Med den bløde akustiske genre afsluttet bevæger vi os nu over i elektronisk musik, og startende med Morten Breums ”Moist” der har en meget dyb bas som baggrundsrytme sammen med en meget høj diskant. Desværre mangler den dybe bas meget, og formår slet ikke at danne den rytme man er vant til i sangen. Med Trentemøllers ”Moan” går det noget bedre og alle de små detaljer der kommer i løbet af sangen kommer klart med, ligesom at bassen lægger en fin bund, dog er der ikke forskel på de dybe toner under en bestemt frekvens, hvilket gør at det lyder som om at bassen primært består af én tone, hvilket ikke lyder forkert, med mindre at man kender sangen.

I den tunge genre starter vi med ”For Whom The Bell Tolls” med Metallica. Bassen der kører i baggrunden er igen en smule haltende i den dybeste ende, og diskanten er lidt for lys og fremtrædende til denne sang, hvilket gør at det virker som om at sangen primært består af high-hatte og resten lidt falder i baggrunden, og især de dybeste toner fra trommerne mangler. I hip-hop-genren nyder ”Killing You” med Tech N9ne til gengæld godt af den lidt entusiastiske bas i de øvre dele af registret. Hans stemme går fint igennem, og alt i alt lyder det virkelig fedt på disse højttalere. Den ekstremt bastunge ”Riot Maker” fra samme rapper lider til gengæld rigtig meget under den manglende dybbas, og mister meget af den dunkle stemning der er i sangen hvilket ikke hjælpes af den lyse diskant. I Disturbed’s ”10.000 Fists In The Air” er der en trommesolo i starten hvor tonen på trommerne varierer lidt, men på Companion 20 lyder det som om at der kun er en lyd. Dette giver mig en stærk mistanke om at der er blevet anvendt et low-pass-filter (et filter der sorterer toner under et bestemt antal hz fra), hvilket ville forklare at dybbassen er fuldstændigt fraværende, og resten af bassen alligevel ikke er forvrænget overhovedet, og kan følge med langt op i volumen før der bliver forvrænget. Mistanken bliver yderligere forstærket af at den sang som mange ”Brian’er” bruger til at vise frigangen på deres subwoofer ”Bass, I Love You” ikke giver nogen nævneværdig bevægelse af basenhederne i de områder hvor den ellers burde blafre vildt med frekvenser der er lavere end vi kan høre. Da man ikke kan pille fronten af højttalerne har jeg tjekket bevægelsen af enhederne ved at lyse ind gennem frontgitteret, direkte på enheden med en lille skarp lommelygte. Faktisk er netop dette noget jeg længe har savnet i pc-højttalere, da de jo logisk nok ikke kan gengive hele lydspektret korrekt, så mener jeg at det er bedre at skære det fra som man ikke kan, og koncentrere sig om at gøre resten endnu bedre i stedet. Dette er i høj grad lykkedes med disse højttalere, der i mange tilfælde formår at få mange flere detaljer med, hvor mange andre computerhøjttalere blot har fokus på at kunne skrive højest mulige tal i frekvensgangen, uanset hvor ringe det så kommer til at lyde i yderpunkterne. Det kan med andre ord godt være at disse højttalere ikke kan spille ned til 20 hz, men til gengæld så lyder det frekvensområde som de _kan_ spille langt bedre end på løsninger der forsøger at spille toner som de aldrig vil være i stand til at gengive på grund af rent fysiske begrænsninger (f.eks. kan det ikke rigtig lade sig gøre at frembringe en tone på 20 hz med en lille 3” enhed, og hvis man forsøger får man i bedste fald en grim resonans, og i værste fald ødelægger man enheden og/eller forstærkeren!)

Side « forrige 1 2 3 4 næste »