Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste
Login / opret bruger

Side 1 2 næste »

Gå til:

TP-Link AV1200 Power Line

Af Thomas Eriksen | 12-02-2017 | 8657 visninger | 0 kommentarer


Producent: TP-Link
Sponsor: TP-Link
Introduktion

Vi har modtaget et Power Line kit fra TP-Link til test. Der er tale om deres AV1200 sæt som teoretisk kan levere hastigheder op til 1200 mbit og som samtidig er udstyret med AC 1750 teknologi i Wi-Fi delen. Der er altså tale om et sæt der burde kunne give fuld speed på internet oplevelsen.



I dag er vi alle meget afhængige af vores internet forbindelse. For hvor det tidligere primært var os computer nørder der gik op i hastigheden på forbindelsen, så er det i dag noget der berører alle i vores familie. Det er lige fra de yngste, der i dag nærmest vokser op med en telefon eller tablet i hånden til forældrene selv bedsteforældrene er med på vognen. Derfor er det meget interessant om man har en forbindelse som kan leve op til vores moderne krav.

Det kan imidlertid godt være en udfordring, for mange af os bor i hjem som er lavet mange år før der overhovedet var noget der hed internet. Det er i hvert fald tilfældet med mig selv, som bor i et hus fra 1969. Der er derfor ikke noget ledning træk til netværk medmindre jeg fræser kanaler ind i væggene, faktisk skal jeg være glad for der er mere end en stikkontakt på værelserne. Løsningen er sådanset ligefor det er at bruge Wi-Fi, det er ikke kun oplagt, men også praktisk når man tænker på hvor mange mobile enheder vi bruger idag.



Løsningen er dog ikke helt så lige til for i mange hjem er det næsten umuligt at få et godt signal ud i alle afkroge af hjemmet. Jeg har selv problemet i mit hus, det er 20 meter langt og mit internet går ind i huset i den ene ende af huset og børneværelserne er i den anden. Samtidig er børneværelserne en tilbygning hvor den oprindelige ydermur nu er en del af børneværelserne. Derfor kan mine børn ikke gå på nettet med mere end 2-3 mbit hvis de benytter routeren i stuen.

Det problem er ikke unikt og rigtigt mange kender det, både fra huse men også fra ældre lejligheder med solide væge. Det er her at en Power line løsning kan være rigtig praktisk. Det er nemlig en utrolig nem måde at forlænge rækkevidden af sit netværk til steder man ikke lige kan nå med Wi-Fi eller kabel. Alt det kræver er et par stikkontakter og så et kabel til din router og så har du internet i den anden ende af huset.

Specifikationer
 

Installation.

Som regel når jeg prøver nye ting undgår jeg at bruge manualer eller vejledninger. Dels fordi jeg synes det er sjovest at selv finde ud af ting, men lige så meget fordi det siger meget som brugervenligheden af et produkt hvis man kan sætte det op uden vejledning. I dette tilfælde var der tale om plug & play og jeg brugte meget længere tid på at finde en forlængerledning med et stik der passede i basestationen end jeg brugte på at sætte dem op.

Faktisk var der ingen opsætning, det virkede direkte og alt det krævede var 2 stikkontakter og så den kode der står bag på modtageenheden, så jeg kunne logge på Wi-Fi. Så kort sagt ingen opsætning nødvendigt og det kører bare.



Skulle du få brug for at konfigurere enhederne igen foregår det også meget nemt med tryknapper på siden af enhederne. Det er desuden muligt at klone dit lokale netværksnavn så det fungerer som et stort netværk uanset hvor du er i huset.


 

Side 1 2 næste »