Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

ADATA Premier Pro SP-900

Af Kaare H | 06-12-2013 | 16684 visninger | 1 kommentarer

Benchmarkresultater

ATTO Disk Benchmark

Vi starter med at kigge på resultaterne fra ATTO, og her skulle disken ifølge ADATA kunne levere hastigheder på op til 555 MB/s under læsning, og op til 530 MB/s under skrivning. Lad os se om det holder stik.

På vores testbænk opnår jeg maksimalt 402 MB/s ved læsning fra disken og 395 MB/s ved skrivning til den. Det er et godt stykke fra de 555/535 MB/s som ADATA har opgivet. Så ligger spørgsmålet i, om ADATA og jeg bruger de samme indstillinger af softwaren, hvilket jeg godt kan mistænke at vi ikke gør.

AS-SSD

Vi går videre og ser på resultaterne fra AS-SSD, og her har jeg igen kigget på diskens læse/skrive hastigheder, men også udnyttet at AS-SSD også kan give os IOPS resultater. Ifølge ADATA skulle SP-900 kunne levere op til 220 MB/s ved læsning, og op til 255 MB/s ved skrivning af data, samt op til 90.000 IOPS.

Ved de sekventielle data viser vores resultater at SP900 faktisk yder bedre end opgivet fra ADATA med hele 365 MB/s under læsning og 306 MB/s under skrivning. ADATA opløser i specifikationsarket, at disken skulle have mulighed for op til 90.000 IOPS ved 4K skrivning, men som det kan ses fra vores resultat med AS SSD, opnåede vi maks. 11.687 IOPS, altså langt under hvad der er opgivet som maksimum.

CrystalMark

Vi går nu videre til CrystalMark, og ser hvad vi kan opnå af resultater her.

Vores resultater viser endnu en gang, at ved sekventiel læsning og skrivning til disken lander vi på 371 MB/s og 322 MB/s. Resultaterne her stemmer meget godt overens med resultaterne fra AS-SSD. Igen er der langt op til de 555/530 MB/s som ADATA skrev, om end data er opgivet som ”op til” værdier.

PCMark 8

Sidste program jeg har brugt til at teste diskens ydelse med, er FutureMarks PCMark 8.

Disken scorer 4905 point i storage testen, og dens båndbredde bliver målt til at være 195,61 MB/s.

De forskellige resultater er ikke voldsomt prangende, ikke i forhold til hvad diskens specifikationer egentlig lover, men jeg vil på den anden side heller ikke kalde resultaterne for overraskende, da disken reelt set leverer hvad jeg vil forvente af den. Min erfaring er også, at disken ikke ligger meget ved siden af ydelsen fra eks. Corsair Force GT3 eller OCZ Vertex3. Og der er slet ikke nogen tvivl om, at SP-900 stadig er væsentligt hurtigere end en traditionel harddisk.