Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 næste »

Gå til:

CeBIT'07: Intel Bearlake Chipset Billeder

Af Thomas Christensen | 15-03-2007 | 19728 visninger | 4 kommentarer

Albatron og ASUS

Albatron er ikke just den mest aktive slutbruger producent, og fokus er da heller ikke just på den klassiske HardwareOnline bruger, men til CeBIT'07 fremviste de to motherboards bygget over Intel's Bearlake chipset, mere præcist et P35 og G33 motherboard.


- Albatron PXG33


- Albatron PXP35

Det er lidt synd vi ikke ser så meget til Albatron herhjemme, vi hører praktisk talt kun om dem til CeBIT tid. Deres løsninger så fornuftige ud, og kunne nemt gå for at være klar til frigivelse.

ASUS

Alle kender ASUS, og de er da også den suveræne leder af det danske motherboard marked. Nærmest uanset hvilken motherboard profil man leder efter, har de en solid løsning klar.

Derfor er det kun endnu mere skuffende, at vi må krybe til korset, da vi i messens hede har glemt at tage billeder fra ASUS' motherboard væg. Vi besøgte standen adskillige gange, ikke mindst dagen inden messen startede. Vi har ligeledes adskillige billeder fra deres andre produktgrupper, men motherboard vægen er desværre gået forbi vores linsers opmærksomhed.

Vi må derfor undskylde, at vi kun har billeder fra de fremviste demo maskiner som har et Bearlake chipset. Kaos og mange mennesker er hovedingredienser i CeBIT, og så opstår der fejl i planlægningen.


- ASUS P5K3-M (P35 med DDR3)


- ASUS P5K3-M (P35 med DDR3) set lidt tættere på

Derudover fremviste ASUS et P35 baseret workstation motherboard ved navn ASUS P5K-WS, et G33 baseret board ved navn ASUS P5K3-VM og ikke mindst det motherboards vi nok med lidt større sandsynlighed vil se mere til, nemlig det P35 baserede ASUS P5K3-M.