Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Razer Megasoma

Af Kaare H | 29-05-2013 | 13970 visninger | 2 kommentarer

Måtten i brug og konklusion

Hvordan er den så i brug? Dette er i meget høj grad en smagssag, og man kan ikke benchmarke en musemåtte, men jeg har efterhånden prøvet min del af ”gaming” musemåtter og dette er første gang jeg rent faktisk prøver en som jeg bare er tilfreds med. Jeg har herunder lavet en liste med de gaming musemåtter jeg har ejet gennem årene, som jeg kan huske:

  • Icemat v. 2
  • QcK medium
  • SteelSeries 5L rev. 1
  • Zowie Swift

Umiddelbart har jeg skiftet mellem hårde måtter og bløde måtter og har altid har bedst komfort med de bløde måtter, men jeg syntes jeg har haft væsentligt bedre respons med en hård måtte, og det er svært at kombinere de to, fordi det er så forskellige nogle overflader. Mange af de hårde måtter, har jeg oplevet, har problemer med at skidt og snavs tit samler sig på overfladen, og derfor skal de relativt ofte renses, og omvendt har jeg også oplevet at dyrepels sætter sig fast i de bløde stofmåtter og det giver også mange problemer for musen at tracke overfladen korrekt.

Jeg har ikke oplevet problemer med fejltracking i den tid jeg har brugt Megasoma nu, og jeg har indtil videre prøvet den af med både min Cyborg R.A.T. 7 og med Razer Spectre musen, og de reagerer begge to prompte, og til dem der ikke kender R.A.T. 7 musen, så har den en særlig funktion hvor den, uanset DPI-setting, reducerer dens sensitivitet med en brugerdefineret procentsats. Jeg har sat min til at reducere med 90 % og jeg bruger det især til når jeg spiller recon i Battlefield 3. Lige netop det at sætte musens sensitivitet ned, er det bedste måde jeg har kunnet se ændringen af mit underlag til musen. Med både min QcK og min Zowie måtte har jeg oplevet at musen fra tid til anden ikke ville registrere mine bevægelser eller at den selv begyndte at ”vandre”, uden at jeg rører ved musen, fordi der sidder noget på måtten som får sensoren til at tro den bliver flyttet. Dette har ikke været et problem med Megasoma-måtten, tværtimod har jeg oplevet at musen er langt mere præcis end ellers, og det er absolut ikke noget jeg kan være ked af, men jeg kan til gengæld så bare konkludere at det så absolut godt kan betale sig at bruge en ordentlig musemåtte.

Som tidligere nævnt, så bliver jeg nemt irriteret over, hvis en måtte har en for høj kant på eller den er tyk, for det er ubehageligt at have enten håndleddet eller underarmen liggende op ad denne kant i længere tid af gangen, men det kan også, særligt med de hårde måtter, være en ubehagelig affære at have hånden liggende på dem i længere tid, da huden ikke kan ånde på de hårde overflader, og man bliver derfor helt svedt på håndled og hånd. Dette har slet ikke været et problem med Megasoma-måtten. Den er meget behagelig at bruge, også over længere tid, og jeg har heller ikke oplevet problemer med at huden ikke kan ånde på måtten.

En musemåtte er ikke bare en musemåtte, der er meget stor forskel på hvordan forskellige mus reagerer på det underlag de kører på. Jeg er blevet meget imponeret over den kvalitet og den oplevelse det har været at bruge Megasoma. Min mus har været langt mere præcis med denne måtte, end med nogle af de andre måtter jeg har prøvet, den er yderst behagelig at bruge, også i længere tid, og så ser den faktisk super godt ud! Jeg syntes det er utrolig modigt af Razer at markedsføre en helt hvid musemåtte, og jeg havde da også en vis skepsis over for at bruge den, da jeg tænkte at den lynhurtigt ville blive beskidt og træls at se på, men det er ikke tilfældet. Den er ikke så modtagelig over for normalt skidt og snavs som jeg havde frygtet.

Fordele:

  • Meget behagelig at bruge, også i længere tid.
  • Har en god størrelse til normalt gaming-brug.
  • Flot og ret modigt design.
  • Giver bedre præcision.

Ulemper:

  • Det selvlysende motiv er meget svært at se under normale forhold, og virker mere som en sjov gimmick hvis man evt. har UV koldkatoder i sin computer, så den rigtig kan lyse op.

Tak til Razer for udlån af musemåtten, og vi ser frem til at få flere af deres produkter til test på siden.

Side « forrige 1 2 3 4