Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 næste »

Gå til:

Zotac ZBOX AD-06 Plus

Af Jonas | 09-05-2013 | 19397 visninger | 2 kommentarer

Produktet i brug - Windows 7

Eftersom at computeren ikke som standard kommer med et operativsystem, er man nød til selv at installere sit operativsystem. Som sagt gør dette selvfølgelig også at man slipper for irriterende bloatware, så man har et helt clean install.

Endnu en gang må vi dog se os lidt skuffet ved blot at have en HDD i maskinen, og ikke en SSD.  Zbox’en kunne sagtens have nydt godt af en SSD til operativsystemet og mediecenter programmerne, hvor man eventuelt kunne have tilkoblet en NAS, eller ekstern harddisk til lagring af ens medier.

Installationen af Windows 7 foregik via USB, og til testen bliver der brugt en 64-bit udgave af Windows 7. Drivers må vi dog ind på Zotacs egen hjemmeside for at hente, da der ikke er CD/DVD-drev i maskinen til at tage den medfølgende driver CD. Vi må dog erklære os skuffede over Zotac på dette punkt, ikke at der ikke er en nemmere måde at installere drivers på, men at de drivers som de havde lagt op på deres hjemmeside ikke var tilgængelige. De var således først mulige at få fat i efter en email korrespondance med en venlig Zotac medarbejder.

Selve computeren virker som både en hurtig og kraftig computer, men er på ingen måder egnet til multitasking. Computeren begynder meget nemt at hakke i det hvis man kører flere forskellige programmer på en gang, som dog på ingen måder er overraskende da computeren ikke er bygget med blik på multitasking. Den kører dog flydende ved både videoafspilning af fuld HD materiale, og ved streaming af flash videoer i fuld HD. Surfing klarer den også glimrende, og selv de lidt mere ”tunge” reklamefyldte og dårligt optimerede hjemmesider klarer den uden problemer.

Desværre virker det trådløse internet på computeren ret dårligt. Selv med den nyeste driver fra Zotacs hjemmeside henter computeren filer meget langsomt, og streamer generelt ikke særligt hurtigt materiale fra internettet. Dette er dog på trods af at forbindelsen viser at der er fuld forbindelse, og at andre trådløse computere sagtens kan hente med fuld hastighed på samme forbindelse.

Den medfølgende fjernbetjening gør det til en behagelig oplevelse at bruge computeren som mediecenter, da den virker uden problemer når først driveren er installeret. Reelt set kan du nøjes med kun at have fjernbetjeningen sluttet til hvis du blot vil starte en film op, da den både kan starte computeren, slukke computeren, og starte Windows Media Center op.  Computeren trækker også fint Windows MCE uden problemer.

Computeren viste sig også fint at kunne trække selv store blu-ray rips, så længe de rigtige codecs var installeret. VLC viste sig desværre ikke at være egnet til denne opgave, mens programmerne Kmplayer og XBMC sagtens kunne overkomme opgaven.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 næste »