Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

XMG P303

Af Daniel M. Jensen | 01-10-2014 | 37889 visninger | 7 kommentarer

Design og tilslutningsmuligheder

Det er en laptop i de klassiske grå Clevo toner, med XMG’s navn indgraveret på låget af den. Når man kigger rundt på den, har den ikke mange firkantede hjørner, og de har designet så den har en masse små kanter og vinkler, hvilket alligevel giver den et ret interessant look, og ligner ikke bare en hvilken som helst laptop

På fronten ser vi en SD/MMC card reader til højre, og 4 små dioder i venstre side, som skifter mellem grøn og orange afhængigt om man har strøm sat til, om den lader, og generelt hvad den laver.

På venstre side finder vi outlet for kølingen, 1 stk USB2.0 og Audio In + Out mini-jack porte. Luftudtaget er nogle centimeter bredt, så der kan presses noget luft igennem, hvilket der også bliver gjort.

På bagsiden er der absolut ingenting. Da vi har med en lille 13” laptop at gøre, har man her valgt at bruge meget af laptoppens højde på selve batteriet. Når det er taget ud, er der blot et stort hulrum bagtil, hvilket jeg finder som en god design feature, da det giver mere plads i dybden til resten af designet og hardware.

På højre side finder vi alle godterne. Den klassiske Kensington lås er til stede som altid, så vil man sikre sin laptop, jamen så er muligheden der for det. Dernæst finder vi strømindgangen, 1 stk RJ45 ethernet port, 1 stk VGA udgang, 1 stk HDMI udgang, samt 3 stk USB 3.0 udgange. Så vi ser stadig den klassiske VGA port, som bare ikke vil dø, selv som mange ting kører så digitalt i dag som de gør. De 3 USB 3.0 porte er et kærkomment syn, som viser af den er fremtidssikret sammen med HDMI porten

På undersiden er den vinklet en smule ud mod siderne, som her giver plads til en lille Onkyo højttaler i hver side, som bla også blev set på Dell’s XPS 12, dog sad de helt i siden her.

Når vi åbner den op, ser vi ikke ret meget andet end en tænd/sluk knap, tastatur samt touchpad på selve kroppen. Øverst sidder den 13.3” store skærm, samt et webcam samt stereomikrofon.