Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Toshiba Portégé Z830

Af Kaare H | 06-06-2012 | 13234 visninger | 5 kommentarer

Konstruktion & Design

Den lille Toshiba er bygget i et meget slankt kabinet som er lavet af magnesium. Derfor vejer maskinen ikke særligt meget, men magnesium er ret stærkt, lidt i stil med kulfiber, og derfor går man altså ikke på kompromis med holdbarheden, men magnesium styrke er at det er fleksibelt. Kabinet er holdt i en flot stålgrå metallic farve, hvilket igen leder tankerne hen på den legering som kabinettet er produceret i. Det slanke design leder også hurtigt ens tanker hen på enten MacBook Air eller Asus Zenbook, men alligevel har Toshiba formået at give den sit eget præg. Når man åbner skærmen, er det utrolig vigtigt at man tager fat i den omkring midten, hvor der også er lavet en lille reces omkring touchpadden, ellers vrider skærmen ret meget i rammen. Der kan man godt se, at kabinettet er fremstillet i magnesium, og at skærmen er lavet så tynd som absolut muligt.
 

 

Når man får åbnet skærmen og sidder med computeren foran sig, så er det et sort, nordisk tastatur af chiclet typen der kommer frem, en relativt stor touchpad med forkromede knapper og en fingeraftryksscanner mellem de to og ellers en fornuftigt størrelse håndledsstøtte, fra kanten af kabinettet og frem til tasterne. Maskinen føles ikke lille på noget tidspunkt når man sidder med den, hvilket man ellers godt kunne frygte lidt, når det trods alt er en 13” ultrabook. Det første der rigtig slog mig da jeg fik maskinen i hænderne første gang, var dens meget lave vægt, det fornuftige antal tilslutningsmuligheder og følelsen af kabinettet. Det hele føles som om der er kredset om det, og kvalitetsfornemmelsen er helt i top. Selvom skærmen godt kan vride en del, så virker det ikke på noget som helst tidspunkt som om, at det er noget den slet ikke kan tåle, men derfor sidder det stadig i en, at man hellere skal tage i begge hjørner samtidig eller midtfor.
 


 

Det tynde og let skrånende design gør maskinen fantastisk behagelig at sidde med, og jeg har på intet tidspunkt haft problemer med at få ondt i håndleddene eller følt at jeg skulle sidde på en ubehagelig måde for at kunne skrive eller arbejde ved maskinen. Selv når man sidder med den i skødet kommer man til at sidde på en behagelig måde, og det er der ikke mange maskiner der kan præstere.
 


 

På forsiden af maskinen sidder der tre små LEDs som indikerer om maskinen er tændt, om den er tilsluttet AC-adapter samt om den har aktivitet på harddisken, og de samme LEDs går igen lige under knapperne til touchpaddet. Her sidder der ydermere også LEDs for at indikere status på WiFi, 3G/UMTS samt Eco-mode. Helt ude i hvert hjørne af fronten finder vi en lille slids, og bag disse sidder computerens højttalere.