Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Test af Synology DS212+

Af Kaare H | 23-01-2012 | 21833 visninger | 6 kommentarer

Indhold og installation

Ud over selve NAS enheden er der en strømforsyning, et power kabel, et sort LAN-kabel og to poser med otte skruer i hver. Den ene er til 2,5” diske og den anden er til 3,5” diske. Derudover er der en cd med software og manualer, en quickstartguide og en EULA for Synologys DSM software, som kører under GNU licens.

Installation og opsætning:

Når der skal installeres harddiske i DS212+ fjerner man en plade fra fronten og der vil komme et par harddiskskuffer til syne. Der er plads til enten 2,5” eller 3,5” drev i rammerne. 2,5” diske fastmonteres med fire skruer i undersiden af rammen, hvorimod 3,5” diske fastgøres i siderne, og her har Synology har tænkt en ekstra gang over hvilke vibrationer som de større diske producerer, og derfor sidder der gummiophæng i siden af harddiskrammen, for at dæmpe vibrationerne og samtidig reducere resonansstøjen som ville kunne opstå deraf. Derfor er skruerne til 3,5” diske også af en anden type end normalt, netop fordi de skal igennem gummiophængene. Fronten af boksen sidder i øvrigt bare fastgjort med fire gummispyd, så heller ikke denne sidder og rasler, den er nem at få af og på og gør det dermed hurtigt at udskifte en disk, skulle man opleve et nedbrud.

Når man har installeret en harddisk eller to, tilsluttet sit NAS til strøm og Ethernet er det også slut med at rode mere med hardwaren, al opsætning herefter foregår gennem softwaren. Fra den medfølgende CD installerer man Synology Assistant, som automatisk finder samtlige NAS enheder på ens netværk.

Ovenstående billede er ”hovedmenuen” på den medfølgende cd. Når man trykker på startknappen begynder man at gå igennem en automatiseret guide, hvor Synology Assistant installeres på computeren og man efterfølgende kommer i gang med at sætte sin NAS op.
 

Programmet opdager selv hvilke NAS enheder der er på netværket, og som det kan ses på vores skærmbillede, har det fundet vores DS212+, hvilken version af DSM den kører, samt dens generelle status og grundlæggende info. Går vi videre med opsætningen, skal vi indstille IP-adresse, og dette vil den enten gøre automatisk gennem DHCP eller vi kan indtaste det manuelt.

Når man trykker på udfør efter dette punkt, begynder vores NAS at sætte sig selv op helt automatisk. Den vælger selv hvilken opsætning de(n) monterede harddisk(e) kommer til at køre med, den formaterer disken(e) til ext4-formattet og den opretter en så stor som mulig partition.

Dette punkt af guiden tager lang tid, og jo større disk(e) der er monteret, jo længere tid tager det at gennemføre dette. Men når den er færdig med at konfigurere sig selv, kommer den selv frem med en guide til at tilknytte et netværksdrev til Windows, og her indtaster man det brugernavn og adgangskode, som man har angivet på et tidligere punkt i guiden. Herefter vil man kunne se ens NAS som en netværksharddisk i Windows, og man har nu direkte adgang til den fra eks. Stifinder.