Well,
Jeg er igang med at lave et excel-dokument og jeg står i lidt af et problem.
Jeg har en kolonne (B12:B35) der er fyldt med en masse forskellige koder som står som almindelig tekst. Jeg har dertil et felt hvori man kan indtaste en kode, også som almindelig tekst. Nu skal jeg have lavet et felt der går ind og tjekker om den indtastede kode findes i den kolonne der er skrevet ind og retunerer én værdi hvis koden eksisterer og en anden hvis den ikke gør.
For at forklare det på en anden måde.
Jeg har lavet et dokument der skal undersøge om jeg har vundet eller ej. Jeg er tilmeldt en konkurrence hvor man fra den 1-24. december for tilsendt en kode på sin mobiltelefon og den kode kan man så tjekke om man har vundet med. Der findes en liste over de koder der resulterer i gevinster. Jeg har skrevet den liste ind og vil nu kunne tjekke om jeg har vundet, blot ved at indtaste min modtagede kode i et felt.
Jeg kan bare ikke få det til at virke... Jeg har prøvet adskillelige formler, herunder HVIS og ELLER. Er der nogen derude der har en løsning til mit problem.
Håber jeg at der er, da jeg ikke gider at tjekke den liste igennem hver dag frem til jul, blot for at se om jeg har vundet - man er vel lidt doven.
På forhånd Tak.
--
Mvh.
Palle Ladbye-Hansen