Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Scandyna Micropod SE Active

Af Alexander | 23-08-2012 | 24875 visninger | 0 kommentarer

Musik

Med ”Morning from Peer Gynt” af Grieg klarer højttalerne sig godt, der er masser af behagelig lyd dog mangler der meget i bunden af lydspektret, selvom det ikke er så tydeligt i lige præcis det stykke. Højttalerne har en meget behagelig, og lidt tilbagelænet lyd, men dog stadig en hel del detaljer. I Wagners ”Elsa’s Procession to the Cathedral” kommer højttalerne til kort sidst I stykket, hvor der optræder et orgel, hvor der ganske enkelt mangler nogle af de dybe toner. Bortset fra det går det som før udmærket, med masser af behagelig lyd.

”Fly Me to the Moon” udføres smukt med masser af fokus på Frank Sinatras stemme, og behagelige toner fra alle instrumenterne, dog skal det bemærkes at gulvbassen stort set ikke høres, da den åbenbart også er for dyb til at blive gengivet her. Metamorphosis Jazz Bands ”Godot - Fragrance of Dark Coffee” gengives ligeledes meget behageligt, dog skal det ligesom før bemærkes at gulvbassen næsten ikke høres. Klaveret mangler også et par dybe toner, men saxofonen lyder fantastisk dejlig og sprød!

”Hotel California” har masser af detaljer, men desværre halter bassen igen efter. Starten på ”Brothers in Arms” med Dire Straits er ligeledes lidt svag i bunden, men lige så snart elguitaren kommer på glemmer man det, for den lyder skønt! Bassen i sangen halter stadig en smule, men da den ikke har en særligt stor rolle i denne sang betyder det ikke så meget, og slet ikke når man opdager hvor mange detaljer der kommer med i lyden!

Metallicas ”For Whom the Bell Tolls” lyder i de første 20 sekunder skønt, men så kommer den tungere del med, og dér kan højttalerne bare ikke følge med. De dele af sangen man kan høre er dog stadig udmærkede, og elguitarerne får frit spil i disse små højttalere. 10.000 Fists in the air med Disturbed viser sig hurtigt som en for stor mundfuld, da en stor del af denne sang befinder sig under den grænse der er hørbar på de små Micropods.

Morten Breums ”Moist” lyder helt forkert, da beatet næsten er uhørligt! Bedre går det med Trentemøllers ”Moan” som er lidt mere tilgivende mht. bas dog mangler de dybe toner der plejer at være i baggrunden helt, hvilket er lidt ærgerligt, for resten af sangen lyder faktisk dejligt!

Tech N9nes ”Killing You” mangler ligeledes fuldstændigt bunden, hvilket betyder at der kun er meget lidt af den dunkle stemning tilbage i sangen. ”Riot Maker” af samme kunstner lider under det samme problem, dog kommer det meste af den tunge elguitar med, hvilket redder lidt af stemningen.