelse og er derfor ret I/O tungt, men det er ikke specielt udregningstungt.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#19
Just
Ultra Supporter
01-09-2010 03:37

Rapporter til Admin
#18 > Det er i hvert fald så tungt at det bringer 5870, et 460 1GB og 2 stk. 460 1GB ned i omegnen af 17FPS ved 200 / 200 food kampe. Prøver man så at se samme kampe i 8x hastighed, så er vi under 10FPS. På en mildt OC'et 920'er med 6GB RAM. Alle grafikkort er også medium OC'et. Mit nuværende 8800GT kører spillet i high detaljer ved samme FPS som de ovenstående kort kørte spillet i ultra. De to 460'er i SLI yder ofte dårligere end et enkelt 460. Så jo, SLI/CrossFire er skide vigtigt i SC2.
--
The wow factor
#20
BloodClaw
Junior Supporter
01-09-2010 09:02

Rapporter til Admin
#19 Er det ikke lige så meget på grund af alt det Havok der skal køres? hvis man sætter et kort til at ordne fysikken burde et 460 da nok kunne ordne resten? :S Desuden er strategispil i langt de fleste tilfælde CPU-tunge, så det vil nok hjælpe en del at gøre mere ved den mildt OC'et 920'er.
--
#21
Balouu
Bruger
10-09-2010 11:47

Rapporter til Admin
" NVIDIA har allerede fået forbundet sine Geforce grafikkort med den populære titel, da det bliver bundlet med flere af NVIDIA's nye grafikkort " gælder det også mit ca. 2 år gamle grafikkort - Nvidia Geforce 280 GTX ??
--
#22
BloodClaw
Junior Supporter
10-09-2010 12:31

Rapporter til Admin
#21 Nej, det gælder kun de nye grafikkort. Der vil formentlig sidde et klistermærke på kassen hvor der står, at SC2 følger med i pakken.
--
#23
Dnope2
Elite Nørd
15-09-2010 13:37

Rapporter til Admin
Håber at AMD også snart kommer med 3D til deres grafikkort - Det er den bedste future i Nvidia's grafikkort.
--
http://www.pcgameshardware.com[...] Undgå især Tomshardware og Anandtech.
#24
crucial-kid
Nyhedsredaktør
15-09-2010 21:45

Rapporter til Admin
#19 Nu kører jeg et 4870 X2 kort (måske uden dual udnyttelse i Cat10.8), og det kører bare derudaf med alt på max i 1920x1200. FPS? Dunno and don't care. Det er ikke just et spil, hvor tallet er super vigtigt. Den har sin grænse jo, men man kan spille et sådan spil selv med ret lave FPS. Det er så sagt uden at kommentere dine tal, da jeg som beskrevet ikke aner, hvor mine egne ligger. Men hvis den bringer et 5870 i knæ hos dig, har det jo ikke videre meget med multi GPU udnyttelsen. Selv simple grafikkort kan køre spillet med alt på max. Custom maps er naturligvis den sjove ukendte faktor, da de kan fyre et utal af effekter af på samme tid, trods de var tiltænkt som værende noget man ville se mere end et par gange i alt på skærmen. Sidstnævnte problemstilling er altid en lille drillepind i starten, men det var vist ikke den du havde problemer med. Du får dog dit ønske opfyldt (håber jeg): "CrossFire™ now functions properly and in-game Anti-Aliasing can now be enabled in "StarCraft II"
--
Mvh. Thomas Christensen.
--
Sidst redigeret
#25
Lautrup
Ny på siden
16-09-2010 11:26

Rapporter til Admin
Jeg er ved at få spat af at alt skal være i 3D fordi at Avatar havde succes med det, men hvis det er et skridt på vejen til at jeg kan spille RTS spil med holografiske skærme så er jeg frisk på den udvikling! :P
--
BDE - ingeniørenes jærgerkorps!
#26
BloodClaw
Junior Supporter
16-09-2010 11:40

Rapporter til Admin
#25 Det er da ikke alt der skal være i 3D, vi snakker om computer spil, noget der har været i "3D" i mange år, og nu prøver de at gøre det bedre. Men hyg dig da med 7 kabale.
--
#27
Lautrup
Ny på siden
16-09-2010 12:20

Rapporter til Admin
#26 my mistake, jeg tog det som 3D, ala som i man kan se film i 3D. Og tak, jeg hygger mig da med 7 kabale.
--
BDE - ingeniørenes jærgerkorps!
#28
K.G
Gæst
01-06-2011 09:33

Rapporter til Admin
Hvis man vil prøve 3D Gaming skal man besøge DK´s 1´ste 3D netcafe på rantzausgade need2play, http://need2play.dk[...] Det er faktisk en fed oplevelse....
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#29
ToFFo
Guru
01-06-2011 12:39

Rapporter til Admin
Need2Play har udover nogle af markedets kraftigste maskiner. i7 og GTX285... I disagree.
--
Join min facebook fansite! http://kortlink.dk[...] Alt gik galt i Danmark, da man gav opvaskemaskiner navne og stemmeret.
#30
BloodClaw
Semi Supporter
05-06-2011 02:36

Rapporter til Admin
#29 Ja, de hurtigste er i Aalborg i Kennedy Arkaden: "Danmarks Hurtigste Maskiner! Intel Q6600 Geforce 8800 GTX" Voldsomme sager siger jeg dig!
--

Opret svar til nyheden: NVIDIA's 3D Vision Til StarCraft II

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login