Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Argon 6340A

Af Alexander | 06-08-2012 | 25550 visninger | 5 kommentarer

Film, spil og fest

Film

I “Gone in 60 Seconds” går det overordnet godt, de besværlige Ferrarier lyder omtrent som de skal, og selv de store V8’ere har nogenlunde den rigtige brummen, dog mangler der lige det sidste før det giver det rigtige brøl. I “Die Hard 4.0” halter de til gengæld lidt efter deres (prismæssigt) direkte konkurrent Cerwin Vega XD3, da skud og eksplosioner er mindre potente hér, end det er tilfældet med XD3.

Spil

I Fallout 3 er dialogen og baggrundsmusikken, sammen med stemningen generelt i højsædet, men våbenlydene er desværre lidt ”tynde” set i forhold til hvad flere af de andre testede højttalere har præsteret. Til gengæld er stereoperspektivet ganske udmærket, og det er rimelig let at lokalisere hvor en lyd kommer fra. I Mafia 2 bemærker man igen at musik og dialog lyder virkelig godt, men at især skydevåben og granater halter i ”punch”. Dog er retningsbestemmelse fortsat en stærk side for højttalerne, og næsten på højde med Scandyna Minipods.

Fest

På trods af at højttalerne faktisk lyder fint når de spiller højt så har de en åbenlys begrænsning mht. festbrug: volumenkontrollen er (i modsætning til de andre testede højttalere med analoge volumenknapper) sat op efter ”tumpestandarden” og kan derfor ikke skrue så højt op at højttalerne tager skade af det, ved det lydniveau der er typisk i f.eks. film. Det har til gengæld den kedelige bivirkning at hvor at man normalt ville kunne kompensere for en lav optagelse (f.eks. en sang der er konverteret fra LP) ved at øge volumen, så rammer man blot loftet for hvor meget knappen kan drejes her, så lave optagelser kan ganske enkelt ikke spilles højt nok til at kunne bruges til en fest. Såfremt de sange man bruger til fest er optaget ved normal volumen bør de dog snildt kunne klare at spille en middelstor stue, eller en fornuftig et-værelses op, selvom bassen selvsagt ikke just er til trampefester.