Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7

Gå til:

Corsair H80i

Af Kaare H | 01-04-2013 | 19236 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

Det har været en god oplevelse at arbejde med Corsair H80i, og jeg er blevet meget imponeret over dens ydelse, hvor vi har set de hidtil laveste temperaturer på vores testbænk. Personligt troede jeg ikke det var muligt at presse CPU’en ned under de 30° C i idle, men det har H80i så absolut vist at det er, og ydelsen må så absolut siges at være i top på denne køler. Monteringen er ret så simpel, om end man dog skal bruge en bagplade til Intel-baserede bundkort, men det er heldigvis, i de fleste nyere kabinetter, ret nemt at komme til at montere/skifte denne, hvis man nøjes med at opgradere sin køler.

En ting jeg har lagt mærke til, er at blæserne har en form for raslende lyd når de kører, især ved de lavere omdrejninger, og en søgning på nettet har vist, at jeg ikke er den eneste der har bemærket dette. Nu hører jeg denne raslen meget kraftigere end ellers, da jeg har testet køleren i en helt åben testbænk, som har stået lige ved siden af mig mens jeg har brugt den, og jeg tror derfor ikke den vil være lige så fremtrædende, når køleren er monteret i et kabinet som evt. står på gulvet under skrivebordet, men jeg mener alligevel det er værd at nævne denne detalje.

Til en pris på knap Kr. 700,- hos den billigste forhandler (se her), så er der dog ikke tale om en helt billig køler, og det kan godt gå hen og betyde at nogle fravælger denne køler, men set i lyset af at high-performance luftkølere også er oppe i dette prisleje, og overvejer man alligevel en af disse, så er det absolut værd lige at overveje Corsair H80i en ekstra gang.

Fordele:

  • Fremragende performance.
  • God styresoftware til pumpen, så man selv kan styre larm/ydelse af ens køler (downloades fra Corsairs hjemmeside).
  • Mange muligheder for at overvåge ens computer, og konfigurere pumpen ud fra dette.

Ulemper:

  • Slangerne gør det stadig begrænset med monteringsmuligheder.
  • ”Raslende” lyd fra blæserne.
  • Prisen.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7