Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

NZXT Phantom 410

Af Simon Fruergaard | 29-04-2012 | 13518 visninger | 1 kommentarer

Airflow, Lydniveau, Temperaturer

Airflow, Lydniveau, Temperaturer

NZXT Phantom 410 kommer med én 120 mm blæser i fronten, som trækker luft ind, én 140 mm blæser i toppen og én 120 mm blæser bagtil, som begge suger luft ud af kabinettet. Denne kombination skaber et undertryk i kabinettet, hvilket gør at luft bliver suget ind fra de små ventilationshuller og ikke de udfyldte blæserhuller.

Simulation af airflow i kabinettet: Vi har anskaffet os en røgmaskine, der, via røgen, simulerer luftgennemstrømningen, som bevæger sig igennem kabinettet. Vi har skiftet siden ud med en plexiglasrude således, at vi kan observere, hvordan røgen – airflowet – bevæger sig inde i kabinettet, og vi kan dermed bedre se, hvilke komponenter som bliver afkølet af frisk, kold luft udefra og dermed undersøge, hvor kølingen primært foregår. Vi har installeret et ældre, fungerende system, samt nogle HDD’er for at simulere den effekt, disse komponenter har på airflowet.
 

 

 

Dette er det første kabinet, vi har haft til test, som har mere end to blæsere. Dette kan også ses på airflowet, der, selv ved low speed-indstillingen på fancontrolleren, ser fornuftigt ud. Ved medium og high er airflowet bare endnu bedre. Det ses tydeligt, at de to udstødningsblæsere skaber et undertryk i kabinettet, da røgen, som presses ind i fronten, hurtigt løber op mod de to blæsere.

Vi har efter lidt tids søgen fundet et ældre mATX setup, som vi fremover vil placere i vores kabinetter og hvor vi vil måle temperaturen på grafikkort; HD 4870 Toxic Vapor-X  (CPU’ens sensor fungerer ikke længere, så det er ikke muligt at afmåle CPU’ens temperatur i kabinetterne). Testene undersøger grafikkortets temperatur i idle, som er når der ikke foregår nogen aktivitet i Windows, med grafikkortets blæsere ved 20 %. Derudover undersøger vi også grafikkortet under belastning, som udføres vha. en FurMark Full HD Burn IN test på 15 min, hvor grafikkortet er overclocket til 820 MHz (core) og blæsere sat til 40 %. Testene er som standard udført ved 21 grader, med mindre andet er noteret.
 


 

Som det ses, performer Phantom 410 utrolig godt ved idle. Faktisk er det det bedste kabinet, vi hidtil videre har prøvet, og det er bedre end selv open case, hvor systemet er i det frie rum.
 


 

Det samme ses, når GPU’en sættes under belastning. Dog er forspringet til de andre kabinetter alligevel ikke helt så stort som under idle. Umiddelbart har fancontrollerindstillingen ikke den helt store effekt på temperatureren i kabinettet, hvilket i denne kontekst er godt.

Dette er også positivt i forhold til lydniveauet, som de medfølgende blæsere skaber. Ved low setting er blæserne umulige at høre ved en afstand på en lille meter. Men ved medium begynder de at kunne høres – dog vil CPU’ens, grafikkortets eller strømforsyningens blæser overdøve kabinettets blæsere på medium. Ved high setting høres de dog noget tydligere. Det er ikke utåleligt, grafikkortets blæser vil med stor sandsynlighed larme mere under belastning end kabinet blæserne. Men hvis temperaturforskellen er så lille mellem low, medium og high, når grafikkortet belastes, hvad er så grunden til at bruge andet end low setting?