Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Samsung ATIV Smart PC Pro XE700T1C

Af Casper Madsen | 20-10-2013 | 16772 visninger | 0 kommentarer

I brug og konklusion

Tastaturdocken

Selve skriveoplevensen på tastaturet er rigtig godt. Det er ”island-type” tastatur, hvilket gør sig godt i den her størrelse, så man er sikker på at man rammer den rigtige tast, og samtidig er det også behageligt at skrive på. Desværre har Samsung valgt ikke at have et ekstra batteri i tastaturdocken, som mange andre producenter har valgt. Det bør dog bemærkes at batteriet holdte over 6 timer da den blev brugt til internet surfning, så batteritiden er ganske tilfredsstillende.
 
Selve overdelen af Tablet-PC’en som kan tages af er meget tungere end tastaturdocken, hvilket gør at der ikke skal meget til før den tipper når man har den siddende i tastaturdocken. Det ville dog være fedt hvis man havde endnu mere batteritid hvis man fik brug for det, og samtidig ville kunne give en mere stabil oplevelse.

Lyd

Højtalerne i den er placeret på fronten, og de kan faktisk spille rigtig højt, hvilket er dejligt da man dermed undgår at være afhængig af at have høretelefoner på for bare at høre hvad der sker i fx en film. Samtidig lyder det også godt når højtalerne spiller.

Skærm

Skærmen på de 11,6 tommer gør et rigtig godt job. Opløsningen er på 1920x1080 og farverne står rigtig godt på den og klarer nuancer i mørke farver godt.  Den er derfor en fornøjelse at se film på. Dog er skærmen meget glossy hvilket gør at det ser rigtig godt ud når man ser lige forfra, men der kommer en del refleksioner når man ser det fra siden med lavere lys-indstillinger.
En lille fed detalje er den fysiske knap til at aktivere/deaktivere skærmrotation. Det er nemlig ikke altid man vil have af skærmen roterer rundt bare fordi man ændrer lidt på tabletens position.

Varme

For at se hvordan Samsungs tablet klarer sig i brug så har jeg med et lasertermometer målt hvordan varmeudviklingen er forskellige steder på bagsiden, da nogle computere kan blive så varme at de er decideret ubehagelige at have på låret, og laptop-puder er ca. lige så smart som et bluetooth headset i øret!
Første billede herunder viser målte temperaturer når den bruges til at se film på.
 
Billedet herunder viser temperaturerne når den er i gang med at blive spillet på. Jeg kørte 3dMark på den for dermed at belaste den med noget tungt.
 
Temperaturerne var alle sammen relative behagelige, det eneste er temperaturen på 46,1 grad der nemt kan blive noget højere hvis den ikke har luft omkring sig. Men til film brug hvor man typisk vil have den liggende i skødet, der er det absolut fine temperaturer.

Konklusion

Samsung Ativ PC Pro 700T er en blandet pose bolsjer, den har mange positive sider, men også nogle negative. 
De positive først, skærm og lyden imponerer, og samtidig med en notespen der virkelig gør at man kan få meget fra hånden.
 
Kombineret med at der er 3g modem i så man kan være opdateret overalt. Tabletten er udstyret med en Intel Core i5, 3317U, og et Intel HD Graphics 4000 grafikkort hvilket gør at man kan afvikle mindre krævende spil uden problemer, hvilket også er rigtig rart. 
 
Tastaturdocken gør at man lynhurtigt kan få skrevet mails såfremt at der er behov for længere svar end hvad toldmodigheden og skærmtastaturet rækker til. Tabletten sidder rigtig godt fast i tastaturdocken, og gør at den føles stabil. 
 
Men tastaturdocken skuffer desværre ved ikke at have et indbygget batteri i, man kunne mene at det er godt for vægten, men samtidig betyder det også at hele computeren nemt kan vippe når den sidder i tastaturdock’en. 
 
En ting der skuffer meget og virker som sjusk er at man ikke har sørget for at det medfølgende software giver en tilfredsstillende skriveoplevelse, det hæmmer den samlede oplevelse af produktet meget. Heldigvis kan man finde software som klarer det uden problemer, men det føles frustrerende at man skal ud med pengepungen for at få en tilfredsstillende oplevelse med S Pen’en.  
 
Prisen ligger på omkring 8250 kr. og gør altså at der er tale om mere end bare en tablet rent prismæssigt, den har dog en væld af features, og en relativ kraftig processor som gør at den også kan mere end den normale tablet.

Side « forrige 1 2 3 4